Den Engelske Haveby ved krydset Bavnevangen og Tjørnevangen. Af . Begrænset anvendelse

Brønshøj-Husums arkitektur

Bellahøjhusene.
.
I Den Engelske Haveby ved krydset Bavnevangen og Tjørnevangen samles dobbelthusene til hjørner med markerede gavle. Huset med uret blev af arkitekten kaldt Asylhuset og fungerede om dagen som børnehave, mens det om aftenen var fælleshus.
.
Det fire etager høje nye Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus blev indviet i 2018 og er tegnet af Cobe. Det rejser sig som en spids trekant, der har en tv-skærmlignende facade på den ene side og er beklædt med teglbaguetter på den anden.
.
Villakvarter der grænser op til Utterslev Mose i den nordvestlige del af bydelen.
.

Artikelstart

På det højeste bakkedrag i København mellem Brønshøj og Vanløse blev landstedet Bellahøj opført i 1791. Det er opkaldt efter bygherren grosserer M. Mariboes hustru, Bella. I dag er det omgivet af højhusbebyggelsen Bellahøj og det åbne, grønne område.

Et af de første etagehuse i området er det tidligere Brønshøj Apotek, Frederikssundsvej 112, fra 1905. Hjørneejendommen med de klare historicistiske træk blev dog placeret således, at den kom til at ligge alene.

Bydelens funkisejendomme findes ved Brønshøj Torv med den tidligere biograf Bella Bio, kvarteret omkring Brønshøj Skole samt Hvalsøvej 12, som er en mindre etageejendom fra 1939, samt villaerne på Brønshøj Kirkevej 30 fra 1937 og Havrevej 11 fra 1938.

Bebyggelsen Enigheden, som ligger nær Brønshøj Kirke, er den ældste af en række boligområder i bydelen. Den består af 50 dobbelthuse og blev bygget af Arbejdernes 100 Mands Byggeforening, der opkøbte jord i 1897. Foreningen blev opløst i 1909, og husene er gennem årene blevet stærkt ombygget.

Boligforeningernes byggerier

Den Engelske Haveby fra 1923 er tegnet af Niels Gotenborg og består overvejende af dobbelthuse inspireret af Bedre Byggeskik. Efter engelske forbilleder har husene haver og er bygget ved et vejforløb, der er tilpasset terrænet: den bugtede, gennemgående Bavnevangen.

Parkstykket, tegnet for AAB af Louis Hygom og Carl Jørgensen og opført i 1936, har funkisprægede karréer med beskyttede gårdrum og ligger mellem to af Københavns mest befærdede indfaldsveje, Hareskovvej og Frederikssundsvej. Rolandsgården bygget i 1946 ved Dominia A/S, som ligger længere ude ad Frederikssundsvej, består af en enkelt, åben karré i 4‑5½ etager omkring en stor, indre grønnegård. Trappeopgangene har ruderformede vinduer, og som noget nyt i takt med den øgede bilisme fik byggeriet eget garageanlæg.

Befolkningstilvæksten og behovet for erstatningsboliger efter de store saneringer i Borgergade-Adelgadekvarteret tilskyndede Københavns Kommune til flere byggerier, bl.a. i samarbejde med boligselskaberne. Det gælder rækkehusene i to etager, Humlevænget, opført i 1942 af Dominia. Rækkehusene ved Stenmaglevej, tegnet af Magnus Stephensen, er disponeret i tre bebyggelser med rækkehusstokke, der har skiftende orientering, og med indre fælles friarealer og dybe haver til hver bolig. Byggematerialerne til Stenmaglevej-husene er genbrug fra Borgergade-Adelgade-saneringen.

Husum Vænge fra 1943 og Glumsø Parken fra 1944 er begge opført med Dominia som arkitekter. De røde, fritliggende stokke omkring en fælles grønning udgør sammen med Husum Skole en arkitektonisk helhed. Skolen fra 1930 er tegnet af Frits Schlegel og Edvard Thomsen og blev fredet i 1996. Den er en af Danmarks første funktionalistiske aulaskoler, placeret som midtpunkt i en grøn kile blandt etagehusene.

Voldparken fra 1952 er bygget i tre afsnit med tre bygherrer, FSB, AAB og KK, og udgør i alt 1.400 boliger. Voldparken mod vest er tegnet af Edvard Heiberg og Karl Larsen; Arildsgård i midten er tegnet af F.C. Lund og Valdemar Jørgensen, og Afdeling 38 er tegnet af Kay Fisker. Bebyggelsesplanen er lavet af arkitekterne i fællesskab. Kay Fiskers boligblokke mod øst falder i tråd med Voldparkens Skole, idet murværket er gult, og de store tage og brede altanbånd er beklædt med eternit. Skolen, som blev opført 1952‑57, var funktionsopdelt: En enetages bygning til de yngste elever havde gårdhave til hvert klasselokale, og treetagers bygninger til de ældre elever indrammede skolegården sammen med to gymnastiksale og en sportshal. Den lukkede som skole i 2008, og bygningerne huser i dag, efter en række tilbygninger, EnergiCenter Voldparken.

Ældreboliger findes fra 1920’erne. Gartnernes Stiftelse på Præstegårds Allé er tegnet af Frederik Carl Harboe i herregårdsstil i en helt anden størrelsesorden end Bystævneparkens store blokke fra 1970’erne, som blev præmieret i 1975. Den er et eksempel på, hvordan velfærdsstaten bestræbte sig på at skabe rationelle boliger med lys, luft og sociale mødesteder. I dag er området under forvandling med nedrivning og renovering efter en ny helhedsplan.

Videre læsning

Læs mere om Brønshøj-Husum

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur