Grevenholm. Voldstedet består af jordvolde, der hæver sig indtil 2 m over det omgivende terræn. Ved det sydvestre hjørne er et 10 m bredt gab. Voldenes forløb ind mod midten af anlægget er uregelmæssigt udtunget. Voldstedet måler i nord- syd ca. 38 m og i øst-vest ca. 45 m. Voldstedet ligger i engen vest for ad- gangsvejen til Kalø, og er bevokset med store gamle egetræer. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Ny beplantning må kun finde sted efter aftale med rigsantikvaren.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
