Tårupgård voldsted Voldstedet består af en banke, der måler ca. 65 x 65 m, og som er omgivet af delvis vandfyldte grave, der ved overkan- ten er ca. 12-15 m brede. Banken, hvorpå den i henhold til bygningsfredningsloven i klasse A fredede hovedbygning lig- ger, hæver sig ca. 1,70 m over gravens bund, medens gravens ydre skråninger når en højde af ca. 3 m (i vest) over bun- den i graven. Banken er græsklædt og anvendes dels som have og gårdsplads. De ydre skråninger er græsklædte med spredt bevoksning af træer og buske. Over den søndre grav fører en ca. 10 m bred vejdæmning, og over den vestre og den nordre grav er der træbroer. Fredningsgrænsen forløber langs gra- venes ydre overkanter. Den eksisterende bebyggelse på ban- ken samt dæmningen over den søndre grav og de to træbroer berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning eller tilfyld- ning eller på nogen anden måde forstyrres. Bortset fra fri- holdelse for grøde og lign. må oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden kun finde sted efter forudgående henvendelse til rigsantikvaren. Ny bebyggelse på banken må kun ske i samråd med rigsantikvaren. Det fre- dede areal kan i øvrigt benyttes som have og gårdsplads i samme omfang som hidtil.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
Læs videre om
Læs også om
