Kongstedlunds voldsted. Voldstedet består af en kvadratisk borgbanke, hvis topflade ligger ca. 4 m over de omgivende graves vandspejl. Topfladen måler ca. 42 x 42 m, og bredden af de omgivende vandfyldte grave varierer fra 18 til 22 m. Højden af de udvendige skrå- ninger over vandspejlet er ca. 6 m i nord og ca. 0,5 m i syd. Syd for den søndre grav ligger en 9 m bred og ca. 0,5 m høj dæmning. Over den nordre grav er en tilkørselsdæmning, der foroven måler 5 m og ved foden ca. 18 m. En ca. 2 m bred træ- bro fører over den østre grav. På borgbanken ligger den i hen- hold til bygningsfredningslovens i klasse A fredede hovedbygning Grænsen for det fredede areal forløber langs gravenes udven- dige øvre kant, i syd langs den udvendige fod af dæmningen. Det fredede areal måler i øst-vest 89 m og i nord-syd 98 m. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, be- plantning, bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske i samråd med rigsantikvaren.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
