I 2008 fandt man et næsten helt træskjold i Trelleborg. Skjoldet er cirkelrundt med en central åbning i midten til krigerens hånd og et udsmykket håndtag, og det antages at have været i brug samtidig med borgen i slutningen af 900-tallet. Formentlig har det været beklædt med skind for at have tilstrækkelig styrke til at modstå og især afværge sværd- og øksehug. Skjoldet er af tynde planker af fyr, der ifølge årringsanalyser har vokset i Sydnorge. Trelleborgskjoldet blev fundet i fugtig jord, hvilket er årsagen til dets usædvanlige bevarelse, og det er i dag Danmarks eneste bevarede skjold fra vikingetiden.
.
Resterne af vikingefæstningen Trelleborg ses i dag tydeligt i terrænet. Borgen er bygget på et smalt næs og består af en indre ringborg og en forborg på østsiden. Trelleborg har været omgivet af åer på begge sider – Vårby Å mod sydvest og Tudeå mod nord – hvilket i sin tid har gjort fæstningen næsten uindtagelig.
.

Trelleborg, der ligger ved sammenløbet af Tudeå og Vårby Å, er den bedst befæstede af de i alt fem ringborge af samme type, der er fundet i Danmark; den har endvidere givet navn til denne type af ringborge – eller trelleborge – fra vikingetiden. Borgen blev opført omkring 980 i samme periode, hvor Harald Blåtand var konge, og det er klart, at der må have stået en konge bag så stort et byggeri. Ringborgen blev udgravet i årene 1934‑42 og dateret vha. de fundne genstande og senere årringsdatering af tømmeret. Anlæggets stramme geometriske, symmetriske opbygning var på det tidspunkt hidtil uset for danske oldtidsfund. Senere blev de øvrige ringborge af samme format fundet i andre dele af landet i varierende størrelse, bl.a. Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Limfjorden.

Anlæggets opbygning

Volden omkring Trelleborg er cirkulær og måler 136 m i indre diameter. De fire porte, der peger mod de fire verdenshjørner, er forbundet af to vinkelrette gader. De to krydsende gader deler anlægget op i fire dele. I hver del lå fire ca. 29,4 m lange huse med buede langvægge af trelleborgtypen, hvoraf en rekonstruktion er opført uden for ringborgen.

Øst for anlægget lå 15 huse i en halvcirkel, de 13 i en linje, der følger voldens kurve mellem øst- og sydporten, og to på hver sin side af svellevejen, der fører hen til broen over voldgraven til østporten. Husene er i dag markeret med cementklodser i stolpehullerne.

Husene, som alle blev bygget efter samme grundplan, bestod af tre rum – et stort 18 m langt rum i midten og to mindre gavlrum. Husene var bygget af egetræ med plankevægge og spåntag. Taget var støttet af ydre skrå støttestolper. I forborgen øst for husene lå en gravplads, der indeholdt 157 individer i 135 grave, heriblandt i tre massegrave, hvoraf den ene rummede ti skeletter med tegn på vold fra kamphandlinger.

Trelleborgs funktion

Vikingetidens ringborge menes at repræsentere de første egentlige kongeborge i Danmark og er fra en tid, der var præget af store omvæltninger. Med deres imponerende ensartede geometriske opbygning vidner de om en højtudviklet teknisk ekspertise og organisatorisk kunnen. De kongelige borge afspejler omfanget af tidens storpolitiske og militære magtspil og er en monumental manifestation af den sene vikingetids centralmagt. Konkret var de formodentlig alle en del af den samme fortælling om Harald Blåtands ambitioner om at sikre magten og opruste riget i forbindelse med presset fra den tysk-romerske kejser Otto 2. og andre trusler udefra.

Massegraven og borgens opbygning med vold og porte viser, at den højst sandsynligt har været et centralt militært anlæg, der kan have været en base for kongens kontrol over området. Trelleborg kan have været bemandet af op til 500‑800 mand og kunne nås via både land- og vandveje, så varer og mennesker kunne transporteres til og fra ringborgen. Foruden krigerne har borgen været beboet af kvinder, mænd og børn, der arbejdede med håndværk og landbrug.

Borgen har været kostbar at opføre og bemande og har muligvis kun fungeret som borg i en begrænset tid – måske kun 10‑15 år. Der er fundet spor af, at Trelleborg havde en funktion efter borgtiden med bl.a. beboelse i portrummene og et større gårdkompleks i midten af borgen.

Navnet Trelleborg

Der er muligt, at navnet Trelleborg går helt tilbage til borgens opførelse, især pga. dens navnefælle, ringborgen Trelleborg i det sydlige Sverige. Navnets forled kan være personbetegnelsen træl, som betyder »ufri mand«, og som betegner den laveste status i vikingetidssamfundet, men det er uvist, hvilken sammenhæng det kan have med borgen. Alternativt kan navnet stamme fra selve byggeriet, da trel eller træl er et oldnordisk ord for træstykkerne brugt i langhusene.

Museet Vikingeborgen Trelleborg

I 1995 åbnede Museet ved Trelleborg. Nationalmuseet ejer det store vikingeanlæg og overtog driften af museet i 2014. Museet formidler et vikingemiljø og arbejder med eksperimentel arkæologi, levendegørelse og kropslige hands-on-oplevelser. Hvert år gennemføres bl.a. en vikingefestival med åbent langhus og drabelige reenactment-kampe.

Museet formidler ringborgenes og vikingetidens historie og giver et indtryk af livet på en vikingeborg. Trelleborgs konstruktion og opbygning med volde, markeringer af stolpehuller og gravene er tydeligt formidlet både inden for og uden for ringvolden. Museets udstilling viser også mange af de udgravede fund, bl.a. et enestående vikingeskjold.

I 1942 blev et langhus rekonstrueret uden for volden med den viden om bygninger, der blev indsamlet ved udgravningerne. Det er planen at etablere et nyt internationalt oplevelses- og videnscenter, der skal danne ramme for forskning, formidling og læring. Museet skal udbygges bl.a. ved at genskabe en del af borgen nord for anlægget – Den Genskabte Borg – der realiseres i samarbejde med Slagelse Kommune.

Trelleborg står sammen med de øvrige fire danske ringborge på tentativlisten til at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Tidligst i 2022 bliver det afgjort, om Trelleborg skal følge bl.a. Jellingmonumenterne og Roskilde Domkirke på den prestigefulde liste.

Videre læsning

Læs mere om oldtiden i Slagelse Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Forhistorisk arkæologi