Borgergade 10, Vejen

Matriklen blev tilskødet sadelmager Hans Jessen Krarup i 1863, og samme år blev et grundmuret og stråtækt stuehus til beboelse opmålt til brandforsikring. I 1870 omfattende ejendommen desuden et 3-fags tørvehus af bindingsværk, og i 1879 fremgår det, at beboelseshusets tag var omlagt med tegl.

Peder Holden Hansens Huse og nogle af hans kollegers, af Steffen M. Søndergaard Holden Hansen, der med stor sandsynlighed var bygmester for ejendommen, var uddannet håndværker og virkede fra 1835 til 1874 som landbygmester på Vejen-egnen, hvor han opførte en lang række gårde i klassicistisk stil. I forbindelse med grundlæggelsen af foreningen Bedre Byggeskik kortlagde arkitekt Ivar Bentsen (1876-1943) Peder Holden Hansens byggerier, og sammen med P. V. Jensen-Klint (1853-1930) blev der i 1912 afholdt et Maalerkursus på Vejen-egnen, hvor en del af Holden Hansens gårde blev opmålt.

Det fredede stuehus er beliggende i udkanten af Vejen by. Den sydvendte facade ligger ud til vejen og gavlene vender mod øst og vest. Omkring bygningen er en mindre have. Stuehuset er en ni fag lang grundmuret bygning i én etage med gråmalet sokkel og pudsede, hvidkalkede mure. Bygningen afsluttes af et halvvalmet, teglhængt rødt tag, hvori der sidder to hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningen har en symmetrisk facade, hvis tre midterste fag krones af en lav trekantfronton med halvellipseformet vindue i en trukket indfatning. Under frontonen er hoveddøren placeret i det midterste fag, der flankeres af flade pilastre, der bærer en afbrudt flerledet hovedgesims. Selve hoveddøren er tofløjet med diamantfyldinger, dobbelt slagliste, et ældre greb og dørskilt samt et overvindue med detaljerede udskæringer. Lignende udskæringer ses i vinduet i frontonen. I gårdsiden findes en nyere glat dør og i østgavlen sidder tillige en nyere tofløjet havedør. Bygningen har nyere korspostvinduer med koblede rammer og en enkel sprosse i den nederste ramme. Både vinduer og døre er hvidmalede, samt sat under fladbuede stik, der ved hoveddøren er markeret af en slutsten. I det indre findes en i store træk oprindelig, symmetrisk planløsning med en langsgående hovedskillevæg, der kun brydes af en gennemgående stue ved østgavlen. Mod gaden ligger en stue på hver side af forstuen, hvor en trappe fører op til tagetagen, mens der mod haven er et værelse samt et nyere badeværelse og køkken. Bygningen har i store træk en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, klinkegulve og pudsede vægge og lofter. Dog er alle gulve nyere. I stueetagen findes ældre fyldingsdøre med oprindelige beslag og profilerede gerichter. Tagetagen indeholder en lille repos samt et værelse ved hver gavl. Overflader og bygningsdetaljer er i tagetagen alle nyere.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Vejen, der er det område hvor størstedelen af Peder Holden Hansens bygninger er opført og bevarede.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til stuehuset, der fremtræder som et velbevaret eksempel på Peder Holden Hansens karakteristiske, sen-klassicistiske bygninger. Hans huse er karakteriseret ved at være grundmurede, ofte med halvvalmet stråtag og med strengt symmetriske facader, der har en regulær placering af vinduer og døre omkring midterpartiet. Netop det fremhævede midterparti, med den lave trekantfronton med et halvt ovalt vindue, pilastre med basen og den kraftige hovedgesims er kendetegnede for Peder Holden Hansen. Hoveddørens enkle, klassicistiske karakter med diamantfyldinger og dobbelt slagliste samt det originale, detaljerige overvindue ses tillige på de fleste af hans bygninger. Det er i Holden Hansens senere periode man ser fladbuede stik over alle åbninger, netop som det er tilfældet her. Peder Holden Hansens fortolkning af klassicismen og fornemmelse for det traditionelle danske formsprog har sidenhen gjort at Holden Hansens bygninger fik stor betydning for Bedre Byggeskik-bevægelsen, der blev etableret i 1915. I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk oprindelige, symmetriske planløsning, der er kendetegnet for klassicismen men også for Peder Holden Hansen, samt til de bevarede, ældre bygningsdele og detaljer.

Stuehusets arkitektoniske værdi knyttes sig til proportioneringen af bygningskroppen, der fremstår let og enkel med sin overordnede horisontale retning, der især skyldes den høje sokkel, den lave mur og lave fronton, samt gesimsen og det ubrudte tag. Facadens symmetriske opbygning og dennes detaljering, herunder de sirlige udskæringer i dørens overvindue og frontonvinduet, der skaber relief i murfladen og fremhæver indgangspartiet som det centrale punkt, har tillige stor arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Estrup, Malt
• Malt gamle Præstegård
• Sønderskov, Folding

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen