Faktaboks

Kommune
Stevns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
362975
Sted- og lokalitetsnummer
050604-81
Anlæg
Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Herregårdsanlæg/Slot, Historisk Tid (dateret 1600 e.Kr. - 1699 e.Kr.); Bro, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Gjorslev voldsted Voldstedet består af borgbanken, der måler ca. 70 x 85 m og de omgivende 13-15 m brede, vandfyldte voldgrave med kampe- stenssatte udvendige og indvendige sider. På borgbanken lig- ger det i henhold til bygningsfredningsloven i Kl. A fredede slot. Over den søndre, østre og nordre grav er broer. I vold- gravens nordvestlige hjørne er et udløb fra graven. Fredningsgrænsen forløber langs gravens udvendige, øvre kant. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske i samråd med rigs- antikvaren.

Undersøgelseshistorie

1971
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor? x 115,0 x 100,0 m. Stensætningen på N-siden af borgbanken ved at skride sammen. Voldgraven trænger iflg. godsejer Tesdorph til oprensning. Ellers som fredningsbeskrivelse. ** Seværdighedsforklaring ** I forbindelse med slottet, naturligvis, men privat! Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat
1989
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1999
Museal prøvegravning - Museerne.dk
2001
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2018
Registreringsprojekt/ødekirker - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links