Voldstedets nordvestlige ende
.
stensætning ved vandmøllen
.
grav omkring ladegårdsbanken
.

Faktaboks

Kommune
Odense Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
361622
Sted- og lokalitetsnummer
080407-77
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Herregårdsanlæg/Slot, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Brønd, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Vandmølle, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Mølledam, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Mølledæmning, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Enkeltfund, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Tegl, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Møntfund, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Blangstedgård voldsted og vandmølle. Anlægget består af et voldsted og en vandmølle. Voldstedet består af en ydre, delvist bevaret voldgrav og et indre, nu op- fyldt, voldgravssystem omkring borgbanken og ladegårdsbanken. Voldstedet måler 240 m NØ-SV og 160 m NV-SØ. Voldstedet afgrænses mod NV af vandmølle- anlægget. Mod V og SV løber voldgraven i en cirkelbue fra Lindved Å over engen til parken. Denne strækning er ca. 220 m lang. Graven er ca. 2 m bred i bun- den og 5 m bred ved overkanten. Volden hæver sig indtil 0,75 m over omgivende terræn. Voldgravens nordlige del er kun svagt synlig i terrænet. Fra hegnet mellem park og eng løber voldgraven i en ret linie mod NØ, vinkelret på vejen, der fører hen over voldstedet. Denne strækning er 100 m lang. Graven er ca. 1 m bred i bunden, 5 m bred ved overkanten og 2 m dyb. 25 m fra overgangen mellem eng og park er der opført en bro af kløvede granitblokke. Broen er 2 m bred. Fra vejen løber voldgraven i en bue mod N. Her er voldgraven fyldt op over en strækning på ca. 90 m. Herfra løber voldgraven i en ret linie mod NV til møllekanalen. Graven er ca. 120 m lang, 5 m bred i bunden og 12 m bred ved overkantet og 3 m dyb. Ca 60 m fra kanalen er graven fyldt op over en strækning af 3 m, hvor en markvej fører over. På voldstedet ligger Blangstedgård med avlsbygninger. Vandmøllen består af en mølledam, en dæmning med sluse og frisluse og to møl- lekanaler. Mølledammen afgrænses mod SØ af voldstedet, mod NØ af dæmningen og mod NV af et lavt terrænspring, der løber i en ret linie fra dæmningens nordvestligste punkt og 100 m mod SV til det sted, hvor Lindved Å slår et næsten vinkelret knækmod ØSØ. Mølledammen ligger i skov. Dæmningen er orienteret NV-SØ. Den er ca. 130 m lang, 12 m bred ved foden og 5 m bred ved kronen. 30 m fra det nordligste punkt ligger den 4 m brede frisluse og 80 m syd for denne ligger den 4 m brede sluse. Her ligger lige- ledes møllehuset opført med bindingsværk og stråtag. Umiddelbart syd for dette ses gamle fundamenter af kløvede kampesten. Fra slusen løber en møllekanal ca. 300 m mod NØ. Fra frislusen løber er møl- lekanal 300 m mod NØ, hvor den løber sammen med førstnævnte kanal. Begge kanaler er ca. 4 m brede. Mellem de to møllekanaler er der lavet en kunstig sø. Fredningsgrænsen løber fra det punkt, hvor de to møllekanaler mødes langs den nordlige kanals nordside til dæmningen. Herfra løber den 100 m mod SV til svinget på Lindved Å langs ovennævnte terrænspring. Herfra følger den yderkanten af voldgraven ud over engen og gennem parken til vejen. herfra løber fredningsgrænsen langs ydersiden af husene mod NØ til voldgraven og følger dennes yderkant til møllekanalen og videre langs dennes yderkant til det punkt, hvor de to kanaler løber sammen. Bygningerne på voldstedet er ikke omfattet af naturfredningslovens p.48. Det samme gælder den moderne vejbelægning på den offentlige vej, der fører hen over voldstedet og mølledæmningen.

Mølledæmning

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Brønd

Brønd, boret eller udgravet hul i jorden beregnet til opsamling og udnyttelse af fx vand eller gas- og olieforekomster. Se også artesisk vand, boreplatform og grundvand. Læs videre her.

Møntfund

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Mølledæmning

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Vandmølle

Vandmølle er en mølle, der drives ved hjælp af vandkraft. Vandmøller kendes fra Middelhavsområdet fra ca. 100 f.v.t. og beskrives ca. 30 f.v.t. af den romerske arkitekt og ingeniør Vitruvius. Teknikken nåede senest omkring år 1000 til Danmark, og de ældste skriftlige kilder nævner vandmøller i 1130'erne. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links