Bomhuset ved Sønderlandsgade, Holstebro

I 1700-tallet blev der anlagt et bomdige uden om hele Holstebro, og ved byens indfaldsveje blev der opsat bomme. Formålet var at opkræve konsumtionsafgifter af de varer landboerne bragte til salg på byens torv på torvedage. Ved bommene købte toldmyndighederne enten eksisterende huse eller nyopførte konsumtionsboder til ophold for konsumtionsvæsenets betjente. Disse blev i folkemunde kaldt for posekiggere.

Den 23. maj 1793 overtog konsumtionskontrollør Bertel Thomsen hvervet som konsumtionsforvalter i Holstebro. Han ønskede at effektivisere konsumtionsvæsenets afgiftsvirksomhed i Holstebro. Han fik i 1794 bygget et nyt bomhus ved Nørreport, og han fik gennemført, at generaltoldkammeret i København den 12. april 1794, gav tilladelse til, at man kunne købe det nyombyggede bomhus på Sønderland ved indfaldsvejene fra Ringkøbing, Varde og Horsens.

Bomhuset, som ligger på den gamle Sønderlandsgade, er i dag Holstebros ældste bygning. Helt fra før 1787 har der været udført konsumtionsafgiftsvirksomhed på det nuværende bomhus grund. Indtil 1793 lå her en vinkelbygning, som var ejet af konsumtionsbetjent Niels Westergaard. Huset var større, men ringere end det nuværende bomhus. Niels Westergaard ombyggede sit hus i 1793, således at det nuværende bomhus herefter fremstod som et firefags stråtækt hus.

Huset blev købt af konsumtionsvæsenet for 100 rigsdaler. Det var indrettet med en jernbilæggerovn, et langbord samt et halvt sengested. På et tidspunkt blev husets stråtag udskiftet med det nuværende dobbeltafvalmede tegltag. Ved denne lejlighed blev huset ændret fra et firefags hus til det trefags hus det er i dag.

I 1851 indførtes en ny næringslov som betød, at der ikke mere skulle indkræves konsumtionsafgifter i byerne. Bomhuset overgik derefter til Holstebro Kommune, og byen lejede i mange år huset ud til enlige pensionister.

Bomhuset ligger i Sønderlandsgade i den sydlige del af Holstebros bycenterområde, klods op ad en nyere toetages rundkørsel, som både er hævet i forhold til bomhusets terræn og tillige er sænket med underførte gang- og cykelstier.

Bomhuset er en fritliggende, grundmuret bygning i tre fag med halvvalmet tegltag. Bygningen er opført af røde, kulbrændte teglsten over en sorttjæret kampestenssokkel, og har en muret, treleddet gesims, hjørnelisener samt en enkelt lisen ved siden af hoveddøren. Alle dekorative elementer er hvidkalkede. I tagryggen ses en pudset, grå skorsten med sokkel og krave. Vinduerne er nyere, blåmalede, sidehængte, termovinduer med kraftige sprosser, og sålbænkene er sortmalede. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med et smalt overvindue. I nordgavlen er en blåmalet revleluge til loftet. Mod vest er en lille grundmuret, hvidkalket tilbygning med halvtag beklædt med røde tegl samt en blåmalet revledør. Ved siden af denne fører en blåmalet, smal revledør ind til køkkenet.

Indvendigt består bomhuset af en forstue, et nyere toilet og bad, et nyere køkken og en tofags stue. Skorstenen står i hjørnet af toiletrummet. I køkkenet giver en loftlem adgang til det uudnyttede loftrum. Indvendigt er der nyere overflader overalt. Søndergades Bomhus fungerer som udstillingsbygning for Museum for Kleinkunst.

Bomhusets kulturhistoriske værdi knytter sig til dens strategisk gode placering for enden af Sønderlandsgade, hvorfra indfaldsvejene fra Ringkøbing, Varde og Horsens forenes og markerer herved, hvor Holstebros sydlige grænse gik i 1700-tallet.

Bomhuset er Holstebros ældste bygning og vidner med sin bevarede planløsning om tidligere tiders indretning og beskedne levekår, herunder den bevarede tilbygning, der oprindeligt var indrettet med das.

Bomhusets arkitektoniske værdi knytter sig til dets velproportionerede klassicistiske ydre, der udgøres af det stejle, halvvalmede tag med skorstenspibe i rygningen og den harmoniske bygningskrop med en enkel facadekomposition. Facaderne karakteriseres ved kontrasten imellem de røde kulbrændte sten og de hvidkalkede dekorative elementer, der træder på facadenPå trods af bygningens beskedne størrelse har Bomhuset alligevel pondus, hvilket understreges ved den brede, tofløjede indgangsdør med aflange diamantfyldinger, og lisenerne på begge sider af indgangsdøren. Det er tillige af stor værdi, at bygningen ikke har tagrender, idet det originale udtryk herved er bevaret, og overgangen mellem mur og tag træder tydeligt frem.

Læs videre om

• Borbjerg Holmgård, Den tidl. Præstegård
• Holstebro Station
• Rydhave, Ryde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen