Selchausdals voldsted. Voldstedet består af en rektangulær ca. 70 x 93 m stor lav holm med længderetning nord-syd på alle sider omgivet af en ca. 14 m bred dæmning, som af Langs den udvendige side af den østre grav er en ca. 11 m bred dæmning, som afspær- rer vandet i voldgraven fra en nu delvis tilgroet sø. Over voldgraven fører i nord og vest murede broer, i syd en træbro. Voldgravnes udvendi- ge nordre side og et kortere stykke på begge sider omkring træbroen i syd er sat af kampesten. Gravens sider står iøv- rigt med stejle, delvis busk- og træklædte skråninger. På holmen ligger hovedbygningen og øst herfor en mindre bygning. iøvrigt er holmen udlagt dels som gruslagt tilkørsel, dels som haveanlæg. Fredningen omfatter holmen, voldgraven og dæmningen mod øst. Fredningsgrænsen forløber i syd, vest og nord 1 m udenfor gravens øverste ydre kant og i øst langs den udvendige fod af dæmninger. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, henæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstan- den må ikke finde sted uden rigsantikvarens samtykke. Denne fredning berører ikke den eksisterende bebyggelse på voldstedet, ligesom det er tilladt at anvende dette som gårds- og have- anlæg i samme omfang som hidtil.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
