Vallø slots voldsted. Voldstedet består af tre holme omgivet af og adskilt ved vandfyldte grave. På den nordlige holm ligger det i henhold til bygningsfred- ningeloven i kl. A fredede slot. En på samme måde fredet muret bro fører over voldgraven i syd, mens 2 træbroer er lagt over voldgraven henholdsvis i nord og nordøst. Den sydlige holm, Ridebanen, står i forbindelse med den nord- lige holm ved føromtalte fredede bro, mens en dæmning ved det nordvestre hjørne og endnu en bro mod syd forbinder den med det omgivende land. På Ridebanen er opført en vognports- bygning. Fra Ridebanen fører endnu en dæmning mod øst til den østre holm, der ved en træbro i nord en forbundet med parken. Voldgravens kanter er flere steder stensatte. Voldstedet er en del af stiftets have og parkanlæg og delvis bevokset med træer. Fredningen omfatter alle tre holme med omgivende grave, og grænsen for det fredede areal forløber langs de ydre graves øvre kant. Det fredede areal måler maksimalt i øst-vest ca. 220 m og i nord-syd ca. 190 m. Voldstedets form og udstræk- ning fremgår af vedlagte kort 1:2500. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyg- gelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Voldstedet må dog anvendes som have og park i samme udstrækning som hidtil. Oprensning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske i samråd med rigsantikvaren.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
