Sydsiden set fra Ø
.
Nordsiden, set fra NØ
.
Østsiden, set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
161471
Sted- og lokalitetsnummer
120413-93
Anlæg
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Dæmning (uspecificeret), Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Bro, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Bygning, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Enkeltfund, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Enkeltfund, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Visborggård voldsted Voldstedet består af en rektangulær borgbanke, der i øst- vest måler 71 m og i nord-syd 63 m. Borgbanken er omgivet af vandfyldte, 26 m brede voldgrave med ca. 1,5 m høje skråninger. Over den søndre grav er anlagt en 5 m bred (ved foden 14 m bred) jorddæmning. Langs gravenes kanter og på borgbanken enkelte træer. På borgbanken ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl.A fredede hoved- bygning. Over den nordre grav en ca. 2,5 m bred stenbro, der ikke omfattes af fredningen. Fredningen omfatter gravene og dæmningen over den søndre grav. Grænsen for det fredede areal, der i øst-vest måler ca. 123 m og i nord-syd ca. 115 m, forløber langs grave- nes ydre overkant. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, be- plantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske med rigsantikvarens samtykke.

Undersøgelseshistorie

1970
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1970
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningVisborggård voldsted. Voldstedet består af en rektangulær borgbanke, der i øst-vest måler 71 m. og i nord-syd 63 m. Borgbanken er omgivet af vandfyldte 26 m. brede voldgrave med ca. 1,5 m. høje skråninger. Over den søndre grav er anlagt en 5 m. bred (ved foden 14 m. bred) jorddæmning. Langs gravens kanter og på borgbanken enkelte træer. På borgbanken ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. A fredede hovedbygning. Over den nordre grav en ca. 2,5 m. bred stenbro, der ikke omfattes af fredningen. "Fredningen omfatter gravene og dæmningen over den søndre grav. Grænsen for det fredede areal, der i øst-vest måler ca. 123 m. og i nord-syd ca. 115, forløber langs gravenes ydre overkant." Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske med rigsantikvarens samtykke.
1976
Graveaktivitet (ikke antikvarisk)
1976
Registrering via historisk dokumentationVed opmudring af den sydøstlige del af voldgraven var man stødt på en del træværk.
1976
Museal besigtigelseVed opmudringen fandtes bl.a. en del af en renæssancekiste, renæssanceglas og dele af et bulbygget hyttefad. Efter telefonsamtale med Fredningsstyrelsen besøgte Hertz stedet d. 28/1-1976. Efter aftale fulgte ÅHM opmudringen, hvor man blandt andet frilagde en muret affaldskasse og dele af fundamenter, som kan hidrøre fra en ældre bygning.
1976
Museal besigtigelse - Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning
1984
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1996
Museal besigtigelseEn smal, nordsydgående grøft gravedes fra sydmuren til vejen. Herved fremkom et byggelag samt et anlæg, som muligvis er højfod.
1996
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumVisborggård. Bebygget voldsted.

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Dæmning

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links