Brødregade 25, Randers

Brødregade 25, der også kaldes Niels Christensens Gård, blev ifølge inskriptionen på porthammeren opført i 1663 af handelsmand Niels Christensen og hustru Anne Nielsdatter.

Brandtaksationen fra 1761 beskrev gården som følger: Bygning langs gaden: 14 fag bindingsværk, 2 loft; sidehus nord i gård: 11 fag bindingsværk, 2 loft, bryggerhus; tværhus øst i gård: 8 fag bindingsværk, 2 loft; 3 fag bindingsværk, 1 loft i søndre side af gård. I brandtaksationen fra 1791 blev yderligere nævnt et 10 fags pakhus med 2 stokværk. Ifølge brandtaksationen fra 1801 blev det nævnt, at forhuset blev udvidet med 5 fag mod syd.

På et tidspunkt indlemmede man svalegangen, som bygningen oprindeligt blev opført med, ved mod gårdsiden at trække murflugten cirka en meter frem og opføre den nye mur i grundmur samt at lave en kraftig opskalkning af taget til gården. Sidehuset fik grundmuret gårdside samtidig med forhuset.

Kælderen har tidligere haft to kældernedgange fra gaden under 3. og 7. fag fra nord, men en ny kældernedgang blev sidenhen brudt ved siden af portfaget mod gården. Kælderen er sandsynligvis ikke ældre end den grundmurede del, men en del af de anvendte materialer, herunder bulvæggen, bjælkerne og gulvplankerne er genanvendte materialer fra en tidligere bygning på stedet.

På et ældre foto fra bogen Randers Bindingsværk, hvor dateringen er ukendt, kan man se at gadesiden har en kældernedgang under tredje fag fra nord, at der er korspostvinduer i stueetagens første og andet fag fra nord og at tavlene er mørke med lyse optrukne fuger, der illuderer murværket.

I 1990 erhvervede Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers Kommune ejendommen, der indeholdt butikker i stueetagen og to boliger på første sal, og iværksatte en omfattende restaurering af det ydre og det indre, herunder retablering af stueetagens taktfaste bindingsværk og nye, sprosseopdelte butiksruder. I dag indeholder forhuset tre butikslejemål i stueetagen og tre lejligheder på første sal.

Ejendommen ligger i den centrale del af Randers middelalderlige bykerne og består af et forhus mod Brødregade samt et sidehus, der strækker sig ned til Trangstræde. Det langstrakte gårdrum adskilles fra passagen Skær-Igennem af en lav mur. Sidehuset er ikke omfattet af fredningen og beskrives derfor ikke nærmere.

Forhuset er en to stokværk høj og 14 fag lang bindingsværksbygning med et rødt, teglhængt heltag med kraftig opskalkning til gården. Forhuset står på en pudset, sorttjæret sokkel, gadesiden i rødtopstolpet bindingsværk med rødkalkede tavl, udkraget øvre stokværk båret af udskårne knægte samt gennemstukket øvre bjælkelag og profileret tagskægsled. Gårdsiden står derimod i hvidkalket grundmur med en muret gesims, tagfladerne er ubrudte og i rygningen er to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. Mod gaden er der tre indgange, hver med en granittrappe og smedet værn. Den nordre dør er en ældre butiksdør med en stor rude, den midterste dør er en ældre, tofløjet fyldingsdør med sprosseopdelt overvindue, og endelig er den søndre dør en ældre butiksdør med en lav fylding nederst og herover en stor rude. Samtlige døre er malet mørkegrønne. I stueetagen er vinduerne udformet som høje og smalle, opsprossede butiksvinduer. På første sal er vinduerne ældre, torammede vinduer med tredelte rammer. Vinduerne er malet lysegrønne. De to søndre fag udgøres af et gennemgående portrum, der mod gaden lukkes af en ældre, tofløjet revleport, hvorover der er en porthammer med forgyldte udskæringer. Portrummet har pigstensbelægning, grundmur mod syd og en bindingsværksvæg mod nord samt pudset loft. Mod gården lukkes portrummet af en nyere, sortmalet gitterport. I gårdsiden er en nyere fyldingsdør med små ruder øverst, og vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, torammede vinduer med tredelte ruder. Både dør og vinduer er malet hvide. Ved siden af døren er en overdækket kældernedgang med sortmalede, skråtstillede revleluger.

Forhuset er indrettet med tre erhvervslejemål i stueetagen og tre toværelses boliger på første sal. Tagrummet er uudnyttet, og under forhuset er en kælder. Den nordre butik består af et lokale mod gaden og fortsætter videre ud i sidehuset. Den midterste butik består af et lille, aflangt rum mod gaden, der har adgang til et baglokale mod gården, som ligger ved siden af den søndre butiks baglokaler. Den søndre butik er gennemlyst og består af to sammenlagte lokaler, der adskilles af en søjle og en skorsten, og to trin forbinder de to gulvniveauer, hvoraf gulvet mod gaden ligger lavest. Butikslokalerne har bræddegulve, der i det midterste butikslokale er dækket af et laminatgulv, samt pudsede vægge og lofter.

Bag gadens hoveddør er en ældre ligeløbstrappe, som fører op til første sal. Den nordre og den søndre lejlighed, som begge ligger ud mod gaden, er ensidigt belyste, de har badeværelser beliggende inde midt i bygningen, og køkkenet i den søndre lejlighed er placeret langs tværskillevæggen ud mod gaden, mens det i den nordre lejlighed står ind mod sidehuset. I lejligheden, der har stue mod gården og soveværelse mod gaden, står køkkenet langs hovedskillevæggen, og badeværelset er placeret ud mod gården. I trappeopgangen ligger der linoleum på gulve og trin, mens der i lejlighederne er bræddegulve, pudsede vægge, vægge med synligt, overkalket bindingsværk samt pudsede lofter. På badeværelserne er der vinylgulve, klinker på væggene og pudsede lofter. Der er bevaret ældre gerichter, en- og tofløjede fyldingsdøre, enkelte med indstukne hængsler, og få steder er der synlige, indvendige kopbånd samt synlige remme og stolper fra den oprindelige gårdside, som stod i bindingsværk. I tagetagen ses det oprindelige tagværk, hvor remme, spær, hanebånd og samlinger står som de originalt blev udført. Enkelte steder er tagværket forstærket med nyt tømmer.

Kælderen er kampestenssat og består af et par adskilte rum. Der er adgang til kælderen via en udvendig kældernedgang samt fra en nyere ligeløbstrappe under hovedtrappen. Gulvene er støbte, et enkelt sted ligger der pigsten, væggene af kampesten og de murede påforinger af teglsten er hvidkalkede, ældre stolper står på syldsten, i loftet er der synlige ældre bjælker med pudsede loftflader imellem og mod syd er en skillevæg, der er en ældre, genanvendt bulplankevæg.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Brødregade, hvor forhuset indgår som en integreret del af gadens husrække. Hermed er forhuset med til at opretholde Randers middelalderlige gadenet og dermed købstadens helstøbte og meget autentiske kulturmiljø.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved forhusets portgennemkørsel om til den langstrakte grund, hvor det bevarede sidehus stadig påviser grundens traditionelle bebyggelsesmønster.

Den kulturhistoriske værdi for forhuset knytter sig til bygningen som en velbevaret repræsentant for Randers byhuse som de blev opført i 1600-tallet i toetages bindingsværk. Disse rigt udstyrede bygninger vidner således om, at Randers i første halvdel af 1600-tallet havde en blomstrende periode med betydelig handel, som var baseret på byens placering ved fjorden, der gjorde, at den havde et stort opland.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved bygningens opførelse som et toetages bindingsværkshus med fremkraget og knægtbårent øvre stokværk mod gaden, som er en bygningstype, der er karakteristisk i den historiske bykerne. Bygningen er opført i renæssancen med det tidstypiske fremkragede øvre stokværk båret af udskårne, volutsvungne knægte samt med profilerede bjælkeender og profileret overgangsrem og fyldstykke med hulsnit. Hertil kommer de dobbelte dokker under vinduerne, de gennemstukne bjælkeender med bevarede dobbeltnagler og herover tagskægsleddet, hvor udsmykningen fra overgangsfoden gentages. Konstruktionen med et så markant tagskægsled er en temmelig unik konstruktion, som vist nok kun kendes i Randers. Det etageinddelte bindingsværk vandt allerede indpas i slutningen af 1500-tallet, og konstruktionsmåden hang nøje sammen med den udvendige svalegang, som konstruktivt var afhængig af, at bjælkelaget uhindret kunne forlænges ud foran facadeplanet. Dette var oprindeligt tilfældet i Brødregade 25, men det kan ikke længere aflæses på gårdsiden på grund af udvidelsen af etagearealet, hvor svalegangen blev indlemmet. Kun i det indre er der på første sal og i tagetagen bevaret rester af bagsidens bindingsværkskonstruktion, Den enkle, grundmurede gårdside står i kontrast til den herskabelige facade, som var en måde for Randers-købmændene at manifesterede deres velstand udadtil.

Stilmæssigt ligger bindingsværkets blomstring i renæssancen, og den Lutherske glæde ved skriftens ord afspejlede sig i flittig brug af skriftsteder på hammertræ over døre og porte. Dette er også gældende i Brødregade 25, hvor porthammeren bærer teksten Uden herren bygger huset da arbeyde de for Geffuis som bygge de paa PS CXXVII. Årstallet 1663 bevidner bygningens opførelsesår, og initialerne henviser til ejerne Niels Christensen og Anne Nielsdatter, der lod gården opføre. I renæssancen var det billedskæreren, som udførte snitværket på knægtene og overgangsremmene. Billedskæreren, der før reformationen havde rigeligt arbejde i kirker og klostre, fik efter reformationen de bedrestillede borgeres bindingsværkshuse at udvise sin kunnen på.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den ældre hoveddør, hvis udformning har stilmæssige træk fra klassicismen, og dermed tyder på, at døren er kommet til i første halvdel af 1800-tallet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at bygningen på traditionel vis er indrettet med butikker i stueetagen og beboelse på første sal, samt at tagetagen er uudnyttet og fremstår som et uopvarmet rum anvendt til opbevaring. Dette var måden man tidligere anvendte disse mørke loftsrum på. Hertil kommer kælderen med det store kampestensmurede skorstensmassiv i midten, som sammen med skorstenspiberne påviser, hvorledes man oprindeligt opvarmede bygningen samt lavede mad i et køkkenildsted. Hertil kommer det bevarede stump pigstensgulv og den synlige tømmerkonstruktion, hvoraf den bevarede bulvæg, som er en gammel konstruktionsmetode, har stor værdi. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de indvendige spor efter gårdsidens oprindelige konstruktion i bindingsværk i form af remme i loftet, fritstående stolper og enkelte indvendige kopbånd. Hertil kommer den ældre ligeløbstrappe, de ældre gerichter og de en- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf enkelte har indstukne hængsler, der er med til at understrege bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det velproportionerede, toetages bygningsvolumen, der træder i karakter på grund af forhusets anseelige længde, facadens taktfaste og righoldige bindingsværk med mange vinduer samt det stejle, ubrudte heltag med to skorstenspiber i rygningen. Bygningen har et forholdsvist simpelt materialevalg i rødt opstolpet tømmer, rødkalkede tavl og røde tegl, men fremstår alligevel med en vis pondus i kraft af den righoldige bindingsværkskonstruktion. Den fremkragede bindings-værkskonstruktion, der er forsynet med utallige udskæringer, giver sammen med porthammeren og den tofløjede hoveddør med overvindue bygningen et herskabeligt udtryk.

Hertil kommer kontrasten mellem facaden og gårdsiden, der fremstår mere ydmyg, hvilket skyldes grundmuringen, fraværet af dekoration og den hvide farve.

Læs videre om

• Hvidsten Kro
• Oust Møllegård, Randers
• Vestergade 35, Asferg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen