Faktaboks
- Kommune
- Haderslev Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 37093
- Sted- og lokalitetsnummer
- 200205-82
- Anlæg
- Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)
Borg/Voldsted, Præstegårdshaven
Nordøstligste voldgrav set fra S
Ø og voldgrav set fra V
Ladegårdsbanken set fra Ø
Original fredningstekst
VOLDGRAVE I MAGSTRUP PRÆSTEGÅRDSHAVE Af det oprindelige firesidede voldsted, som Magstrup præstegård ligger på, er bevaret den vestre voldgrav og ca. 90 m øst herfor den nordlige del af den østre voldgrav. Den vestre voldgrav er vandfyldt og måler ca. 80 x 22 m. En ca. 2 m bred dæmning med gennemløb er anlagt over graven ca. 15 m fra dens nordlige afslutning. Ca. 15 m syd for dæmningen ligger midt i graven en lav kvadratisk holm, der måler ca. 12 x 12 m. Både hol- men og voldgravens skrænter har en højde af ca. 1 m målt fra vandspejlet. Den østre voldgrav er ca. 50 m lang og fra 15 til 20 m bred, idet graven er bredest ved nordenden. Graven er tør, og den har stejle ca. 1 m høje skrænter og flad bund. Fredningen omfatter de 2 adskilte dele af voldgraven samt holmen i den vestre voldgrav. Fredningsgrænsen går langs gravskråningernes øvre kan- ter. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Ny beplantning må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren.
Undersøgelseshistorie
- 1944
- Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
- 1944
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceNM 465/43, NM 137/47. Sb. 20.02.05-82. Vedr. afvanding og fredning af Voldstedet i Maugstrup Præstegaardshave. Vedlagt sagen: Skitsetegning af voldstedet. Korresp. af d. 5/1, 16/2 1944 ml. Sognepræst Ernst Dalberg, Magstrup pr. Simmersted, og N02. Korresp. af d. 20/1, 15/2, 17/2 1944 ml. HAM, og N02.
- 1968
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
- 1968
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceNM 969/68. Sb. 20.02.05-82. Brev af d. 9/11 1968 ml. Menighedsrådet for Magstrup kirke, Magstrup pr. Simmersted, og N02. Nationalmuseet har ved besigtigelse af voldstedet i Magstrup præstegårdshave den 6. ds. bragt i erfaring, at der foreligger planer vedrørende afvanding af voldstedet. I den anledning skal museet tillade sig at påpege, at voldstedet anses for fredet i henhold til naturfredningslovens § 2, og at afvanding derfor ikke må foretages uden tilladelse fra Fredningsnævnet og Nationalmuseet. ... [Fortsætter]
- 1969
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceNM 1119/69. Sb. 20.02.05-82. Af det voldsted, Magstrup præstegård ligger på, er kun bevaret den brede vestgrav, der rummer en lille holm, og den nordlige del af østgraven. Selv om anlægget således er en del reduceret, må det dog ubetinget anses for fredet. I deklarationen kan det beskrives således: Voldgrave i Magstrup præstegårdshave. Af det oprindelige firsidede voldsted, som præstegården ligger på, er bevaret den vestre voldgrav og ca. 90 meter øst for denne den nordre del af østre voldgrav. Vestgraven, der endnu er vandfyldt, måler ca. 80 x 22 meter. 15 meter fra nordbredden ligger tværs over graven en ca. 2 meter bred dæmning med gennemløb. Ca. 15 meter syd for dæmningen ligger midt i graven en lav, rektangulær holm, ca. 12 x 12 meter stor. Både holmens og voldgravens skrænter har en højde af ca. 1 meter, målt fra vandspejlet. Østre grav, der i ny tid er afvandet, har i sin nuværende skikkelse en udstrækning af ca. 50 x 15-20 meter, idet graven er bredest ved nordenden. Den står med stejle, ca. 1 meter høje skrænter og flad bund. ... [Fortsætter] Besøgt den 6. november 1968. Olaf Olsen
- 1970
- Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
- 1985
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVoldsted i præstegårdshaven.
- 1985
- Diverse sagsbehandling - Haderslev Museum
- 1985
- Diverse sagsbehandling - Haderslev Museum
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2014
- Museal udgravning - Museum SønderjyllandUndersøgelse af stolperælkke samt stendynge i voldgraven i forbindelse med oprensning. Der er formentlig tale om resterne af en vippebro over til voldstedet. Der er udtaget prøver til dendrokronologiske analyser af 6 af stolperne.
- 2015
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssancePræstegaarden ligger indrammet af et System af Grave, der omgiver Bygningerne i en Firkant og forbindes indbyrdes ved smallere Kanaler. I den bredeste Grav ligger en Ø, formet som en firkantet banke, der er højere end det omgivende Terræn. Anlæget stammer maaske fra et af Htg. Hans d. Æ. opført Jagtslot, men Sagnet fortæller, at Sognepræst Peder Wandal (+ 1659), der var født i Sognet, byggede sig et 4 Loft højt Hus, "i det første sov han, i det andet var hans Bibliotek (som han skænkede Kirken, og som bl.a. skal have indeholdt en del græske Haandskrifter, der forlængst er forsvundet), i det tredje hans Naturaliekabinet og i det fjerde et astronomisk Observatorium".
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Voldsted
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borg/voldsted
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalder
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
