Borupstenen er en runesten fra 970-1020 i yngre vikingetid. Den blev fundet i forsommeren 1995 under renovering af stenbrolægningen omkring Borup Kirke. Runestenen lå som tærskelsten under norddøren med runesiden opad. Borupstenen, der står i Borup Kirkes våbenhus, består af granit/gnejs og er 170 cm høj og 80 cm bred.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "Asi/Æsi resþi sten þænsi æftiR Þorgot, faþur sin, Bofa sun, bæstan(?) þægn."
Oversat lyder indskriften: "Asi (Æsi) rejste denne sten efter Thorgot, sin fader, Boves søn, den bedste(?) thegn."
Det er ikke utænkeligt, at den Bove, der omtales i indskriften, har været grundlæggeren af landsbyen. Den stedlige dialektudtale af Borup peger tilbage mod et tostavet forled, der kan rekonstrueres som olddansk Bóva-þorp. Stednavne på -rup, -strup, -drup m.fl. (gammeldansk -thorp) menes generelt at være grundlagt i senvikingetiden og i middelalderen, og tilstedeværelsen af en vandmølle samt sognets bebyggelseshistorie synes at understøtte en teori om, at Borup har været et stormandssæde.
