Borgmestergården, Middelfart

Algade, der er Middelfarts hovedstrøg, har været bebygget så langt tilbage man kan se, men i 1842 fjernede ejeren købmand Berenth Wulff alt på stedet og byggede et nyt otte fags hus i en etage. I 1844 tilkøbte han tre fag af naboen mod vest og byggede porten.

Det nu elleve fag lange hus blev i 1847 købt af by- og herredsfoged Anders Vedel Heinen, der var den øverste embedsmand på Nordvestfyn med ansvar for forvaltningen af by og land, retsvæsen, politivæsen, inddrivelse af skatter og meget mere. Byfogeden blev ofte kaldt borgmester, selvom han reelt ikke bar den titel. Fra 1847 til 1910 boede der fem byfogeder – borgmestre – i huset, og deraf bygningens benævnelse Borgmestergården. I 1848 lod Anders Heinen bygningen forhøje med endnu en etage, og her lod han indrette beboelse, mens stueetagen blev indrettet med kontorer.

I 1898 Ejeren omkring år 1900, Hans Christian Marquard Møller – kaldet assessor Møller – var en stor samler, som var interesseret i kunst og historie. I hans ejertid, blev der bygget en sidefløj mod øst samt en vinterhave mod nord. Gårdrummet og haven blev omdannet i italiensk stil, og forhuset blev udstyret med den iøjnefaldende port i januar 1902.

I 1920´erne lod manufakturhandler Johan Frederiksen gavlkvisten opføre og indrettede loftetagen til beboelse.

På et fotografi af gårdsiden fra 1930 ses det, at bindingsværket stod synligt og mørkt opstolpet, ligesom vinduerne var malet i en mørk farve. Allerede i 1930 var dørpartiet ud til altanen på første sal etableret, ligesom den brede kvist herover.

Forhuset, kaldet Borgmestergården, indgår i Algades husrække, hvor det er sammenbygget med nabobygningerne. På bagsiden er forhuset mod øst sammenbygget med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er en grundmuret og pudset, toetages bygning med et rødt, let opskalket, teglhængt heltag og mod gaden en bred gavlkvist over bygningens fem midterste fag. I hver tagflade er to nyere, zinkinddækkede kviste samt mod gården tillige tre nyere tagvinduer og flere udluftningshætter. Facaden udgøres nederst af en række granitkvadre, hvorover der er en let fremspringende sokkel, stueetagen adskilles fra første sal af en profileret kordongesims og afsluttes øverst af en profileret hovedgesims med sparrenkopper. Overgangen mellem første sal og gavlkvisten markeres af et bredt bånd og gavlkvisten afsluttes af en lav, gesimsindrammet trekantfronton. Facaden inklusive pudsdetaljerne er malet hvid. I det østligste fag fører en granittrappe med smedejernsgelænder op til en ældre hoveddør med flammeret front, ældre greb og sprosseopdelt overvindue. Det vestligste fag består af et portfag, hvori der sidder en ældre, tofløjet revleport med en gående dør med ældre greb. Fronten er udsmykket med fyldinger, hvori der er forskellige billedskærerarbejder. Både port og hoveddør fremtræder oliebehandlede. Vinduerne er ældre korspostvinduer med tredelte nedre rammer og støbte sålbænke, i gavlkvisten er de dog kun torammede. I frontonen er et ældre, vifteopsprosset, halvrundt vindue og i kvistene er vinduerne nyere og udformet som torammede, tredelte vinduer med buet overkarm. Gårdsiden, der er opført i skalmuret bindingsværk, fremstår helt enkel med en pudset, lysegrå sokkel og hvidt murværk med en hvid, profileret hovedgesims. Vinduerne i gårdsiden er ældre og sidder alle i en let buet vinduesåbning. Vinduerne består af en blanding af korspostvinduer med opdelte nedre rammer og torammede, tredelte vinduer, som har skifersålbænke. På første sal er et ældre, småsprosset dør- og vinduesparti, som fører ud til en lille tagterrasse over en del af sidehuset. I tagetagen er vinduerne nyere. Samtlige vinduer er malet lysegrå, dog er vinduerne i kvistene malet hvide.

Portrummet har en nyere brostenbelægning, og vægge og loft er pudset og hvidmalet. Porten er på indersiden malet mørkebrun. Et enkelt granittrin fører op til en ældre, fyldingsdør med en profileret indfatning, og ved siden af døren er en ældre fyldingslåge med en profileret indfatning, som giver adgang til et teknikrum under trappen. Både dør, luge og indfatninger er malet hvide.

I det indre er en ældre planløsning bevaret med en stort set gennemgående hovedskillevæg, der opdeler de store rum mod gaden fra de mindre og sekundære rum som køkken og badeværelser mod gården. Hovedindgangen giver adgang til stueetagen, og fra portrummet er der adgang til et trapperum, hvori en ældre ligeløbstrappe fører op til første sal. Trappen fortsætter som et kvartsvingsløb op til den udnyttede tagetage, kun spidsloftet er uudnyttet. Borgmestergården fungerer som hotel og er indrettet med en morgenmadscafé i stueetagen, to suiter på første sal samt en suite i tagetagen. Indretningen er udført således, at Borgmestergården også kan udlejes som tre selvstændige lejligheder – en på hver etage. I stueetagen har man fjernet en tværskillevæg mellem to rum, ligesom der er brudt en stor åbning i den langsgående hovedskillevæg for at opnå et stort sammenhængende rum. I trapperummet er der henholdsvis på første sal og i tagetagen opsat en nyere branddør. Borgmestergården har en nyere, men traditionel materialeholdning med bræddegulve og klinkegulve samt pudsede vægge og lofter, der på første sal er forsynet med stuk og loftsrosetter. Der er bevaret ældre bygningsdele som brystningspaneler og en- og tofløjede fyldingsdøre med fem fyldinger, hvoraf de smalleste fyldinger er udført som pyramidebosser. Hvor der har været behov for nye døre og gerichter er de udført som en kopi af de oprindelige, dog undtagen en dør i stueetagen, som fører ud til sidehuset, hvor døren er en nyere, fransk dør. Hvor der er etableret indbyggede skabe er det med fyldingslåger, som stammer fra godset Langesø ved Odense. Vinduesrammerne er forsynet med optoglas.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Algade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken og dermed er med til at opretholde den gamle gadestruktur i Middelfarts bymidte. Hertil kommer pigstensbelægningen foran facaden samt de omtrent 100 år gamle rosenbuske, som står langs facaden, der sammen er med til at understrege et idyllisk bymiljø.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesmønster med forhus, portgennemkørsel, sidehus og småbygninger, som er karakteristisk for den tætte by.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til forhusets mangeårige funktion som kontor og beboelse for byens byfoged, hvilket kan aflæses i bygningens herskabelige og klassicistiske ydre, der kommer til udtryk i den stort set, symmetriske facade med den profilerede kordon- og hovedgesims og den taktfaste vinduessætning, som alle er kendetegnende for arkitekturstrømningerne i midten af 1800-tallet. Hertil kommer den flammerede hoveddør og den rigt udsmykkede port med billedskærerarbejder og ordsprog, der på fin vis repræsenterer deres opførelsestidspunkt i 1902, hvor historicismen var toneangivende. Den brede gavlkvist med den gesimsindrammede, lave trekantfronton er tilbageskuende i sit udtryk, idet den har et typisk klassicistisk udtryk, så man foranlediges til at tro, at bygningen altid har haft denne afslutning mod gaden. I stedet vidner den om forhusets seneste ombygning omkring 1920. Bygningens forhøjelse med en første sal i 1848 er derimod sværere at aflæse i facaden, men på gårdsiden indikerer de lavere vinduer på første sal, at denne etage er kommet til på et lidt senere tidspunkt. Ligeledes er det svungne dør- og vinduesparti på gårdsiden et vidnesbyrd om, hvornår sidehuset blev opført, eftersom det gav mulighed for etablering af en altan ud for spisestuen, som er i tråd med samtidens ønske om lys og luft. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved forskellen på facaden og den enkle gårdside, der kun udsmykkes af den profilerede hovedgesims, og hermed står i kontrast til den herskabelige facade, der skulle manifestere ejerens velstand udadtil.

Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk, ældre planløsning med de uprætentiøse kontorlokaler i stueetagen og beboelsen med de repræsentative stuer placeret en suite på første sal. Hertil kommer portrummet med direkte adgang til trapperummet med den prægtige, ældre hovedtrappe med samtlige detaljer, herunder de drejede mæglere og balustre samt den udskårne mægler på første sal. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de ældre bygningsdele og -detaljer, som er rigest repræsenteret på førstesalen, herunder brystningspaneler og høje paneler, en- og tofløjede fyldingsdøre med fem fyldinger, hvoraf de smalleste er udført som pyramidebosser og indstukne hængsler. Hertil kommer det lille indbyggede skab under trappen med fyldingslåger og en indfatning udformet som stiliserede søjler, der bærer en slags arkitrav og en lav fronton, samt kassetteloftet i det tidligere herreværelse, som oprindeligt fremstod mørkbejdset, og lofternes stukkatur. Bygningsdetaljerne er alle med til at bevidne bygningens alder og understreger det fornemme ydre samt forhusets mangeårige funktion som kontor og bolig for Middelfarts byfoged.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle form som et toetages længehus med teglhængt heltag og en bred, teglhængt gavlkvist. Hertil kommer kontrasten mellem den enkle, pudsede gårdside og den repræsentative, stort set symmetriske facade, der er opbygget over et fast kompositorisk greb med inddeling af etagerne og en taktfast vinduessætning. Facaden udviser et velafbalanceret forhold mellem den horisontale lagdeling, der ligger i kordon- og hovedgesimsen samt den brede gavlkvist og de høje vinduers vertikale orientering. Facadens smagfulde detaljer, herunder det tilbageliggende bånd mellem første sal og tagetagen, de profilerede gesimser heriblandt hovedgesimsens små sparrenkopper, der er udsmykket med egeløv og konsoller, giver sammen med den imponerende port med billedskærerarbejder og den flammerede hoveddør bygningen en yderst herskabelig fremtræden. Bygningens overordnede udtryk er således roligt og velproportioneret med en enkel farvesætning, hvilket gør forhuset til en fornem repræsentant for det grundmurede byggeri i Middelfart.

Læs videre om

• Algade 60, hj af Nygade, Ejby
• Borgmestergården, Middelfart
• Middelfart gamle Rådhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen