Bramstrup ligger på Bramstrup 1 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst en bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bramstrup og Bramstrup mølle blev i 1425 skødet og dermed nævnt for første gang. En hovedbygning blev i 1500-tallet opført af Mikkel Brockenhuus. Under den nordre sidefløj findes i kældermuren rester af muligvis to forskellige bygninger fra yngre middelalder. Den ene dateres med usikkerhed til 1200-tallet, for Bramstrup nævnes først o. 1425, den anden til begyndelsen af 1500-tallet.Den nuværende hovedbygning er opført 1689 af Frederik Gersdorff og hans hustru Edel Margrethe Krag. Bramstrups hovedbygning blev gennemgribende moderniseret og forsynet med empirepræg, da etatsråd Niels Hellfach Langkilde i 1848 erhvervede gården. Bindingsværket blev skjult bag en pudset facade, som på havesiden blev udformet med en fin kvaderfugning, men på sydsiden førte til en fuldstændig omsætning i grundmur. Gesimsen blev ændret og fik de stadig eksisterende sparrenkopper, vinduerne blev udvidet, og løsholterne i hovedfløjen sænket for at give plads for større vinduer. Indvendigt fulgte en næsten fuldstændig fornyelse af udstyret med gedigent træværk og enkle, men kraftige stukgesimser.

I 1918 blev hovedbygningen fredet i klasse B og i 1920 blev der atter bygget om. Fire stuer blev slået sammen til to med tilhørende fornyelse af de pudsede lofter. Ladegården fra 1670erne på borgholmens nordre del blev nedrevet, og en ny grundmuret avlsgård opført uden for voldgravene i årene 1938 af Karl Langkilde. Agerumsladen blev dog liggende.

Igennem 1970erne blev hovedbygningen med sidefløje sat i stand med genskabelse af sidefløjenes trapper og døre, udskiftning af vinduer og fjernelse af pudslaget samt reparation af bindingsværket ved Rønnows Tegnestue, så anlægget fik sit nuværende udseende. Det var en meget bekostelig fornyelse, tavlene blev udmuret med gamle sten og taget omlagt, nye vinduer og døre indsat og sidefløjenes trapper rekonstrueret efter Clausholms. I 1979 blev havetrappen opbygget.

Fokkenborg blev antagelig opført som kornmagasin omkring første halvdel af 1700-tallet og blev rejst i egebindingsværk på en granitsokkel, to etager høj og teglhæng med halvvalmede gavle. Den blev opført i to næsten lige store byggeafsnit, som er konstruktivt ens og formentlig uden større aldersforskel. Inden 1982, hvor fredningen også kommer til at omfatte Fokkenborg bliver der udført en stor reparation af bindingsværket på Fokkenborg samt udskiftning af vinduerne mod gården og en del mod haven. I 1994 indrettes en lejlighed i Fokkenborgs stueetage, men allerede ti år før var der delvis skiftet vinduer ud på sydsiden af længen. Magasinbygningen blev, som det anføres på gavlen, opført i 1847 som en vognremise med mere. Den er temmelig uforandret fra opførelsen og kaldes i dag Elevbygningen.

Havehuset er antages at være kommet til i 1800-tallets første del. Det fremstår meget uforandret. Agerumsladen består af agerumskonstruktioner fra flere perioder. Den ældste del af laden på Bramstrup, som omfattede 32 normalfag og havde en længde på 48 m, er formentlig opført i tiden omkring 1600, ifølge H.H. Engqvist. Efter en storm i 1670 blev denne del af laden istandsat og sidenhen forlænget med henholdsvis 8 og 12 fag. Der var endnu i 1937 bevaret store partier af den oprindelige sydgavl, som med sine mange løsholter og dokker adskilte sig væsentlig fra den forlængede lades gavle. Hagebladsudskæringer og taphuller i de stolpestykker, som indgik i de sammensatte højstolper, der i højremsvæggene vekslede med gennemgående højstolper, viser med al mulig tydelighed, at renæssanceladen havde haft en senmiddelalderlig og noget lavere forgænger ,der såvel i længde- som i tværretningen havde været afstivet med lange påbladede ranker. Når højremsvæggenes midterste løsholt i den ældste del af 1600-tals laden var gennemgående over to fag, var det utvivlsomt for at kunne opdele hver anden højstolpe i to stykker, idet det hermed blev muligt at genavnede store dele af den noget lavere senmiddelalderlige lades højstolper.

I 1982 udvides fredningen til at omfatte Fokkenborg, Magasinbygningen, Havehuset og Agerumsladen.

Beskrivelse

Bramstrup hovedgård ligger på et voldsted, omgivet af en voldgrav til alle sider samt en dæmning på umatrikuleret gadejord øst for voldgraven. Banken måler ca. 250 m fra nord til syd og ca. 135 m fra øst til vest, og er dermed et af landets største. På banken ligger den bygningsfredede hovedbygning med en tilbygning kaldet Fokkenborg, magasinbygningen og et havehus, det såkaldte Danske Hus. Umiddelbart uden for banken ligger den store agerumslade, der også er omfattet af fredningen.

Voldgraven er 20-25 m bred og ca. 2,5 m dyb og mod sydøst udvidet til en kunstig sø. Fredningen omfatter den brolagte indkørsel og stengærderne langs denne fra dæmningen og nord og vest om voldgraven til hovedbygningen. Fredningsgrænsen løber i syd langs voldstedets kant, i sydvest langs voldgravens yderkant til broer og herefter langs ydersiden af stengærdet i vest og nord til dæmningen, som er fredet i sin helhed. Dæmningen er 350 m lang, 16 m bred ved foden og 14 m bred ved kronen. Den hæver sig indtil 2,5m over omgivende terræn. Ca. 90 m fra dæmningens sydende findes et stemmeværk med vandmølle. Ved dæmningens sydende findes frislusen. Dæmningen er fredet i sine længder. På dæmningen løber hovedlandevej nr. 213. Fredningen omfatter ikke den moderne vejbelægning samt sluseanlæggene.

Hovedbygningen er opbygget som et trefløjet anlæg, hvor de to længer, der skyder sig ud vinkelret på hovedfløjen omslutter en brolagt gård mellem bygningerne. Indgangen til gården er markeret af to granitpiller, der bærer lygter. Hovedbygningens tre fløje står på en høj, stensat kælder og er herover opbygget som en bindingsværkskonstruktion med sorttjæret bindingsværk og røde tegl i én etage, afsluttet med afvalmede heltage med røde vingetegl. I rygningen er to skorstenspiber på hovedfløjen og én skorstenspibe på hver af sidefløjene, alle med sokkel og krave. Hovedbygningen består på langsiderne af elleve fag bindingsværk med en trefagsfrontkvist over de tre midterste fag, både mod gården og haven. I frontkvistens top er både mod gården og haven et cirkulært vindue. På gårdsiden er der en stentrappe med fire stigninger op til hoveddøren, mens der på havesiden er en muret toløbstrappe med granittrin og smedet rækværk op til havedøren. Sidefløjene har hver en løbstrappe på fem stigninger med smedet gelænder foran indgangsdørene.

Hovedbygningen er bygget sammen med sidefløjene, således at langsiderne tilsammen udgør nitten fag bindingsværk, alt dækket under samme tagflade. Den søndre sidefløj står grundmuret og hvidkalket mod haven, mens gavl og side mod gården står i bindingsværk. I den nordre sidefløj er der i gavlen en nedgang til kælderen. Sidefløjenes tagrygning slutter dog omtrent i højde med hovedbygningens øvre hanebånd, hvor også højden på frontkvistenes tagryg ligger. Op mod tagfoden både på hovedbygningen og sidebygningen og rundt om frontkvistene er en hvidmalet sparrenkopgesims.

Vinduerne er overalt hvidmalede, firerammede, med to ruder i underrammerne. Vinduernes størrelse i hovedfløjen har medført, at løsholtene er flyttet ned. Havedøren er en ældre hvidmalet, tofløjet fyldingsdør med tre fyldinger. Midt på hovedbygningen og midt på sidefløjene er der tofløjede døre med stentrapper foran. Hovedfløjens dør er en tofløjet, beklædt dør, opdelt i riflede felter, hvor det midterste er ovalt med beslagknopper af træ. Dørhullet er indrammet af en riflet indfatning med hjørneklodser med rosetter. Det gamle klinkefald er stadig i funktion, ligesom den gamle ringeklokke. Over dørene er en sandstensplade med inskription. I det indre er planløsningen traditionel med en forstue, hvor en ældre trappe fører op til tagetagen og hvor der på alle tre sider er adgang til stuerne mod haven, som igen giver adgang til sidefløjene. I den østlige fløj er der en gang mod gårdspladsen og en række funktionelle rum mod voldgraven, mens der i den vestlige fløj er tre stuer. Der hersker overalt en traditionel materialeholdning. Trappen må ud fra en stilistisk vurdering være fra en ombygning i midten eller slutningen af 1800-tallet. Stuerne mod haven har en-suite dørforbindelser, pudsede vægge, plankegulve og pudsede lofter med buet loftgesims. I vestre fløj er der bevaret nogle senbarokke døre med forkrøppede indfatninger og enkelte lofter, der kan høre barokperioden til. Der er også et ældre stenflisegulv. Der findes tillige enkelte vægmalerier i skønvirkestil, ligesom der findes tofyldingsdøre med kasselåse fra den sidste halvdel af 1700-årene. Alle vinduer er nyere og har koblede rammer eller termoruder.

Fokkenborg

I forlængelse af østfløjen ligger en lang bindingsværksbygning, der kaldes Fokkenborg. Bygningen er 28 fag lang, seks fag dyb i to etager samt en tagetage under det store, teglhængte heltag med halvvalm. I kippen er tre skorstene med sokkel og krave. Bindingsværket er i øvrigt meget regelmæssigt med sorttjærede stolper og med løsholter, dokker samt skråstivere i yderfagene, kontrasteret af murede, hvidkalkede tavl. Soklen er af kampesten og cementstøbning. Langs bygningen er et stenpikket fortov afsluttet af ledesten ud mod den brolagte gårdsplads foran huset. Bygningens opførelse i to perioder kan tydeligt aflæses i bindingsværket, idet de sytten vestligste fag har gennemstukne bjælkeender, som viser, at der op mod taget er en styrtrumskonstruktion. De elleve fag op mod sydfløjen er afsluttet med en toprem op mod tagrummet og har vinduer af en størrelse, der har betydet, at løsholtet er flyttet ned. Endelig har de to bygninger skråstivere, som markerer deres udstrækning, selvom de er under samme tag. De nyere, men traditionelt udførte vinduer er alle hvidmalede og torammede med henholdsvis otte eller seks ruder i hver ramme. Dørene, fire på gårdsiden og en enkelt på havesiden er meget gamle sorttjærede revledøre med et gammelt granittrin foran.

I det indre er en række meget forskellige rum, hvor der er bevaret mange oprindelige og ældre bygningsdetaljer. I den del, der ligger nærmest hovedbygningen dog indrettet til beboelse med nyere overflader.

Magasinbygningen

Næsten parallelt med Fokkenborg, men længere henne mod broen over til borgbanken ligger en grundmuret magasin og vognremise-bygning med teglhængt mansardtag. Bygningen har mur i kun en etages højde, men det høje, gebrokne tag, som det kaldtes i gammel tid, indeholder to etager. Bygningen er uden skorsten og har en lav, let udkraget, sorttjæret sokkel. Murstenene er den smalle flensborgtype, skiftegangen er krydsforbandt. Murene er mod taget afsluttet med en gesimsudkragning på et par led. De ældre og måske oprindelige vinduer på de lave langsider og i gavlene er malet mørkegrå og har to rammer med otte eller seks ruder i hver ramme. På hver langside af bygningen er en enfløjet revledør i en trækarm. I østgavlen ud mod gårdspladsen er to store, fladbuede porte med to sorttjærede revleporte med gamle gangjern, hængt på udvendige stabler. Både vinduer, døre og porte er oprindelige. I gavlen er tillige et ur og en klokke i en lille niche – disse er også oprindelige.

Bygningen står i dag tom, men det indre er karakteriseret ved store, åbne rum i stueetagen med en stolperække til understøtning af bjælkernes midtpunkt frit i rummet. Et lille, afdelt rum indeholder en ligeløbstrappe, som fra gårdspladsen fører op til første etage. Bygningen har mange gamle bygningsdetaljer og traditionelle overflader.

Havehuset

Yderst på banken for enden af en nøddegang, ligger det lille sekskantede lysthus, der er opført i sorttjæret bindingsværk med rødkalkede tavl. Det vandret afskårne, stråtækte tag former sig ubesværet fra sekskanten til en runding i en blødt formet kegle, afsluttet med en mønning, der fastholdes med nogle kragtræer. Bindingsværket har en fodrem, der i dag ligger på et støbt fundament i højde med terræn og afsluttes foroven med en toprem, der udvendigt er skjult af en kraftigt profileret, hvidmalet gesims. Døren er en enkel, glat, hvidmalet revledør med træindfatninger, udformet som pilastre. De to hvidmalede vinduer er nyere, torammede med to ruder i hver ramme.

Agerumsladen

Til højre for indkørslen til broen over til borgbanken ligger en stor agerumslade. Den ene langside mod vest er dog omsat i grundmur med nye, røde tegl. Laden er opført på en syld af store granitblokke og består af murede, hvidkalkede tavl i et kraftigt, sorttjæret bindingsværk med fodrem, stolper, løsholter med dokker og skråstivere, samt en toprem, der bærer bjælker og spær fra det store tag. Taget er et vandret afskåret stråtag med halvvalm og mønning med kragtræer. I sydgavlen er to store, sorttjærede revleporte, som fører ind til det store agerum, hvor en traditionel højstolpekonstruktion har givet det fornødne frirum til arbejdet i laden. Gulvene har delvis bevaret pigstensbrolægning. Alt træværk, porte og tagkonstruktion er fra opførelsen. Agerumsladen oplyses at være fra omkring år 1750, men den har et midterparti, der antages at være tiden omkring 1600 med en udvidelse på otte fag i nord i 1670, mens de sydligste 12 fag skulle være yngre.

Agerumsladen er en rimeligt velbevaret repræsentant for denne ret sjældne ladetype. Således er der ikke foretaget nogen ændringer gennem årene for at tilpasse tømmerkonstruktionen til et mere moderne landbrug, og det gennemgående agerum, tærskegulvet og de små kornkamre fremstår derfor uforandrede. Stråtaget af rør med havrehalm i rygningen blev fornyet i 1990.

Miljømæssig værdi

Bramstrups miljømæssige værdi knytter sig til anlæggets tilknytning til Lindved Å, som omgiver hele voldstedet, hvor Bramstrups hovedbygninger ligger. Det bevarede herregårdsmiljø ligger i et smukt landskab, som bærer præg af århundreders menneskelig aktivitet. Dæmningen, hvorpå landevejen Odense-Faaborg ligger, er forudsætningen for vandet i voldgravene og vand i den store mølledam syd for gården. Vandmølle og herregård er her tæt forbundne.

Tilkørselsvejen til voldstedet følger længe borgbanken, der er kantet af to tætte rækker af træer, som skjuler hovedbygningen, men vejen drejer så i en skarp vinkel og fortsætter i anlæggets hovedakse, med hovedbygningen i midten, flankeret af de to sidefløje og den lange bindingsværksbygning, Fokkenborg. Til højre, før den sidste bro op til anlægget ligger den store agerumslade med sin brede gavl ud mod vejen, og umiddelbart på den anden side af broen står den store magasinbygning med gavlen ude ved voldgravens kant.

Tilsammen danner den menneskeskabte holm og naturens beskaffenhed et enestående kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Bramstrup knytter sig til dets beliggenhed på den gamle borgbanke, som formentlig har været bebygget helt tilbage fra det 13. århundrede. Hovedfløjens sammenbygning med henholdsvis øst- og vestfløjen vidner om, at Bramstrup er et barokanlæg fra perioden kort efter enevældens indførelse, men har aner meget længere tilbage, hvor voldgrave og borgbanker var nødvendige af forsvarsmæssige grunde.

Selve bygningerne er dog uden forsvarstekniske detaljer. Anlæggets opbygning afspejler, at det er opført i tiden, hvor de dominerende idealer var en planmæssig stringens omkring en akse, som spænder fra avlsgården over hovedbygningen gennem parken, som af naturgivne årsager ligger rundt om anlæggets nord- og vestside. Hovedfløjens havestue ligger som midtpunkt i den nord-sydgående akse, mens voldstedet, der tidligere havde forsvarsmæssig funktion og en tværgrav mellem avlsgården og hovedbygningen, i tidens ånd dels markerede afstanden mellem herskab og tjenestefolk. Det trefløjede anlæg danner sammen en cour d'honneur, et mere privat område. Det knytter sig kulturhistorisk værdi til de bevarede spor i nordfløjens kælderetage med det meget gamle murværk med munkesten, fladbuet niche og de store syldsten. Inde i hovedbygningen ligger den kulturhistoriske værdi i enkelte bevarede barokke fyldingsdøre med tilhørende forkrøppede indfatninger samt rummenes disponering med åbne kaminer.

Der ligger kulturhistorisk værdi i Fokkenborg-bindingsværkslængens gamle konstruktioner og i de bevarede ældre dele af indretningen og de traditionelle overflader i det indre. Den kulturhistoriske værdi i magasinbygningen ligger i det ydre i dens særlige form med det store mansardtag, de store porte i gavlen mod hovedfløjen og i det indre i de store, åbne rums traditionelle overflader samt den oprindelige ligeløbstrappe ud til det fri.

Havehusets kulturhistoriske værdi ligger dels i den traditionelle konstruktion, dels i dens funktion som et fristed i ensomhed i naturen. Havehuse eller lysthuse blev som type meget populære fra slutningen af 1700-tallet, gerne som kinesiske lysthuse, men også mere nordiske prægede små pavilloner var i høj kurs.

Agerumsladens kulturhistoriske værdi ligger i den særlige konstruktionstype med agerum og baggulv samt højremsvægge samt gennemgående højstolper, som den funktionsbetingede brug af bygningen krævede. Dertil kommer, at bygningskonstruktionen indeholder tømmer fra en meget tidligere og lavere agerumslade, der stammer fra senmiddelalderen.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Bramstrups hovedbygning med det afvalmede tag, kun brudt af den høje, gennemgående frontispice, der behersker hele det dybe, trelængede anlæg i strammeste symmetri, åbent i vest, hovedindgang i den dybere, gennemløbende midterfløj og adgang til de smalle sidefløje ad ensidige fritrapper, er i typologisk overensstemmelse med det få år yngre Clausholm, så den samme bygmester kan formodentlig have været på tale, nemlig Ernst Brandenburger. Bramstrup er dog kun halvt så stor som Clausholm og bygget i bindingsværk, for øvrigt en meget højloftet og smukt gennemarbejdet konstruktion, 13 stolpefag i sidefløjene, hvoraf kun den nordre har kælder, 11 med dobbelt stolpestilling i den gennemløbende hovedfløj.

Hovedbygningens arkitektoniske værdi ligger i den trefløjede, symmetriske opbygning, hvor den samlede proportionering, de begrænsede dekorationer og den homogene materialeanvendelse giver den et behersket og herskabeligt udtryk. Fløjenes sluttede form understreges af de afvalmede tagflader med pyntelige tandsnitgesimser under tagudhænget, de stejle tage og skorstenspibernes symmetriske markering i rygningerne. Således står anlægget arkitekturhistorisk som en repræsentant for den tidlige danske barok, hvilket til dels kan aflæses i plandispositionens enkelhed. Den taktfaste vinduessætning mellem dobbeltstolperne er med til at understrege facadernes vertikale udtryk, som underbygges af de høje, stejle tagflader og skorstenspiberne øverst. Det formmæssigt kraftigste element er dog frontispicen, der samler opmærksomheden om hovedfløjens midte, og bliver samlingspunkt i den lange hovedakse. Den afmålte, enkle udsmykning er rolig, regelret og særdeles virkningsfuld. Bindingsværket har både på hovedbygningen og Fokkenborg en meget markant dekorativ kraft, fordi det er tjæret og derved kontrasterer de murede tavl eller hvidtede tavl.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i stuernes regulære form og forbindelsen mellem rummene. Dørenes placering en-filade øger den rumlige oplevelse. Hertil kommer de ældre interiørdetaljer og de traditionelle materialer.

Magasinbygningen ligger let drejet i forhold til hovedretningerne i hovedbygningen, for at opfange retningen af den gamle Fokkenborgbygning. Magasinbygningens arkitektoniske værdi ligger i den tunge bygningskrop og mansardtaget, der syner højere end de lave mure. Her er gavlens form en vigtig arkitektonisk markør. I det indre er den arkitektoniske værdi i den store rumlighed, der er på den åbne tagetage.

Det lille havehus, som ligger afsides og slutter sig om sig selv, et lille skrin med en arkitektonisk værdi i dens på en gang indlysende enkle og dekorative form. Lysthusets traditionelle materialer og farvesammensætning understreger dens pyntelige udtryk.

Agerumsladens arkitektoniske værdi knytter sig til dens tunge, klart definerede hovedform, dens lukkede fremtoning samt de traditionelle materialer. I det indre består den arkitektoniske værdi i de store, oprindelige tømmerkonstruktioner, rumdannelsen og det relativt mørke rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links