Dueodde Strand. Af . Begrænset anvendelse

Bornholms kyster

Klinten ved Arnager på Bornholms sydkyst.
.
Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor det mere end 1.400 mio. år gamle grundfjeld er blottet. På Nordbornholm danner det en klippekyst med talrige større og mindre pytter. Disse »rockpools« er vigtige levesteder for en række smådyr. I denne rockpool ved Gudhjem yngler fx skrubtudser i stort antal om foråret.
.
Helligdomsklipperne ved Bornholms Kunstmuseum. De forskellige klippeformationer bærer maleriske navne som Kærlighedsbænken, Måneskinsklipperne, Lyseklippen og, naturligvis, Helligdomsklippen. Havet har flere steder eroderet dybe gange eller »ovne« ind i klipperne. Blandt dem er den velbesøgte Sorte Gryde.
.

Artikelstart

Bornholms 158 km lange kyststrækning omfatter to forskellige kysttyper: I nordøst dominerer klippekysten, mens kysten mod sydvest præges af sand og kalk.

I vest tager klippekysten sin begyndelse ved Gines Minde nord for Teglkås. Herfra fortsætter den mod nord og øst rundt om Hammerknuden, forbi Gudhjem, Svaneke og Årsdale og ned langs østkysten indtil ca. 1 km nord for Nexø. På klippekysten i vest ligger den tørre klippehule Jons Kapel, som blev skabt af bølger i en periode, hvor havet stod højere end i dag. Fra klippepartiet Jons Kirke fører en lang trappe, som er hugget ind i en doleritgang, forbi Jons Kapel og ned til kysten. Længst mod nord møder man Bornholms største rundklippe, Hammerknuden. Den massive granit er fuld af sprækker, som småsten i bølgerne eroderer til dybe skår. Visse steder bliver klipperester stående tilbage i havet som strandpiller, der kan antage karakteristiske former. Det gælder bl.a. Kamel- og Løvehovederne neden for Hammershus. Nord for Hammershus ligger Hammerhavn, der oprindelig blev brugt som udskibningshavn for hammergranit.

På strækningen mellem Hammeren og Svaneke ændrer klippekysten jævnligt karakter, men har overvejende et præg af skærgårdskyst. Her er både klipper, skær og slugter, som indimellem brydes af flade strandenge og korte kystafsnit med gruset strand. Nordvest for Gudhjem imponerer Helligdomsklipperne med deres 20 m høje lodrette klippeflader. Ved foden af klipperne ligger Sorte Gryde, som er en mere end 60 m lang grotte. Mellem Saltuna og Ypnasted ligger også den dybe sprækkedal Randkløve Skår. Dalen har en nordøst-sydvestlig orientering, som ligger på tværs af øens normale sprækkedalssystemer. Øverst i Randkløve Skår er klipperne slebet glatte af istidens gletsjere. Ved Svaneke ændrer grundfjeldet sig fra gnejs til Svaneke Granit. Da den grovkornede granit nedbrydes hurtigere end gnejsen, bliver dens former mere afrundede. Klippekystlandskabet får derfor et noget anderledes udtryk, hvilket bl.a. kan ses nord for Årsdale.

Den nordøstbornholmske klippekyst fortsætter et stykke ned ad østkysten, men forsvinder nord for Nexø. Længere sydpå, ved Balka Strand, dukker fladklipper af sandsten op. Sandstenen indeholder fossile bølgeribber og gravegange fra dyr, der levede i havbunden for mere end 500 mio. år siden. Ved Dueodde findes en ca. 6 km lang sandstrand.

Mellem Dueodde og Rønne fremtræder kysten svagt guirlandeformet med udragende partier omkring Raghammer Odde, Sose Odde og Arnager Pynt. Et bredt bælte af kystklitter strækker sig fra Dueodde til Boderne, men vest for Dueodde Fyr er klitterne dækket af vegetation. Der er sandstrand langs store dele af strækningen. Stranden bliver dog smallere og strandplanet mere sandfattigt fra Sommerodde og mod nordvest. Havnemolerne ved Boderne er et fremtrædende element på den sydvestvendte kyststrækning. Nordvest for havnen er stranden lidt bredere end i nordøst. Det viser, at der foregår en beskeden sydøstgående sedimenttransport langs kysten.

En klintkyst strækker sig fra Boderne til Rønne. Havet eroderer kysten på øst- og vestsiden af Sose Odde samt på en længere strækning vest for Arnager. Neden for klinterne er der flere steder en god sandstrand, særligt øst for Arnager Pynt, mens forstranden andre steder er stenet.

Kysten mellem Rønne og Hasle er overvejende en sandet fladkyst med en bagvedliggende klitplantage. På strandplanet er et smalt revlebælte. Resten af kyststrækningen op til Gines Minde består af en smal, stenet strandbred og et strandplan uden hverken sand eller revler.

Den brakke Østersø

Tilførsel af ferskvand fra de omkringliggende landarealer medfører, at overfladevandet bliver gradvis mere ferskt, jo længere man kommer ind i Østersøen. Omkring Bornholm ligger saltholdigheden på 8‑9 ‰, hvilket betyder, at mere saltkrævende dyr som brandmænd, søstjerner og strandkrabber mangler. Samtidig er fx blåmuslingerne omkring Bornholm tydeligt mindre end i andre danske farvande. Til gengæld kan man langs kysten finde bl.a. ferskvandssneglen flodnerit samt en række forskellige ferskvandsfisk.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Bornholms Regionskommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster