Arkitekturen i Brande bærer præg af, at det er en forholdsvis ny by, hvor de ældste huse er fra midten af 1800-tallet.
Størstedelen af husene fra 1800-tallet blev opført i en etage og var inspireret af de tidligere bindingsværkshuses proportioner og fagdeling. I takt med byudviklingen og stigende velstand i begyndelsen af 1900-tallet blev husene bygget i to eller tre etager.
De større og gedigne ejendomme udstrålede udvikling og velmagt, og de trak på historicismens formsprog med flere dekorative detaljer på facaden i form af gesimser, lisener, blændinger, murstik og sålbænke. En del af husene er præget af perioden, hvor Brande blev stationsby, og den arkitektoniske inspiration kom fra Bedre Byggeskik-bevægelsen. Husene fremstår enkle og harmoniske i traditionelle materialer med få dekorative elementer. Bevægelsen prægede arkitekturen i Brande helt frem til 1950’erne.
I samme periode satte også nybarokken sit præg på byen, hvilket eksempelvis ses i Brande Station fra 1914 af Heinrich Wenck og bygningen på Storegade 1, der blev opført som teknisk skole i 1922. Sidstnævnte har et fremtrædende mansardtag og en tung bygningskrop i røde mursten med hvidmalede gesimser og bånd samt småsprossede vinduer. Fra begyndelsen af 1930’erne satte funktionalismen sit præg på husene i Brande, hvilket Storegade 45 er et godt eksempel på. Bygningen blev opført i tilknytning til en fabrik, og dens formsprog og dekorationsløse facader bryder radikalt med de traditionelle og let pyntede ejendomme i bymidten.
Fra 1960’erne og frem voksede nye parcelhusområder frem sammen med industriområder. Der blev også opført en del velfærdsinstitutioner som skoler i hhv. 1955‑56 og 1960, sportshal 1979‑80, rådhus (gammelt rådhus 1957‑80, nyt ca. 1982) og bibliotek fra 1975. De nye bygningers formsprog havde ingen forbindelse til egnens ældre byggeskik, men trak på den samtidige arkitektoniske udvikling i resten af Danmark.
