Brænderigården ligger på Kordilgade 83 i Kalundborg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Det grundmurede hus med gavlkvist og brudt tag, der fra 1852 til 1961 var hovedbygning i Kalundborg Bryggeri, blev opført af storkøbmand Jens Hansen Kiær i 1793. Stykket på Kordilgades nordside fra Møllebakken til Acciseboden var ubebygget til byen i 1700-tallet udstykkede det i små grunde til håndværkere og lignende. Da Kiær i 1791 havde samlet et par af disse ejendomme, havde de endnu stuehuse af bindingsværk i én etage. Husets facade har en klassisk kølighed over sig med sin mangel på dekorationer. Jens Hansen Kiær opførte bygningen både til bolig og butik. Gården var blandt de største købmandsgårde i byen, og baghusene rummede lager, maltkølle og brændevinsbrænderi. Købmand Kiær tjente, ligesom andre købmænd i Kalundborg, mange penge på at sælge toldfrit malt byg og brændevin til Norge. Den store købmandsgård blev, efter flere ejerskifter, i 1852 solgt af købmand og kammerråd C.E. Pedersen til brygger C.L.S. Kinck fra København for 13.000 rigsdaler. På det tidspunkt bestod bedriften af købmandshandel og maltgøreri, idet Pedersen havde nedlagt brænderiet i 1841. Bygningerne havde forskellige ejer op til 1881 hvor Kalundborg Aktiebryggeri benyttede ejendommen både til bolig og som lagerhus.

Sammenligner man bryggeriet i Kalundborg med tilsvarende bryggerier i andre provinsbyer omkring den tid, er der en markant forskel; mange af de nye bayerskølbryggerier skrantede fra begyndelsen, deres produkter var ofte for dårlige i forhold til det importerede, københavnske bayerskøl, og de havde derfor vanskeligt ved at slå igennem på det lokale marked. Der blev derfor gjort meget på Kalundborg-egnen for at forbedre byg kvaliteten, og det lykkedes at fremavle en bygsort med ringe proteinindhold, store kerner og hård skal, og den fik navnet "Kalundborgbyg". Bryggeriet fortsatte bestræbelserne på at gøre Kalundborgbyggen bedre, og efterhånden blev det den foretrukne bygsort til maltfremstilling på de fleste af Danmarks bryggerier.

I 1898 ombygges ejendommen, og hjørneejendommen mod Møllestræde købes og benyttes som fabriksbygning. Under Anden Verdenskrig var det forbudt at brygge stærk øl. Bryggeriet havde et lager af Påskebryg stående fra den sidste lovlige brygning, og for at det ikke skulle falde i tyskernes hænder, gravede bryggerfamilien hele partiet ned i haven. Her lå det sikkert og godt under hele krigen. Efter krigen blev flaskerne gravet op igen, og til alles glæde viste det sig stadig at smage fint. Flaskerne blev nydt af familien ved festlige lejligheder. Efter anden verdenskrig kunne Kalundborg Bryggeri for alvor begynde at mærke konkurrencen fra de store, Københavnske bryggerier. Senere blev ejendommen mod vest tilkøbt, så bryggeriet omfattede hele den grund, hvorpå Brdr. Teichert i 1961-62 lod arkitekt J.C. Louring opføre det nuværende supermarked og beboelsesejendom. Det er derfor i dag svært at forestille sig den trafik og handel- og store produktion af øl som foregik i nr. 83.

Huset er opført i 1793 af købmand Jens Kjær og anvendt til bolig og butik. I tilslutning til huset har mod vest strakt sig bygninger til maltgøreri og bryggeri. Disse ejendomme nedrevet i 1961, da det nuværende bryggeri på nabogrunden matr. nr. 111 blev opført. I 1881 oprettedes Kalundborg Aktiebryggeri med denne ejendom dels som bolig, dels som lagerhus. Mod vest var maltkøllen og bryggerhuset. I 1898 ombyggedes såvel beboelsen som bryggerhuset, og en ny stor maltkølle blev opført, alt af grundmur, mens de tidligere bygninger havde været lette bindingsværkshuse, men dog to etager høje. I de første år af 1900 udvidedes bryggeriet flere gange med lagerbygninger, staldbygninger og vognporte bagud på grunden. I 1898 opkøbte Kalundborg Aktiebryggeri hjørneejendommen mod Møllestrædet og inddrog også denne til fabrikationsbygninger.

Beskrivelse

Brænderigården ligger på nordsiden af Kordilgade, ved indkørslen til den egentlige bykerne i Kalundborg. Brænderigården er et tretten fag langt, en etage højt, fritstående gavlkvisthus med klassicistiske stiltræk. Bygningen er grundmuret over en sokkel af kvaderhugne granitsten, med et højt mansardtag i røde vingetegl. I tagfladen vest for rygningen står en muret skorsten i gule sten. Mod gaden er en portåbning i det vestre fag og en tre fag bred gavlkvist i bygningens midtakse. Under gavlgesimsen er et lille, tilbageliggende blændingsfelt. I blændingsfeltet er et ganske lille ovalt skilt med husets opførelsesår, 1793. Facaderne står pudsede og gulkalkede. Mod taget er en hvidmalet, enkel trukket gesims. Ved overgangen mellem nedre og øvre del af mansardtaget er en hvidmalet, profileret trægesims. I gavlkvistens trekant er et rundt, mangesprosset vindue. Porten er markeret med pudsede slutsten og vederlagssten. Ved portindkørslen står to granitafvisere. Portfløjene består af svære revleporte beklædt med tæt rammeværk. Overvinduet er opdelt i ruderformede småruder. Vinduerne mod gaden er af korsposttypen med todelte underrammer, sandsynligvis fra midten af 1800-tallet. Kældervinduerne er nyere og torammede. De tre vinduer i frontgavlen er originale, torammede og todelte. Vinduerne mod nordsiden er originale og næsten alle af korsposttypen med seksdelte overrammer og ottedelte underrammer. Der er to nyere døre i nordsiden med termoglas, mens overvinduet er originalt og småsprosset. Porthullet i det vestligste fag er tilmuret ca. en meter over soklen, og er lukket af en lodret bræddebeklædning, hvori der sidder en dør. Fra døren fører en nyere støbt trappe med stålværn ned til terræn. I gavlen mod øst er et nyere dørhul med en nyere entrédør med fast sideparti og overvindue. Portfløje, vinduer og døre er alle malet flaskegrønne. Tagrender og nedløb er af zink.

I bygningens vestre fag er en bred gennemkørselsport med synlige bjælker og loftsbrædder. Den oprindelige, jævne terrænstigning op til porten mod gården kan i dag ikke aflæses. I stueetagen udgøres de seks vestlige fag af ét stort rum, hvor der er støbt gulv, pudsede vægge og lofter samt synlige stålsøjler og ståldragere. Trapperummet har støbt gulv og en ny kvartsvingstrappe af beton. Den øvrige del af stueetagen udgøres af mindre rum, hvor der er bevaret brystningspaneler, indvendige skodder, fyldningsdøre, gerichter og stuklofter. Her er gulvene af træ og vægge og lofter er pudsede. Vinduesnicherne til gulv med skrå sider er bevaret i hele stueetagen. Tagetagen består af tre dæk, hvor det øverste hviler på hanebåndene. Tagetagens bjælkelag er ophængt i to langsgående dragerkonstruktioner, der bæres af stolper med skråstivere. Tegltaget har undertag af banevarer, herunder er der opsat mineraluld, dampspærre, lægter og gipsplader. Der er nyere fyrretræsplanker på nederste dæk. Kælderen er indrettet i de syv vestlige fag, der støder op til portfaget. Den bærer præg af at være ombygget i forbindelse med anvendelsen som industribygning i begyndelsen af 1900-tallet; med murede, hvidkalkede staldhvælv, båret af rødmalede ståldragere på støbejernssøjler og murede skillerum med staldvinduer. Ydervæggene er opført af kampesten og øverst flensborgsten, og der er endvidere sporadiske rester af puds og kalk. Gulvet er nyere gule teglsten. Ved væggen ind mod portrummet står skorstensfundamentet, skorstenen er intakt på alle etager. Indvendigt bærer bygningen generelt præg af, at et i øvrigt godt restaureringsprojekt er stoppet i utide.

Miljømæssig værdi

Brænderigården ligger på det skrånende terræn ved indkørslen til den egentlige bykerne i Kalundborg, på nordsiden af Kordilgade. Nord for Brænderigården, øverst på skrænten, ligger et etagebyggeri fra 1960'erne. Mod vest er Brænderigården omgivet af en boligbebyggelse med butikstorv, ligeledes fra 1960'erne. Brænderigården og de to boligbebyggelser med butikstorv er sammatrikuleret, hvilket afspejler sig i løsningen af terrænreguleringen på bagsiden af Brænderigården. Gennemkørselsporten har ikke længere nogen funktion, idet terrænforskellen mellem gårdsiden og butikstorvet optages af et trappesystem, placeret foran portåbningen. Brænderigården ligger som en ensom repræsentant for den førhen så bygningsrige bryggerivirksomhed, der førhen lå på stedet. Fra at have været en bygning i en husrække, ligger den med synlige gavle, fordi butikscenteret er trukket tilbage fra vejen og i stedet er opført med en ny torvedannelse foran.

Kulturhistorisk værdi

Arkitektonisk fortæller især kælderen og det store, imponerende loft med tre dæk, om brænderigårdens tidligere anvendelse til bryggeri. Tillige fortælles bygningens oprindelige funktion som købmandsgård, med både bolig og butik, ved de bevarede bygningsdetaljer i stueetagens østlige del, hvor der i den tidligere boligdel stadig er bevaret stuk, brystningspaneler, fyldningsdøre, gerichter, fodpaneler og indvendige vinduesskodder, alle med smukke detaljer.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter de arkitektoniske værdier sig til bygningens store volumen, der udgøres af de enkle facader samt det imponerende mansardtag.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links