Fraugdegård voldsted. Voldstedet består af to holme. I sydvest en uregelmæssig fir- kantet ladegårdsholm, ca. 90 x 110 m, der på alle sider er om- givet af vandfyldte voldgrave med stensatte sider. I nordvest, sydvest og sydøst er gravene ca. 18 m brede og i nordøst ca. 25 m. Adgang til holmen, der er udlagt som park, sker dels ad en dæmning ved det østlige hjørne, dels ad en dæmning over den sydvestre grav. Dæmningen, der er sat af kvadertilhugne kampe- sten, har et enkelt underløb. En bro fører fra det nordlige hjørne af banken over den nordvestre grav. Over den nordøstre grav er en dæmning, ligeledes sat af kvadertilhugne kampesten, med to tøndehvælvede underløb til den nordøstlige holm, der må- ler ca. 70 x 90 m og i nordvest og nordøst er omgivet af vand- fyldte, henholdsvis ca. 65 m og ca. 40 m brede grave. I sydøst er den ca. 10 m brede grav delvis opfyldt, således at kun ca. 20 m ved det østlige hjørne er bevaret. På den nordøstlige holm ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. A fredede hovedbygning. Banken er iøvrigt udlagt som have og park. Voldstedets form og udstrækning fremgår af vedlagte skitse, hvorpå også fredningsgrænsen er angivet. De eksisterende byg- ninger samt broen over den nordvestre grav og dæmningen over den sydøstre grav berøres ikke af denne fredning, hvorimod de ka kampestenssatte dæmninger med underløb er omfattet af frednin- gen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning, tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse må kun ske i samråd med rigsantikvaren. Oprensning af voldgraven samt forsætlig æn- dring af vandstanden må kun finde sted efter forudgående hen- vendelse til rigsantikvaren. Voldstedet kan iøvrigt benyttes som have- og parkanlæg i samme omfang som hidtil.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
