Brøndbyvester med bl.a. en romansk kirke og en rytterskole fra 1720’erne fik en brugs i 1869. I tiden omkring år 1900 blev flere af gårdene udstykket til gartnerier. Sognet havde flere markante præster, herunder N.F.S. Grundtvigs nære ven Gunni Busck samt biskop og politiker D.G. Monrad.
I tiden op til 2. Verdenskrig var Brøndbyvester fortsat et lille landsbysamfund, men det ændrede sig markant efter krigen. Landsbyen blev bevaret, mens der nord herfor i 1940’erne og 1950’erne blev bygget to- og treetages boligblokke med indkøbstorv, selskabslokale og institutioner i boligbebyggelserne Kirkebjerg og Tranemosegård. Syd for Glostrup Station og vest for Søndre Ringvej blev hhv. industriområderne Kirkebjerg og Ragnesminde anlagt, mens flere områder blev udlagt til villa- og rækkehuskvarterer.
Brøndbyvester Bibliotek blev indviet i 1968, og Statsgymnasiet Schneekloths Skole i 1969. Endvidere blev vejanlæg som Park Allé og Søndre Ringvej anlagt.
Med opførelsen af Brøndby Stadion (1965), Brøndby Hallen (1973) og Idrættens Hus (1974) opstod et sports- og idrætsmiljø, der fik stor indflydelse lokalt og nationalt. 1999‑2000 blev stadion udbygget med en stor tribune.
Syd for Brøndbyvester blev Den Grønne Kile i 1979 udlagt til rekreative formål.
I de sidste årtier af 1900-tallet blev bydelen yderligere udbygget med parcel- og rækkehuskvarterer, ligesom Køge Bugt Motorvejen samt Brøndbyvester Boulevard blev anlagt.
