Ved Utterslev Mose, 1943. Af . Begrænset anvendelse

Brønshøj-Husums historie

Befolkningsudviklingen i Brønshøj-Husum 1801‑2019.

.
Børn og voksne står i kø for at komme i Husum Bio på Frederikssundsvej 304; foto fra ca. 1975. Biografen åbnede dørene for den første forestilling i 1955, og i 1978 blev den ombygget, så den nu rummede tre sale. Husum Bio måtte lukke i 1989, og i 1999 blev lokalerne indrettet til et træningscenter, kaldet Kondigrafen.
.
I 1943, hvor dette foto stammer fra, blev omdannelsen af Utterslev Mose til naturpark afsluttet. Det blev hurtigt populært at gå ture rundt i mosen.
.

Artikelstart

Brønshøj og Husum var oprindelig to landsbyer med gadekær; Brønshøj lå på et bakkedrag, Husum derimod i en lavning. Området indgik i den godsgave, som kong Valdemar den Store overdrog biskop Absalon ca. 1160. I anden halvdel af 1100-tallet blev der bygget en kirke i Brønshøj; denne er i dag den ældst bevarede bygning i Københavns Kommune.

I forbindelse med Københavns belejring 1658‑60 opslog svenskerne en lejr, kaldet Carlstad, i området. Omkring 10.000 hvervede svenske landsknægte og medfølgende kvinder og børn befolkede i et par år de store voldomkransede arealer. Belejringen betød, at bebyggelsen, bortset fra kirken, blev ødelagt. Da belejringshæren drog væk, måtte bønderne selv fjerne voldene omkring Carlstad; materialerne kunne bruges til at genopbygge gårdene. I dag er der ingen synlige spor efter lejren, men på Brønshøj Torv findes et mindesmærke for lejren.

I 1723 opførtes en rytterskole i Brønshøj som del af de 240 rytterskoler, Frederik 4. lod bygge rundtom i landet. Herregården Husumgård fra 1660 blev nedlagt i 1731.

Husum og Brønshøj blev udskiftet i hhv. 1782 og 1783. I Brønshøj lå der da otte gårde. I Husum blev der valgt en regelret stjerneudskiftning, hvor de 17 gårde forblev inde i landsbyen. Da de enkelte gårde efterhånden blev udstykket til især villabebyggelse, fulgte villavejene i langt overvejende grad den gamle matrikelstruktur. Derfor afspejler udskiftningen af Husum sig i det moderne vejforløb.

Tiden ca. 1850-2007

Da Vestvolden, som er en del af Københavns Befæstning, blev anlagt i årene 1888‑92, blev den ført hen over markerne i den nordlige del af Husum. Vestvolden blev opgivet i 1920 og blev senere et rekreativt område.

Fra 1880’erne begyndte der at komme forstadsbebyggelse især langs Frederikssundsvej med lave huse. Den begyndende udbygning hang sammen med den kraftige befolkningsstigning i det indre København, der resulterede i boligmangel. Hvor befolkningstallet i 1801 lå på 389, var det i 1890 nået op på 1.052 indbyggere. I 1879 blev Frederikssundsbanen ført gennem området, og der blev anlagt et trinbræt i Husum ved Islevhusvej; senere blev det til en S-togsstation (1949).

I 1901 blev Brønshøj og Husum indlemmet i Københavns Kommune. På det tidspunkt var området stadig præget af landbrug. Efter indlemmelsen og frem til ca. 1930 blev der opført mange villabebyggelser; flere af disse var begyndt som koloni- og nyttehaveområder med kolonihavehuse. Derudover blev der bygget etageejendomme, først og fremmest langs Frederikssundsvej. I 1940’erne og 1950’erne opførte Københavns Kommune talrige beboelsesbyggerier i bydelen for at afhjælpe den generelle boligmangel i kommunen. På Bellahøjbakken blev det store, cylindriske vandtårn i Brønshøj taget i drift i 1931 som afløsning for en bygning med fem store vandbeholdere, anlagt 1909‑13.

I begyndelsen af 1900-tallet etableredes de første virksomheder, bl.a. en tekstilfabrik og nogle maskinfabrikker, hvoraf de fleste lå langs Frederikssundsvej. J.P. Dahl-Jensen grundlagde i 1925 en porcelænsfabrik, som havde produktion frem til 1985.

Det københavnske sporvejsnet udstrakte sig hurtigt efter indlemmelsen i 1901 til også at betjene beboerne i de nye forstadsområder. Langs Frederikssundsvej kom allerede i 1902 forbindelse til Brønshøj med endestation ved det nuværende Brønshøj Torv; linjen blev i 1924 forlænget til Husum med endestation ved det nuværende Husum Torv. Frederikssundsvej blev udbygget i 1930’erne og blev herefter en hovedfærdselsåre.

I boligområderne opførtes i første halvdel af 1900-tallet adskillige store kommuneskoler, der var nødvendige til det store antal tilflyttere. Således blev Brønshøj Skole opført i 1924, Husum Skole i 1930, Bellahøj Skole i 1936 og Korsager Skole 1947‑51. Befolkningstallet voksede eksplosivt fra 7.204 i 1921 til 41.441 i 1950.

Brønshøj kan betragtes som fuldt udbygget omkring 1925. Husum derimod bevarede længe sit landsbypræg med marker og gartnerier; først i 1946 blev landsbyens sidste landbrug nedlagt, og i 1970 blev gadekæret fyldt op.

Et af de markante bygningselementer i bybilledet er Bellahøjbebyggelsen (Bellahøjhusene), opført 1950‑56 på jorder, der havde tilhørt landstedet Bellahøj, og i 1956 påbegyndtes opførelsen af boligbebyggelsen Tingbjerg. Som noget af det nyeste etageboligbyggeri blev Gadelandet med ca. 380 boliger bygget i 1994. Det er opført på det område, hvor tidligere landsbyen Husum lå.

I bydelen Brønshøj-Husum anlagdes flere grønne områder, bl.a. Brønshøjparken, etableret i 1936, og Bellahøjparken, der blev udlagt til park i 1938. Etableringen af Utterslev Mose som folkepark skete som led i et beskæftigelsesprojekt i 1930’erne og begyndelsen af 1940’erne. Herudover blev der i villaområderne anlagt en del mindre parkanlæg; de var en kompensation for, at Københavns Kommune havde tilladt smallere villaveje. I stedet for at arealerne skulle blive til parcelhusarealer, blev der således med passende mellemrum anlagt sådanne »erstatningsarealer«.

Videre læsning

Læs mere om Brønshøj-Husum

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie