Befolkningsudviklingen i Bogense 1787‑2020.
.
Det centrale Bogense, 2020. Kirken ligger med tårnet mod øst mellem kystskrænten og Torvet, der mod øst slutter i Skt. Annagade. Parallelt hermed løber hovedgaden Adelgade, der med tæt bebyggelse i to etager forbinder Odensevej og den lange, smalle havn. Vestergade løber langs banetracéet; stationen rummer nu Nordfyns Museum. Mellem Adelgade og Vestergade løber Bybæk ud i havnen, og her står Aeromøllen, et betontårn fra 1942, der da bar en elproducerende vindmølle.
.
Den gamle købstad Bogense rummer et stort antal velbevarede bindingsværkshuse, bl.a. i Adelgade, som ses her i forgrunden, hvor mange af 1600- og 1700-tallets storkøbmænd opførte deres gårde. I billedets venstre side skuer Sankt Nicolaj Kirkes tårn ud over Lillebælt.
.
Bogense gamle Rådhus på Skt. Annagade er fra 1846 og opført af Frederik Ferdinand Friis og Kr. Rasmussen, sandsynligvis efter tegninger af Christian Hansen. Den meget høje, tidstypiske fyldningsdør med et vindue over prydes af Christian d. 8.s monogram. Rådhuset fungerede frem til 1921, hvor funktionen flyttede til Østergade.
.
Den imponerende bindingsværksfacade med den karakteristiske karnap under det store, røde tegltag øverst i Østergade er den bedst bevarede af de mange købmandsgårde, der blev opført i 1600- og 1700-tallets Bogense.
.
Befolkning og areal i Nordfyns Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Bredbjerg er af Danmarks Statistik opgjort som én by, som ligger i både Nordfyns og Odense Kommuner.
.

Bogense har en befolkning på 3.990 og et areal på 2,5 km2. Byen ligger 27 km nordvest for Odense ved Lillebælts nordlige del. Kysten er beskyttet af lavt vand med Mågeøerne nær byen og Æbelø 9 km mod nordøst. Byen er omgivet af lave strandenge, skabt ved inddigninger i 1800- og 1900-tallet. Dens ældste del er anlagt på en svag forhøjning, mens de nyere kvarterer øst for Odensevej og syd for Vestergade ligger meget lavt. For at forhindre oversvømmelser åbnedes i 2018 en kanal, der skal aflaste Bybæk efter stærk regn. Sydøst for byen stiger terrænet lidt mod den lave randmoræne Fogense Ås med Bogense Fredskov og en golfbane.

Erhvervskvarteret vest for Odensevej rummer en større plastfabrik. Med sit velplejede købstads- og havnemiljø, den store marina fra 1986 og forskellige kystnære indkvarteringsformer satser Bogense med større held på turismen. Byen blev i 2019 sæde for Dansk Sprognævn.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Bogense er fra *1327, hvor formen Bogense optræder. I senere belæg findes former som Bokense (1353), Bocnes (1421) og Bogense (1664). Navnet er sammensat af træbetegnelsen bøg, der i gammeldansk havde formen bōk, og substantivet næs. Navnet sigter således til et næs med bøgebevoksning. Den oprindelige navnebærer er det korte næs, hvorpå byen ligger.

Mere om stednavne i kommune

Videre læsning

Læs mere om byer i Nordfyns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer