Markedsscene fra Vester Brønderslev, 1883. Af . Begrænset anvendelse

Brønderslevs historie

Peder Nielsens beslagfabrik, således som fabriksanlægget havde udviklet sig i 1940. I baggrunden ses de såkaldte Valbyhuse, der blev bygget af grundlæggeren Peder Nielsen til fabrikkens medarbejdere.
.

Befolkningsudviklingen i Brønderslev 1921-2017.

.

Artikelstart

Det nuværende Brønderslev bestod i middelalderen af nogle spredtliggende gårde og en sognekirke, som kan dateres til ca. 1150. Bebyggelsen hed oprindelig Vester Brønderslev; dette navn nævnes første gang i 1305 i forbindelse med omtale af gods i sognet. I midten af 1400-tallet var Østergård den største gård i byen.

Frem til begyndelsen af 1800-tallet var Vester Brønderslev stadig en landsby og menes at have ligget nord for den nuværende Østergade og Algade. I en præsteindberetning fra 1553 angives der at være 21 gårde og 6 bol (mindre gårdbrug), hvorimod der ikke nævnes nogen huse. I 1844 var byen vokset til at omfatte 56 gårde og 91 huse. Vester Brønderslev led hårdt under krigene i 1600-tallet. De større gårde blev udplyndret, og den svenske overkrigskommissær i Aalborg udskrev brandskatter i Vendsyssel, hvilket også ramte Vester Brønderslev.

Indtil midten af 1800-tallet lå Vester Brønderslev så langt fra hovedfærdselsåren gennem Vendsyssel, at vejen gennem sognet ikke havde nogen betydning for byens erhvervsmæssige udvikling. Fra 1600-tallet har byen dog haft en vis pottemagerindustri. Denne industri nævnes første gang i 1653, og i 1828 kunne ti familier i området ernære sig ved pottemageri).

En ny hovedvej mellem Aalborg og Hjørringblev planlagt i 1827. Den åbnede i 1832 og omfattede bl.a. strækningen mellem Øster Brønderslev og Vester Brønderslev. I tilknytning til den endnu ikke brolagte hovedvej blev der anlagt købmandsgård, bryggeri, uldspinderi, klædefabrik og teglværk. Brønderslev Kro fik en ny bygning i 1860, og indtil 1921 blev de store markeder i Brønderslev netop afholdt i tilknytning til kroen. Herefter flyttede markederne ind til byen.

Byens markeder, kroen og den tiltagende landevejstrafik medførte, at der i 1850’erne opstod bebyggelse ved landevejen. Den liberalisering, der fulgte af Næringsloven i 1857, fik købmænd til at oprette forretninger, og i 1875 blev der desuden etableret en tømmerhandel og et bryggeri. Østbyen opnåede en vis størrelse, indtil anlæggelsen af jernbanen mellem Aalborg og Hjørring i 1871 satte en stopper for udvikling i denne del af byen.

Jernbanen med stationen blev anlagt 1,5 km fra landevejen, og i de efterfølgende år voksede Vester Brønderslev i området mellem landevejen og stationen. Ved stationen blev der opført en gæstgivergård, som blev efterfulgt af flere andre hoteller, købmandsgårde, håndværksvirksomheder osv. I de sidste årtier af 1800-tallet voksede byen med så stor hast, at den blev kaldt Vendsyssels Esbjerg. I 1850 havde Vester Brønderslev 981 indbyggere, og i 1901 var befolkningstallet steget til hele 3.176. Kloakeringen af byen blev påbegyndt i 1890’erne, mens byens gader først blev brolagte omkring år 1900.

Byens vækst var i første omgang koncentreret omkring stationen og langs Vestergade og den gamle hovedvej Algade. Allerede fra 1880’erne spillede jern- og maskinindustrien en betydelig rolle for Vester Brønderslevs udvikling.

I 1886 flyttede smed Peder Nielsen sin beslagfabrik fra Tylstrup til stationsområdet i Vester Brønderslev. Virksomheden fik navnet Pedershaab og udviklede sig til en af byens største virksomheder. Datterselskabet A/S Pedershaab Cementindustri, Maskinfabrik blev stiftet i 1915 og påbegyndte fabrikationen af entreprenørmaskiner, forme til cementvarer, kartoffeloptagere m.m. Vester Brønderslev fortsatte sin vækst, og i begyndelsen af 1900-tallet blev der i selve bycenteret opført en række fleretagers huse i sammenhængende husrækker. Uden for byens centrum omkring stationen voksede byen primært med enfamilieshuse.

I 1919 nedsatte sognerådsformand Andreas M. Tolstrup et udvalg, som skulle arbejde for at gøre Vester Brønderslev til købstad. Det lykkedes, og d. 1. april 1921 fik byen som den næstsidste by i landet at få status som købstad, alene efterfulgt af Skjern i 1958. Byen kom herefter til blot at hedde Brønderslev. Samtidig fik den status af bitingsted, og i 1940 blev Brønderslev sæde for sin egen retskreds.

En blomstrende industri medvirkede til, at byen fortsatte sin befolkningstilvækst. Beslagfabrikken A/S Peder Nielsen Pedershaab (navneforandring 1919) og søstervirksomheden Pedershaab Maskinfabrik (navneforandring i 1933) beskæftigede i 1955 ca. 1.000 mennesker i Brønderslev, som på det tidspunkt havde 8.646 indbyggere. Også andre industrivirksomheder som Uggerby Maskinfabrik A/S, konfektionsvirksomheden H.C. Andersen (senere Realit) og trikotagefabrikken Tricodan A/S bidrog til den store beskæftigelse i byen.

I takt med byens vækst blev der også etableret nye institutioner. Blandt de mest bemærkelsesværdige var statshospitalet øst for hovedvejen mellem Aalborg og Hjørring. Det blev indviet i 1957 og havde 307 sengepladser. Det gamle sygehus fra 1894 blev desuden udvidet flere gange, senest i 1965.

Også byens rekreative liv udviklede sig. I 1919 blev et nyt stadion indviet, i 1936 et friluftsbad og i 1967 en idrætshal. I 1946 købte Brønderslev Kommune parkanlægget Hedelund med henblik på at bevare parken som et lystanlæg.

Fra 1970 til 2007 steg befolkningstallet i Brønderslev fra 10.247 til 11.774, og nye boligkvarterer, der voksede frem i perioden op til årtusindskiftet, skabte sammenhæng mellem de forskellige bydele. Omfartsvejen, som blev indviet i år 2000, og Hirtshalsmotorvejen, som åbnede i 2001, styrkede byens position som Brønderslev Kommunes erhvervshovedby. Industriområdet i sydøst voksede, og der blev skabt et erhvervsområde mod vest. Selv om administrations- og serviceerhvervene i løbet af 1980’erne voksede sig større end industrien og håndværkserhvervene, forblev HawkeyePedershaab, nu med amerikansk ejerskab, en af byens største virksomheder.

Videre læsning

Læs mere om Brønderslev

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Byhistorie