banken set fra øst
.
voldstedet set fra syd
.
voldstedet set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
401010
Sted- og lokalitetsnummer
220203-192
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Vejdæmning, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1848 e.Kr.); Voldgrav, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Elsholm. Voldstedet af det gamle Elsholm, bestående af en ca. 35 x 50 m stor banke, samt den vejdæmning, der fra voldstedet løber i sydvestlig retning ned mod det nuværende Elsholm. Banken har form af en lav holm, nærmest oval i plan og med størst udstrækning i øst-vestlig retning. Den hæver sig intet steds mere end 1 - 1,5 m over det omgivende engdrag. Holmens østligste del må op- rindeligt have tjent som forvold, adskilt fra selve borgbanken ved en smal grav, hvis nordlige og sydlige del endnu står som skår i holmen. på dæmningen og hen over banken løber en markvej. Voldstedet ligger hen i græs. Det fredede areal omgives af de anførte servitutgrænser, der løber i en afstand af 1 m neden for bankens og dæmningens fod. Fredningen omfatter ikke vejdæmningens fortsættelse øst for banken. Overfredningsnævnets afgørelse 20.10.82.

Vejdæmning

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links