En større gruppe kirker langs Vestkysten er opført i en blanding af importerede tufsten fra Rhinegnene samt munkesten og granitkvadre. Heraf skiller især Brøns Kirke sig ud. Den romanske bygning, der i sin oprindelige form består apsis, kor og skib, har en længde på hele 41 m. Undersøgelser af apsidens tagværk har vist, at tømmeret er fældet ca. år 1200 eller kort derefter, hvilket sandsynligvis markerer byggeriets påbegyndelse. Helt i tråd med periodens tuf‑ og teglstensbyggeri er facaderne opdelt i blændingsfelter, der er adskilt af liséner og foroven afsluttet af gesimsfriser.
I Brøns Kirke kan på skibets nordvæg ses en række unikke kalkmalerier fra 1530’erne. De detaljerede og figurrige motiver er malet med træsnittene til Martin Luthers Betbüchlein (Bønnebog) som forlæg og er et skarpt partsindlæg mod romerkirken i de urolige reformationsår.