Brøndby Strandpark. Søerne på den anden side af klitterne af . Begrænset anvendelse

Brøndby Kommunes landskaber

Geologisk tidslinje for Brøndby Kommune.

.

I den tæt bebyggede Brøndby Kommune skjuler bebyggelse og infrastruktur meget af det landskab, som blev formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Landskabet er en del af den frugtbare moræneslette, som kendetegner trekantområdet Heden eller Hedeboegnen mellem København, Roskilde og Køge. I nord ligger det meste af morænesletten 14‑20 m.o.h. I forbindelse med byggeri er der her skabt en række kunstige bakker, heriblandt kommunens højeste punkt 27,9 m.o.h., som ligger, hvor Roskildevej krydser Vestvolden. Det let bølgede istidslandskab falder mod syd til kysten ud mod Køge Bugt, hvor det ved Brøndby Strand kantes af en smal bræmme af yngre, havskabt land, et såkaldt marint forland.

Landskabets dannelse

Selv om Sjælland under sidste istid blev overskredet af isen flere gange, er det Bælthavisen, som har udformet morænelandskabet i Brøndby Kommune. Bælthavisen bevægede sig op gennem Østersølavningen og Køge Bugt for 18.000 år siden. Af det materiale, som Bælthavisen slæbte med sig, blev langt det meste aflejret inde under isen som et tæppe af kompakt moræneler. Da isen slap sit tag i området, kom det jævne bundmorænelandskab, som strækker sig sydpå fra omkring Brøndbyvester og Brøndbyøster, til syne.

Morænesletten hviler på en undergrund af skrivekridt og danienkalk, som isens bevægelser har slebet ned til en jævn flade, der bølger svagt omkring havniveau. Da morænedækket kun er få meter tykt, har det i store træk taget form efter den afslebne kalkoverflade.

I de første årtusinder efter istiden var Danmark landfast med England og Skåne. Denne periode, som kaldes fastlandstiden, nåede sin afslutning, da resterne af istidens vældige isskjolde i Nordamerika og Skandinavien smeltede bort. Det fik havniveauet til at stige, og Littorinahavet (Stenalderhavet) oversvømmede de lavtliggende dele af området.

Under istiden havde de enorme ismasser trykket jordskorpen ned, og da isen smeltede, begyndte landet at hæve sig. På Littorinahavets tid havde denne del af Danmark været isfri i mere end 8.000 år, men landet hævede sig stadig. Efterhånden vandt landhævningen over havstigningen, Littorinahavet trak sig tilbage, og store dele af havbunden blev til tørt land. I Brøndby Kommune har landet hævet sig 3 m over nuværende havniveau, og istidslandskabet ud mod Køge Bugt kantes derfor af et marint forland. I takt med landhævningen har havets bølger flere steder opbygget strandvolde af sand og grus, og Gammel Køge Landevej er anlagt på en af de største. Gennem tiden har havet skabt en række sandrygge på den svagt skrånende havbund ud for kysten. I forbindelse med etableringen af Strandparken 1977‑79 blev der anlagt to kunstige barriereøer på sandryggene ud for Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby Kommuner, hvilket rykkede kystlinjen 400‑500 m længere ud i Køge Bugt.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Brøndby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber