Bondetinget 17, Roskilde

Bondetinget 17 har oprindeligt udgjort den østligste del af en 28 fag lang boderække opført ca. 1600 (dækkende adresserne Bondetinget 17-23). Mens Bondetinget 19-23 er ombyggede/nyopførte i 1800-tallet, rummer Bondetinget 17 stadig 10-11 fag af den gamle husrække og er således sammen med de ældste dele af Roskilde Kloster Roskildes ældst bevarede verdslige bygning. I Roskilde bys grundtakst 1682 var grunden (Bondetinget 17-23) bebygget med 7 Leie Waaninger, med lidet Kaal Jord til på 28 fag, ejet af Mag. Escild Lauridtzen. Ved brandtaksationen 1736 er de 7 waaninger nu fordelt på to bygninger på hhv. 12 og 16 fag, hvor 16-fag-huset (det østligste) udgør Bondetinget 17-19. Husene var lejeboliger for byens småkårsfolk såsom daglejere, skomagere og mindre håndværkere, mens ejerne til gengæld hørte til blandt byens mere indflydelsesrige personer som f.eks. forvalteren af Københavns Universitets jorder i Roskilde, seigneur Christen Knudsen, rådmand Hans Rasmussen Lange og justitsråd Munthe. Da en eskadron husarer lå indkvarteret i Roskilde (1778-1842), beboedes boligerne af husarer og kaldtes i folkemunde husarbarakkerne I 1851 blev de seks vestligste fag af 16 fag-huset ombygget til en ny bygning med grundmur til gaden, mens resten blev opført i bindingsværk (Bondetinget 19). Den tilbagestående del af det oprindelige 16-fags hus (Bondetinget 17) forblev opdelt i tre små lejligheder, hver bestående af stue, køkken og forstue. Inden fredningen af ejendommene blev foretaget en bygningsundersøgelse af studerende fra Kunstakademiets Restaureringsafdeling. Heri redegøres for detaljerede bygningsmæssige detaljer. Undersøgelsen er publiceret i Jens Riis Jørgensen: Boderække fra omkring 1600. I: 13 bidrag til Roskilde by og egns historie, 1979, pp. 167-186.

På Bondetinget, der løber øst-vest mellem Roskilde Domkirke og Blågårdsstræde, ligger en fin gammel husrække. Bondetinget 17 ligger på sydsiden, hvor vejen slår et knæk. Bygningen er et enetages bindingsværkshus i 10 fag over en sokkel af sortmalede kampesten og med teglhængt heltag. I rygningen ses to skorstene, mod gaden findes en enkelt pultkvist, og mod gården er der to pultkviste samt et udskud i tre fag. Facaderne har gennemstukne bjælkeender, og er overstrøget med jernvitriol på både tavl og bindingsværk. Vinduerne er hvidmalede og torammede undtagen et enkelt etfags vindue mod vest på facaden. Dørene er grønmalede og udgøres fortil af en ældre fyldingsdør med udskæringer. Denne nås via en granittrappe med to trin. Bagtil findes to nyere stalddøre med lodret bræddebeklædning.Indvendigt bærer huset præg af modernisering med nyere plankegulve og klinker i køkken og bad, som begge er af nyere dato. Der er bevaret nogle ældre døre, beslag og gerichter, tillige med loftsbjælkerne, som viser talrige spor af tidligere skillevægge. Planløsningen er præget af små rum, og af en skillevæg på langs i midten af huset. En nyere trappe fører op til det udnyttede tagrum, hvor de synlige spær har spor efter en ombygning, hvor hanebåndene er flyttet opad. Tagetagen har nyere overflader med gips på vægge og lofter. Bagtil ligger en mindre have med terrasse og udhus, der ikke er omfattet af fredningen.

Den miljømæssige værdi for Bondetinget 17 er knyttet til sammenhængen med den øvrige husrække, der danner et harmonisk og stemningsfuldt gadeforløb i området tæt på domkirken.

Den kulturhistoriske værdi for ejendommen er knyttet til at den, sammen med Roskilde Kloster, udgør en af de ældste verdslige bygninger i Roskilde. Dette ses i de bevarede bindingsværksfag, som stammer fra et 28-fags hus fra 1600-tallet. Huset har oprindeligt været opdelt i små lejemål, boder eller våninger. Derved fortælles om datidens boform for folk fra små kår. Bindingsværksfacaden med gennemstukne bjælkeender er ligeledes udtryk for, hvordan gadebilledet oprindeligt har set ud i Bondetinget. Hertil kommer fortællingen om den forskel, man gjorde på gade- og gårdfacade ved at dekorere hoveddøren og benytte simple døre mod gården. Endvidere fortæller de små rum i planløsningen om datidens levemåde, samt om det byggetekniske aspekt at man ikke kunne bygge med loftsbjælker, der spændte fra ydervæg til ydervæg.

For Bondetinget 17 er den arkitektoniske værdi knyttet til den fint proportionerede bygningskrop i bindingsværks med jernvitriol-kalket facade, rødt tegltag med ubrudte tagflader, bortset fra de lave pultkviste, samt til de to skorstene. Endvidere optages gadens knæk på en fin måde i mødet med naboejendommen Bondetinget 19.

Læs videre om

• Bryggergården, Roskilde
• Konventhuset (tidl. Stiftsbiblioteket), Roskilde
• Meyercrones Stiftelse, Roskilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen