Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
231642
Sted- og lokalitetsnummer
141101-62
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Vejdæmning, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

På en ø inderst i Kalø Vig ligger ruinerne af Kalø-borgen. Øen er nu landfast via en vejdæmning, der må være opført samtidig med bygningerne. Borgen på Kalø blev opført i 1313 af Kong Erik Menved efter et jysk bondeoprør. Bønderne blev herefter tvunget til at arbejde på opførelsen af Kalø ? et arbejde, der må have strakt sig over en årrække. I 1320 var Christoffer 2. konge, og han blev håndfæstet til at nedrive de fleste jyske borge, bl.a. Kalø. Man ved ikke, hvor meget af borgen der blev revet ned i denne forbindelse. Efter at Valdemar Atterdag havde overtaget tronen i 1340, kom der formentlig igen gang i byggeaktiviteterne på Kalø, som stort set fik det omfang, der kan ses i dag. Valdemar Atterdag pantsatte efterfølgende borgen til bispen i Århus. Den indløstes af dronning Margrethe i 1407 og forblev herefter i kongens eje indtil 1672, hvor Christian 5. skænkede bygningerne til Ulrik Frederik Gyldenløve. Samme år nedrev han borgen og brugte byggematerialerne til opførelsen af Charlottenborg i København. På øen er der bevaret mange ruiner af borgens bygninger. Især er det markante forsvarstårn, der endnu står i ca. 10 m?s højde, imponerende.

Original fredningstekst

Kalø voldsted og dæmning. Det på øen beliggende voldsted med ruiner, bestående af rester af det store tårn af andre bygninger samt den omgivende ringmur tilligemed de øst og syd-øst herfor beliggende jordværker, bestående af grave og plateauer, hvor lade- og staldgård samt den såkaldte "ridebane" har ligget. Den ydre grav mod øst fremtræder som to langstrakte damme. Omfattet af fredningen er endvidere den ca. 500 m lange dæmning, der forbinder øen med det faste land i nord. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Restaurering, opmuring eller tildækning af ruinerne må kun finde sted efter rigsantikvarens anvisning.

Vejdæmning

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links