Syd for Borris i den sydøstlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune ligger Borris Hede, som med sine 4.743 ha er landets største sammenhængende hedeareal. For at bevare den store lynghede lykkedes det botanikeren Eug. Warming at få en bevilling til opkøb af Borris Sønderland i 1902. Bevillingen forudsatte, at militæret kunne benytte heden som øvelsesterræn. De omfattende militære aktiviteter, som stadig foregår på Borris Hede, påvirker områdets natur markant. Eksempelvis bidrager brugen af militært materiel og de periodiske småbrande, som opstår under skydninger, til at forynge hedelyngen og fastholde de lysåbne naturtyper. Desuden foretager Forsvaret aktiv hedepleje med rydning af opvækst, kontrolleret afbrænding og genetablering af bl.a. hedemoser.
Mere end halvdelen af arealet udgøres af hede. Det største hedeareal findes på Borris Sønderland, som er området nord for Omme Å, der gennemløber Borris Hede i sydvest. Syd for åen ligger Gundesbøl Hede, som dog er ved at gro til i bl.a. bjergfyr. På de åbne hedearealer domineres plantelivet af hedelyng og bølget bunke, men tæller også bl.a. revling, hedemelbærris, tyttebær og krybende pil samt mere sjældne arter som guldblomme, opret kobjælde og alm. månerude. I de fugtige hedelavninger vokser blåtop, tuekæruld, plettet gøgeurt, klokkelyng og benbræk.
Næst efter heden udgør moserne den største naturtype på Borris Hede og dækker ca. 23 % af arealet. På selve hedefladerne er hedemoserne den vigtigste mosetype, mens aflejringer af kalkholdige sedimenter har skabt et lille, rigkærspræget moseområde langs Omme Å. Moserne domineres mange steder af blåtop, men rummer også sjældenheder som slangetunge, brun og hvid næbfrø, engblomme, liden soldug og vibefedt.
Mindre arealer med ferske enge og overdrev ligger især i Omme Ådal samt i Store og Lille Engmose i sydøst. I ådalen findes også et mindre egekrat. Den skovbevoksede del af Borris Hede udgør ca. 546 ha og stammer overvejende fra plantninger i 1950’erne og 1960’erne. Skovene er nåleplantager og ligger som en bræmme rundt om heden og Omme Ådal.
Der er iagttaget mere end 180 forskellige fuglearter på Borris Hede, der regnes for en af Danmarks vigtigste lokaliteter for hedefugle. Hjejlen, som havde et af sine sidste danske ynglesteder her, er nu forsvundet, men tinksmed har endnu en lille, men fast ynglebestand. Til områdets andre ynglefugle hører desuden havørn, trane, rødrygget tornskade, natravn, hedelærke og storspove. Derudover er Borris Hede et kerneområde for spættefuglen vendehals, som her overvejende yngler i opsatte redekasser. Dertil kommer rådyr og krondyr, som har store bestande på den vidtstrakte hede. Odder forekommer langs Omme Å, og ræve anlægger deres grave ude på den åbne hedeflade.
Insektlivet er rigt og varieret og omfatter bl.a. et stort antal dagsommerfugle som kommabredpande, violetrandet ildfugl, dukatsommerfugl, argusblåfugl, engblåfugl og markperlemorsommerfugl. Omkring småsøer findes den sjældne guldsmed lille blåpil, mens Omme Å er levested for bl.a. grøn kølleguldsmed og den meget sjældne slørvinge Isoptena serricornis.
I forbindelse med statens køb af Borris Sønderland blev ca. 1.830 ha af heden fredet. Derudover er hele Borris Hede udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde.
På Borris Hede giver den rødbrune hedelyng kontrast til det lyse græs, som bølger i vinden på en solrig martsdag. Det store hedeareal udnyttes som militært øvelsesterræn, og de militære aktiviteter har spillet en stor rolle i bevarelsen af det lysåbne landskab. Der er kun offentlig adgang til området på de dage, hvor der ikke skydes.
