Da Vestvolden, som er en del af Københavns Befæstning, blev anlagt i årene 1888‑92, blev den ført hen over markerne i den nordlige del af Husum. Vestvolden blev opgivet i 1920 og blev senere et rekreativt område.
Fra 1880’erne begyndte der at komme forstadsbebyggelse især langs Frederikssundsvej med lave huse. Den begyndende udbygning hang sammen med den kraftige befolkningsstigning i det indre København, der resulterede i boligmangel. Hvor befolkningstallet i 1801 lå på 389, var det i 1890 nået op på 1.052 indbyggere. I 1879 blev Frederikssundsbanen ført gennem området, og der blev anlagt et trinbræt i Husum ved Islevhusvej; senere blev det til en S-togsstation (1949).
I 1901 blev Brønshøj og Husum indlemmet i Københavns Kommune. På det tidspunkt var området stadig præget af landbrug. Efter indlemmelsen og frem til ca. 1930 blev der opført mange villabebyggelser; flere af disse var begyndt som koloni- og nyttehaveområder med kolonihavehuse. Derudover blev der bygget etageejendomme, først og fremmest langs Frederikssundsvej. I 1940’erne og 1950’erne opførte Københavns Kommune talrige beboelsesbyggerier i bydelen for at afhjælpe den generelle boligmangel i kommunen. På Bellahøjbakken blev det store, cylindriske vandtårn i Brønshøj taget i drift i 1931 som afløsning for en bygning med fem store vandbeholdere, anlagt 1909‑13.
I begyndelsen af 1900-tallet etableredes de første virksomheder, bl.a. en tekstilfabrik og nogle maskinfabrikker, hvoraf de fleste lå langs Frederikssundsvej. J.P. Dahl-Jensen grundlagde i 1925 en porcelænsfabrik, som havde produktion frem til 1985.
Det københavnske sporvejsnet udstrakte sig hurtigt efter indlemmelsen i 1901 til også at betjene beboerne i de nye forstadsområder. Langs Frederikssundsvej kom allerede i 1902 forbindelse til Brønshøj med endestation ved det nuværende Brønshøj Torv; linjen blev i 1924 forlænget til Husum med endestation ved det nuværende Husum Torv. Frederikssundsvej blev udbygget i 1930’erne og blev herefter en hovedfærdselsåre.
I boligområderne opførtes i første halvdel af 1900-tallet adskillige store kommuneskoler, der var nødvendige til det store antal tilflyttere. Således blev Brønshøj Skole opført i 1924, Husum Skole i 1930, Bellahøj Skole i 1936 og Korsager Skole 1947‑51. Befolkningstallet voksede eksplosivt fra 7.204 i 1921 til 41.441 i 1950.
Brønshøj kan betragtes som fuldt udbygget omkring 1925. Husum derimod bevarede længe sit landsbypræg med marker og gartnerier; først i 1946 blev landsbyens sidste landbrug nedlagt, og i 1970 blev gadekæret fyldt op.
Et af de markante bygningselementer i bybilledet er Bellahøjbebyggelsen (Bellahøjhusene), opført 1950‑56 på jorder, der havde tilhørt landstedet Bellahøj, og i 1956 påbegyndtes opførelsen af boligbebyggelsen Tingbjerg. Som noget af det nyeste etageboligbyggeri blev Gadelandet med ca. 380 boliger bygget i 1994. Det er opført på det område, hvor tidligere landsbyen Husum lå.
I bydelen Brønshøj-Husum anlagdes flere grønne områder, bl.a. Brønshøjparken, etableret i 1936, og Bellahøjparken, der blev udlagt til park i 1938. Etableringen af Utterslev Mose som folkepark skete som led i et beskæftigelsesprojekt i 1930’erne og begyndelsen af 1940’erne. Herudover blev der i villaområderne anlagt en del mindre parkanlæg; de var en kompensation for, at Københavns Kommune havde tilladt smallere villaveje. I stedet for at arealerne skulle blive til parcelhusarealer, blev der således med passende mellemrum anlagt sådanne »erstatningsarealer«.