Brødrehuset, Christiansfeld ligger på Lindegade 34 og Kongensgade 9 og 9 E i Kolding Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Christiansfeld blev grundlagt, på Chr. D. VIIs, og herunder Struensees, anbefaling i 1772, af det mähriske Herrnhutersamfund, for at styrke de danske standarder for kvalitet og arbejdsomhed. Hele byen blev planlagt inden den første sten blev lagt. Byen er i vid udstrækning kønsopdelt med de kvindelige institutioner (Søsterhus, Enkehus og Pigeskole) samlet i Nørregade og de mandlige (Brødrehus og Drengeskole) i Lindegade, dog med huse for familier i begge gader.

Den ældste del af Brødrehuskomplekset, også kaldet Lille Brødrehus, er den østlige del af forhuset, der er opført i 1774 af murermester Høffner. Bygningen blev symmetrisk opført i ti fag med to hoveddøre, en række kviste i tagfladen og tre skorstenspiber i rygningen. Tagetagen rummede dengang en sovesal i midten og værelser i gavlene. Den vestlige del af forhuset, også kaldet Store Brødrehus, er opført i 1777 af murermester Werner. Det vestlige sidehus er opført i 1793 og var oprindeligt indrettet som de øvrige korhuse, men har gennem årene også huset værksteder. I 1801 tilføjede man en ekstra etage til det Lille Brødrehus, så forhuset kom til at fremstå som vi ser det i dag. I sidste sidste halvdel af 1800-tallet er det vestlige sidehus blevet forlænget mod syd med bageri og melloft.

Det østlige sidehus og baghuset er opført som stalde og værksteder for beboerne i Brødrehuset. 5.januar 1986 brændte en stor del af forhuset. Da det nye tag blev lagt, opførte man ikke alle de oprindelige kviste.

Beskrivelse

Brødrehuskomplekset er placeret i den østlige bydel, på Lindegade, der løber langs den sydlige den centrale kirkeplads. Hele komplekset er et firlænget anlæg samlet omkring en gårdsplads. Forhuset mod Lindegade består af en kort østlig del, og en noget højere vestlige del, der er opført som en vinkelbygning, sammen med det vestlige sidehus. Mod øst findes et fritstående sidehus og mod syd en lang staldbygning. Forhuset og det vestlige sidehus er grundmurede i to etager og kælder under en del af forhuset. Mure og gesimser er i gul, blank mur, mens soklen er udført i røde sten. Forhusets østlige gårdside samt vinkelbygningens vestside og gavl har en lodret bræddebeklædning omkring den øverste etage. Tagene er afvalmede og belagt med røde vingetegl. I forhusets tagflade findes enkelte spidse kviste, med heltage samt i alle rygninger flere murede skorstenspiber med sokkel og krave. Forhuset har flere murede detaljer i facaden samt et afskåret hjørne mod nordøst. Hjørnet bæres af en fritstående søjle og bagved findes et stort glasparti med butiksvinduer og dør. De øvrige vinduer er sat i lige rækker over hinanden og består af hvidmalede, ældre korspostvinduer. Enkelte vinduer på gårdsiden er småtopsprossede. Dørene er alle tofløjede, blå- og hvidmalet fyldingsdøre med overvindue og med en muret fritrappe og et dekoreret smedejernsgelænder foran. I forhusets vestlige del findes torammede hvidmalede kældervinduer i den røde sokkel og på gårdsiden tillige en nedgang til en hvidmalet kælderdør. Indvendigt er indrettet lejligheder med primært nyere overflader. I det vestlige forhus er bevaret en gennemgående midtergang og to store trapperum med ældre trapper samt både ældre og nyere ølandsfliser. Der er bevaret flere ældre døre med gerichter, beslag og låsetøj, de øvrige samt flere nyere, er udført i kopi.

Loftet står uudnyttet med understrøgne tegl. Kælderen har krydshvælvede lofter, kalkede overflader og teglstensgulv. Det fritstående sidehus er grundmuret i én etage. Mure og gesims fremstår i gul, blank mur, mens soklen er udført i røde sten. Den murede gesims er delvist malet. Taget er afvalmet, belagt med røde vingetegl og i rygningen findes tre murede skorstenspiber med sokkel og krave. Mod gaden ses nyere, etrammede butiksvinduer og døre med store glaspartier, mens gårdsiden har ældre korspostvinduer og fyldingsdøre. Alt træværk er malet hvidt dog er enkelte dele på dørene, der er lyseblå. Indvendigt er sidehuset indrettet til butik og boliger. De fleste er nyere. Baghuset er grundmuret i én etage med sokkel, mur og gesims står i blank rød mur. Taget er et opskalket heltag med røde vingetegl og i tagryggen sidder en skorstenspibe i gule teglsten med sokkel. I midten af bygningen findes en portgennemgang, der mod haven er lukket af en tofløjet revledør med smedet beslag og overvindue. Vinduerne er ældre, hvidmalede, og torammede vinduer, mens dørene er ældre tofløjede fyldingsdøre med hvidt og lyseblåt træværk. Indvendigt er indrettet boliger og opbevaringsrum.

Miljømæssig værdi

Brødrehuset indgår som en integreret del af Christiansfelds gamle bydel, der følger den regulerede byplan med de to parallelle gader, Lindegade og Nørregade, der forbindes af stræder og den central Kirkeplads. Brødrehusets forhus mod Lindegade indgår i byens helhed, hvor stort set alle bygninger fremstår individuelle ved de fritstående gavle. Sammenhængen i byen er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og materialer samt gennem en omhyggelig overvejelse af hver bygnings rolle i byen. Endvidere knytter der sig miljømæssig værdi til, hvordan ejendommen indgår i det for Christiansfeld væsentlige sammenspil mellem arkitektur og grønne indslag. Her er forhusets facade en del af det offentlige rum, mens gårdsiden i samspil med de øvrige bygninger skaber et gårdrum, med en grøn plæne. Gårdrummet optræder privat og intimt, og samler sig om den store brønd i midten. Bag baghuset ses endnu spor af den tidligere store have, der vidner tid hvor hvert hus dyrkede jorden og byen var selvforsynende.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Brødrehuset relaterer sig overordnet til bygningen som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. I den store sammenhæng vidner hele Brødrehusets kompleks sammen med resten af byen om den overordnede bygningskultur, der er inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at Christiansfeld aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa. De forskellige spring i forhusets facade mod Lindegade, samt en markering med en kvadrelisene, vidner om udvidelsen med den vestlige del og om den hurtige ekspansion, der skete i årtierne efter byens grundlæggelse. Hertil kommer den karakteristiske arkitektur i Christiansfeld, der er præget af Brødremenighedens grundidé om en social fællesskabs- og lighedstanke; det var ikke individer, men fællesskabet som byggede, hvilket ses i bygningens enkle materialeholdning og prunkløse fremtræden uden nævneværdig dekoration.

Bygningerne fremtræder med træk der for fælles for bygningerne i Christiansfeld, herunder de kvartvalmede tage, spidse tagkviste og de udvendige trapper til hoveddørene samt den karakteristiske gule Flensborgsten. Indvendigt gør det samme sig gældende for døre, gerichter, låsekasser, dørgreb og trappergelændere, der kan genfindes i andre af Christiansfelds bygninger, hvilket vidner om en motivmæssig stringens. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning, der er inspireret af den Sachsiske grundplan for et korhus, med brede midtergange som ender i høje vinduer. Ligeledes vidner den store tagetage om den tidligere sovesal. Hertil kommer kælderens hvælvede rum, der havde en praktisk forrådsfunktion, hvilket i samspil med den bagvedliggende have vidner om den selvforsynende ideologi, der ligeledes afspejles i værkstedsfunktionerne i kælderen. Både kælderen, og de øvrige bygninger omkring gårdrummet, sidehus og baghus, er således et afgørende kulturhistorisk bevis på det unikke forhold af, at produktionen var integreret i selve boligen. Broderskabets håndværkere var kendt for produkter af uovertruffen kvalitet, hvilket ses i de mange velbevarede, oprindelige bygningsdetaljer. Samlet set giver bygningens lange korridorer, det store tagrum, de hvælvede kældre samt side, baghuse og gårdspladsen med brønd et indtryk af det enkle, arbejdsomme og religiøse liv, der kendetegner Brødremeningheden.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk knytter Brødrehusets værdi sig til de fritstående volumener, der fremstår velproportionerede med en overordnet afbalanceret stil, der udmærker sig ved en høj håndværksmæssig kvalitet.

Arkitekturen er ærlig i sit udtryk med de enkle materialer, den fast vinduestakt, og få dekorationer, herunder de blanke, gule mure med sokler af røde sten og de røde tegltage, der afsluttes med den karakteristiske kvartvalm. Detaljerne er enkle og yderst velintegrerede. De findes i murer-, snedker- og smedearbejdet, herunder i det lille spring i murværket mellem etagerne og gesimsen samt vinduesstik og sålbænke, der er udført som rulleskifte. Dette får bygningen til at fremstå enkel og elegant med vandrette linjer, der understreges af de mure, der er delt af en bræddebeklædning. Det enkle formsprog, med få detaljer og gode materialer er tillige gennemgående i det indre omkring døre, gerichter, greb, hængsler og trapper samt ved gulvbelægninger som teglsten og ølandsfliser, der er lagt i et harlekinmønster. Kælderen under forhuset fremstår arkitektonisk imponerende med de tre rækker grathvælv, der bæres af søjler. De skarpe grater og stærkt hvælvede kapper giver et dramatisk og kontrastfuldt skyggespil.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links