Bondetinget 19, Roskilde

Bondetinget 17 har oprindeligt udgjort den østligste del af en 28 fag lang boderække opført ca. 1600 (dækkende adresserne Bondetinget 17-23). Mens Bondetinget 19-23 er ombyggede/nyopførte i 1800-tallet, rummer Bondetinget 17 stadig 10-11 fag af den gamle husrække og er således sammen med de ældste dele af Roskilde Kloster Roskildes ældst bevarede verdslige bygning. I Roskilde bys grundtakst 1682 var grunden (Bondetinget 17-23) bebygget med 7 Leie Waaninger, med lidet Kaal Jord til på 28 fag, ejet af Mag. Escild Lauridtzen. Ved brandtaksationen 1736 er de 7 waaninger nu fordelt på to bygninger på hhv. 12 og 16 fag, hvor 16-fag-huset (det østligste) udgør Bondetinget 17-19. Husene var lejeboliger for byens småkårsfolk såsom daglejere, skomagere og mindre håndværkere, mens ejerne til gengæld hørte til blandt byens mere indflydelsesrige personer som f.eks. forvalteren af Københavns Universitets jorder i Roskilde, seigneur Christen Knudsen, rådmand Hans Rasmussen Lange og justitsråd Munthe. Da en eskadron husarer lå indkvarteret i Roskilde (1778-1842), beboedes boligerne af husarer og kaldtes i folkemunde husarbarakkerne. I 1851 blev de seks vestligste fag af 16 fag-huset ombygget til en ny bygning med grundmur til gaden, mens resten blev opført i bindingsværk (Bondetinget 19). Den tilbagestående del af det oprindelige 16-fags hus (Bondetinget 17) forblev opdelt i tre små lejligheder, hver bestående af stue, køkken og forstue. Inden fredningen af ejendommene blev foretaget en bygningsundersøgelse af studerende fra Kunstakademiets Restaureringsafdeling. Heri redegøres for detaljerede bygningsmæssige detaljer. Undersøgelsen er publiceret i Jens Riis Jørgensen: Boderække fra omkring 1600. I: 13 bidrag til Roskilde by og egns historie, 1979, pp. 167-186. Bondetinget 19 er opført i grundmur i 1851, og blev i den forbindelse rykket cirka en halv meter frem mod gaden i forhold til det fundament, den tidligere bindingsværksbygning stod på.

På Bondetinget, der løber øst-vest mellem Roskilde Domkirke og Blågårdsstræde, ligger en fin gammel husrække, hvor Bondetinget 19 ligger på sydsiden ved siden af det ligeledes fredede Bondetinget 17. Bondetinget 19 er et enetages hus, grundmuret mod gaden, hvidkalket og med en enkel muret gesims, der formidler overgangen fra mur til den let opskalkede tagfod. Huset står på en sortmalet pudset sokkel. Gadedøren nås via to granittrin, og udgøres af en blåmalet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Vinduerne er blåmalede i de samme to blå nuancer som hoveddøren, og er udført som dannebrogsvinduer. Taget er et heltag lagt med røde vingetegl. I rygningen ses en skorsten, og mod er der haven tre pultkviste. Mod haven ses bindingsværk med murede tavl, begge dele hvidkalkede og muren afsluttes foroven af en sugfjæl. Fodrem og sokkel er sortmalet. Mod haven er vinduerne torammede, og her findes en stalddør med blåmalet bræddebeklædning og et skråtstillet termovindue. Indvendigt er huset præget af modernisering med nyere massive plankegulve, en trappe med bemalede udskæringer i mægleren, samt en del ældre afrensede, og omhyggeligt renoverede døre, beslag og gerichter. Planløsningen forekommer stort set oprindelig. Køkken og bad er af nyere dato, og gulvene er her, samt i gangen, lagt med røde klinker. Tagrummet er udnyttet til beboelse med gipsplader på loft og vægge, og med synlige hanebånd.

Den miljømæssige værdi for Bondetinget 19 er knyttet til sammenhængen med den øvrige husrække, der danner et harmonisk og stemningsfuldt gadeforløb i området tæt på domkirken. Særligt gælder det samspillet med den ligeledes fredede naboejendom Bondetinget 17.

For Bondetinget 19 knytter den kulturhistoriske værdi sig til det, overordnet set, velbevarede og tidstypiske hus fra 1800-tallet. På trods af modernisering er den oprindelige planløsning aflæselig, om end opførelsen af et badeværelse i den tidligere forstue, som forbandt gade- og gårdsiden, har sløret denne. Endvidere er der en kulturhistorisk fortælleværdi i den klare forskel på gade- og gårdfacade, hvor den repræsentative gadefacade med grundmur og den smukt udsmykkede hoveddør og de større vinduer står i modsætning til bindingsværksfacaden med stalddør og mindre vinduer mod gården.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til den velproportionerede bygningskrop med taktfast facade, ubrudte teglhængte tagflader med skorsten og den fint detaljerede hoveddør, samt den enkle farvesætning. Hertil kommer den fine detaljering som kommer til udtryk i det spinkle og prunkløse gelænder ved trappen, som går igen ved Bondetinget 17.

Læs videre om

• Hotel Prindsen, Roskilde
• Jernbanebroer (2 stk.) ved Birkede, Dåstrup
• Webers Gaard, Roskilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen