Borgmester Jørgen Olufsens Gård, Aalborg

Jørgen Olufsens Gård blev opført i 1616 som en bindingsværkbygning med grundmuret gavl mod Østerå. I dag er alle de synlige ydervægge grundmurede, men indvendigt i stueetagens nordre side, mod gaden, kan stolper, bjælker og skråbånd stadig iagttages. Bygningen er opført som bolig for en succesrig købmand, hvilket fremgår af både bygningens størrelse og af dens detaljering. Især indgangspartiet rummer stor detaljerigdom. I de store stuevinduer i gavlen er vinduets opsprosning, med datidens små og farvede glas, bevaret. På hver side af døren finder man to hermer, henholdsvis en mand og en kvinde i sandsten. Manden bærer hjelm og taske, mens kvinden bærer bue og pil, måske symboler på den rejsende og hans beskytter. Over døren finder man en lille træfigur af en kvinde (evt. Jørgen Olufsens hustru).

Gavlens kanter er på et tidspunkt blevet muret om, og det henstår derfor uvist, om de evt. har været svungne renæssancegavle som på halvbroderen Jens Bang Stenhus. I 1914 blev købmandsgården Jacob Himmerigs Gård mod nord nedrevet, hvor Jørgen Olufsens nordside blev blottet, således at det kunne konstateres, at de forreste 150 cm af den nordlige ydervæg var grundmuret og havde små rundbuede vinduer. Der har således været fri udsigt til Limfjorden ved opførelsen, og fra baren i stueetagen ses stadig i dag spor efter et af de små vinduer mod nord.

På vestsiden af Østerågade i Aalborg, ligger Borgmester Jørgen Olufsens Gård, der er sammenbygget med den ligeledes fredede Hamborggården.Det fredede anlæg omfatter foruden gavlhuset mod Østerågade en sidebygning. Gavlhusets facade er opført i grundmur med to stokværk over en høj kælder og to stokværk i gavlen. Facaden er opmuret af røde sten med gule mursten indlagt som dekoration omkring vinduesnicherne. Der findes vandrette bånd af sandsten og på hver etage er detaljerede muranke i smedejern. Facaden er symmetrisk opbygget med et centralt indgangsparti med en sandstensportal omkring en udskåret trædør med overvindue. På hver side af hovedtrappen, som er udført med trin i granit og sortmalet jerngelænder, findes en kældernedgang med rundbuet tag af zink og grønmalede revleporte.

Vinduerne i stueplanet er med henholdsvis seks og otte rammer med blyindfattede ruder. Vinduerne sidder i en tilbagetrukket rundbuet niche. Vinduerne på første sal er tofløjede med fire rammer hvoraf de øverste er rundbuede. I gavltrekanten findes firkantede vinduer i rundbuede nicher. Gavltrekanten afsluttes af en morgenstjerne monteret på et spir. Taget er belagt med røde tegl. Mod den brolagte gård findes en sidebygning i gulkalket pudset grundmur. Her findes foruden regelmæssigt placerede to- og firerammede vinduer, hejsekviste med luge, bagdøre og kældernedgange.

Inden for hoveddøren findes en forstue med stengulv, der giver adgang til stueplanets lokaler via en flammeret dør. Her findes også en trappe til førstesalen. Kælder og stueplan er indrettet til værtshus med et detaljeret interiør i udskåret mørklakeret træ. Hertil stengulve i kælderen og nyere parketgulve i stuen. Endvidere findes udskårne trædøre og panelvægge samt synlige loftbjælker og kassettelofter i træ. Førstesalen og sidebygningen er indrettet til kontorer med en blanding af nyere og ældre overflader.

Den miljømæssige værdi er knyttet til bygningens rumdannende virkning mod Østerågade, hvor gavlhuset indgår som et markant indslag. Den murede og rigt detaljerede facade hæver bygningen i husrækkens hierarki. Hertil kommer de fremtrukne kældernedgange der bevirker at bygningen indtager en del af fortovet, hvilket yderligere forstærker husets betydning i byrummet. I kraft af det murede og detaljerede renæssanceudtryk har huset et slægtsskab med Jens Bangs Stenhus, som ligger lidt længere henne af gaden.

Jørgen Olufsens Gård er opført i renæssancen, hvor Aalborg var en blomstrende handelsby, der i kraft af ikke mindst sit privilegerede handelsopland i hele Limfjordslandet i en periode var landets næststørste by. Positionen som Limfjordens dronning markeres stadig ved forekomsten af enkelte bevarede, store købmandsgårde, hvoraf Jens Bangs Stenhus og Hamborggården hører til de absolut mest prominente.

Jørgen Olufsens Gård ligger ud til Østeråen, der i dag er overdækket, men som i renæssancen var byens havn og handelscentrum med en række købmandsgårde for byens største købmænd. Arealerne langs åen var værdifulde, og man sørgede for at bygge tæt, højt og uden meget spildplads. Det gjorde sig også gældende med Jørgen Olufsens Gård, der er opført som et gavlhus mod Østerå. Gården har navn efter bygherren Jørgen Olufsen, der i 1616 opførte huset som residens i sin købmandsforretning, hvortil naboejendommen mod syd den såkaldte Hamborggård blev anvendt til opbevaring. Jørgen Olufsen var en af Aalborgs største købmænd, Jens Bangs halvbror og gift med den tidligere borgmester Poul Popps datter, Maren Popp. Han udnævntes selv til borgmester i 1618 og bestred posten til 1625, hvor han blev frataget embedet og derefter atter kunne hellige sig købmandsforretningen.

For Borgmester Jørgen Olufsens Gård er den arkitektoniske værdi knyttet til gavlhusets markante murede facade med den tilnærmede symmetriske opbygning, der dog afviges en anelse for at kompensere for en langsgående skillevæg i det indre. Denne nødvendiggjorde at hoveddøren måtte placeres lidt ved siden af midteraksen, så det tilsyneladende symmetriske hus ved nærmere eftersyn ikke helt lever op til renæssancens dogme om en symmetrisk facadeopbygning.

Den rigt detaljerede facade, med for datidens danske forhold, usædvanligt store vinduespartier, nicher, mønstermurværk og såvel vandrette bånd som figurer og portaler i sandsten, gør huset til et markant arkitektonisk indslag i den historiske del af Aalborg, og er endvidere et fint eksempel på den danske variant af renæssancens murede huse. Det arkitektoniske højdepunkt findes omkring hovedindgangen, hvor der indgår hermer i sandsted på hver side af portalen, som endvidere afsluttes med en bemalet figur i træ. Også hoveddøren er rigt detaljeret med udskæringer, der er udført så døren ligner en tofløjet fyldingsdør. Tilsammen giver alle disse delelementer en meget oplevelsesrig facade.

Læs videre om

• Bryggergården
• Distriktstoldkammeret
• Refsnæs

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen