Læsø Kommune havde pr. 1. januar 2016 1.817 indbyggere. De seneste ca. 60 år har kommunen været præget af en negativ befolkningsudvikling, og fra 1983 er befolkningstallet faldet støt med ca. ⅓.
Frem mod 2040 forventes ifølge fremskrivning fra 2016 et yderligere fald på 4,9 % til 1.728. Faldet hænger bl.a. sammen med, at der i årtier har været fødselsunderskud. Det årlige antal tilflyttere er dog i perioden 201215 steget fra 75 til 115 personer (53 %) med en positiv nettotilflytning fra 2014, hvor den udgjorde 22 personer.
Befolkningstætheden er med 15 personer pr. km2 langt under både gennemsnittet i regionen (74 pr. km2) og landsgennemsnittet (133 pr. km2).
Befolkningsfordelingen mellem land og by har i perioden 2010-14 været stort set uændret; i 2016 boede 40,3 % i landdistriktet mod 24,2 % i Byrum, øens største by.