I årene efter 1850 udviklede landsbyen Brædstrup sig og skabte grundlag for den senere stationsby. Byen lå i et område uden bymæssig bebyggelse og med godt 20 km til både Horsens og Silkeborg. Her boede 405 mennesker i 1850. Allerede i 1846 fik Brædstrup ting- og arresthus. I 1856 fik byen distriktslæge, og året efter åbnede et apotek. I årene 1892‑93 blev amtssygehuset opført. Det var derfor en velfungerende by med flere købstadsagtige funktioner såsom detailhandel og håndværksvirksomheder, der stod klar, da Horsens-Bryrup-banen åbnede i 1899, hvorved Brædstrup fik sin station. Banen blev i 1929 forlænget til Silkeborg. I 1906 blev der opført elværk og i 1908 andelsmejeri.
Flere af de institutioner, der allerede eksisterede, måtte i tiden efter 1920 udvides for at tilfredsstille behovet fra den voksende by og det store opland. I 1921 lå befolkningstallet på 1.064 personer, og i 1965 var det vokset til 1.742. I 1941 indviedes Brædstrup Kirke som erstatning for kirken i Ring, syd for byen. I 1968 ophørte jernbanedriften.
I forbindelse med gennemførelsen af Kommunalreformen i 1970 blev Brædstrup i 1966 administrationscenter for den nye Brædstrup Kommune. I 1971 begyndte det, der blev en af byens største virksomheder, nemlig Hotel Pejsegården. Brædstrup blev i 1998 Årets Solby pga. mange solcelleanlæg og solfangere. Indbyggertallet voksede fra 2.163 i 1970 til 3.222 i 2006, hvilket vidner om, at her stadig fandtes et levende lokalsamfund trods lukning af jernbanen.
