Bredgade 63 og 63 A, København

Bygningen ligger i Frederiksstaden, der afgrænses af Bredgade, Ny Toldbodgade og Sankt Annæ Plads mod syd og Esplanaden mod nord, og som blev anlagt på foranledning af flere storkøbmænds ønske, samt efter Frederik Vs beslutning i 1749 om dels at markere 300 års jubilæet for Den Oldenburgske Kongeslægt, dels for at anlægge en ny bydel til glæde for Københavns borgere og handel. Byggegrunden hvorpå Bredgade 63 og 65 senere kom til at ligge, var i 1730 og frem til 1807 en flot anlagt have, i de tidlige år kaldet Magister Knud Tommerups have. Fra 1807 lå Holmens arbejdshus, hvor fattiglemmer blev sysselsat med arbejde, på matriklen. I 1881 blev grundet udstykket og solgt til Snedkermester A.C. Rasmussen. Bygningen blev bygget i 1886-87, tegnet af arkitekt Ferdinand Wilhelm Jensen som en del af tvillingebygningerne Bredgade 63 og Bredgade 65. Der er gennem tiden sket flere store ombygninger i ejendommen. Hovedtrappen i forhuset har oprindeligt haft adgang via to kvartsvingstrapper fra porten. I 1908 blev forhusets venstre kvartsvingstrappe fra portrummet op til toløbstrappen nedlagt, så der i dag kun er adgang fra den højre trappe. Sålbænksgesimsen på tredje etage er på et tidspunkt fjernet på højre sidehus. I 2000 blev tagetagen ombygget, og der blev etableret tilbagetrukne penthouselejligheder mod gården og tagterrasser ud mod gaden. Politikeren C. Th. Zahle (1866-1946) boede i forhuset på 3. sal i årene 1911-1913 mens han var borgmester og herredsfoged i Stege.

Bredgade 63 og 63A ligger på den nordvestlige side af Bredgade midt i Frederiksstaden, og er opført som en del af karréejendom, der afgrænses af gaderne Fredericiagade, Bredgade, Store Kongensgade og Esplanaden. Specifikt er bygningen knyttet til Bredgade 65, der er en tvillingebygning til Bredgade 63. Forhuset er en grundmuret bygning otte fag bred i oprindeligt fem etager, nu seks etager. Bygningen anvendes til både beboelse og erhverv. Facaden står i blank mur med henholdsvis cementsten, kalksandsten og røde tegl. Der er en righoldig udsmykning med halvsøjler, konsoller og fordakninger, der indrammer hovedparten af vinduerne på facaden. Fjerde etages vinduer er dog flankeret af pilastre. Selve vinduerne er hvidmalede firerammede, rundbuede vinduer, der er delvist originale enkelt lags vinduer, som i nogle lejligheder stadig er monterede med de originale forsatsvinduer i nederste vinduesfag. I enkelte lejligheder er der monteret optoglas på vinduer i køkken. I butiksfacaderne er der nyere termoruder, og tagetagen har nyere store energiruder. Bygningens hjørne mod syd, har på anden og tredje etage kvadre i kalksandsten. Skellet mellem Bredgade 63 og Bredgade 65 prydes af en kartouche på anden og tredje etage. Hovedgesimsen er en profileret gesims forsynet med konsoller, tandsnitsgesims og æggestavsfrise. Tagetagen er af nyere dato med to tilbageskudte penthouselejligheder. Hele tagetagen er beklædt med naturskiffer og mod gaden er der tagterrasser. Taget er fladt og af tagpap, en skorsten er placeret i hver side af bygningen og to nyere ovenlyskupler er isat i taget sammen med en del nyere tagvinduer. Portrummet, ind til gården, er placeret i de to midterste fag. En sirligt detaljeret tofløjet port i smedejern er monteret forrest i portrummet mod gaden. Underlaget er brosten og bordursten lagt i 1987. Portrummets sider er dekoreret med hvidmalede paneler i kassetter i træ hvorpå kehlede lister er monteret med små rosetter i hjørnerne af kassetterne. Langs portrummets vægge er et trin i træ. Portrummets loft er et hvidmalet kassetteloft ligeledes af træ. Hovedindgangen til forhusets trapperum og de øvrige etager er placeret i portrummets højre side. Indgange fra porten til tidligere butikslokaler er blændet, men stadig synlige i paneleringen. Sidehusene Begge sidehuse er grundmurede bygninger på oprindeligt fem, nu seks etager. Facaden er pudset og hvidmalet, hvoraf den nedre del er refendfuget i gråmalet cementpuds op til en kordongesims. Nordre sidehus er kortere end søndre sidehus. Nordre sidehus har en ældre, ikke original enetages tilbygning fra 1905 placeret i hjørnet mod baghuset. På denne er en tagterrasse. Sidehusene afsluttes med et nyere mansardtag. Taget er belagt med nyere eternitskiffer på den nedre del og tagpap på mansardtagets øvre del. Sidehusene er sammenbygget med naboejendommenes sidehus, og derfor er der kun vinduesåbninger mod gården. Vinduerne består af ældre hvidmalede dannebrogsvinduer, dog er der i køkkenet et trefagsvindue og i spisekammeret bare et enkelt vindue. Stueetagens vinduer er delvis store nyere butiksvinduer og ældre hvidmalede dannebrogsvinduer. Bitrappernes døre er hvidmalede, trefags fyldingsdøre med vinduer på øverste del. Nedgangen til kældrene er nyere støbte betontrapper med ramper til cykler og jerngelænder på begge sider af trappen. To af tre kælderdøre er ældre, hvidmalede og tofløjede fyldingsdøre, den tredje er en nyere, brun trædør. Forhusets trappe er fra hovedindgangen i porten og halvejs op til første etage en kvartsvings trappe med et svunget løb, hvorefter den overgår til en toløbstrappe med et aflangt, smalt durchsicht gennem alle etager. Trappeløbet er udstyret med svungne balustre i hvidmalet træ og med mahognihåndliste. På væggen er der opsat stafferingslister i brystningshøjde i hele trapperummet. På hver etage fra første etage til femte etage er adgang til to lejligheder gennem ældre fløjdøre med fyldninger. Dog er der fra fjerde etage op til tagetagen opsat en nyere toløbstrappe i jern, og der er nyere glatte døre til lejlighederne i tagetagen. Forhusets indre har bibeholdt den oprindelige grundplan som klassisk herskabslejlighed med stuer en suite mod gaden og en smigfagsstue, hvorfra man går ind i sidehuset, hvor de sekundære rum som værelser og kloset ligger langs en lang gang, som ender i et køkken med tilhørende spisekammer. Bag spisekammeret er det tidligere pigeværelse og køkkentrappen placeret. Køkkentrapperne er originale spindeltrapper med et enkelt gelænder med en afrundet profileret håndliste. Generelt for lejlighederne gælder, at der fortrinsvis er nyere parketgulve lagt ovenpå det oprindelige gulv. Det oprindelige gulv er synligt i enkelte lejligheder. Brystningspaneler, stuk og rosetter er bevarede i rummene mod gaden i alle besigtigede lejligheder. Generelt gælder det for dørene i lejlighederne, at de er af ældre dato, med enkelte ældre greb og hængsler, dog er mange døre nyhængslede og har nyere dørgreb. I en enkelt af de besigtigede lejligheder er det oprindelige kaldesystem i gerichtet på fløjdørene i mellem den ene stue og smigfagsstuen bevaret. I flere af lejlighederne er originale kakkelovne i fajance bevaret i smigfagsstuen. På beletagen er denne rigere dekoreret end på de øvre etager, hvor kakkelovnene er mere enkle. I gangen, der fører fra stuerne til værelser og køkken, er der over hver dør bevaret et overvindue. Størstedelen af de besigtigede lejligheder har nedsænket loft i gangen, men i enkelte lejligheder er gangen med originalt loft. De fleste lejligheder har bevaret spisekammeret, men det er dog nedrevet i få lejligheder. Alle lejligheder har fået etableret badeværelse i et af de gårdvendte værelser, men har dog bevarede klosetter. Forhusets stueetage er benyttet som henholdsvis restaurant og kunstgalleri til højre og venstre for portrummet. Restauranten er besigtiget og er af flere omgange renoveret og ombygget. Den oprindelige grundplan er i grove træk bevaret, om end der er fjernet flere skillevægge i rummene ud mod gaden. Der er ligeledes lavet gennembrydning af mur to steder i skellet mellem Bredgade 63 og Bredgade 65, da restauranten benytter begge adresser. Dog er sidehusenes lange gange bevaret, så den oprindelige grundplan anes. Der er opsat akustikfelter i alle rum, og alle døre, paneler og gulve er af nyere dato. Kælderen i forhuset er indrettet med opbevaringsrum og cykelkælder til beboerne.

Baghuset er grundmuret og pudset. Baghuset følger sidehusene og forhuset i etageadskillelserne og har af fem etager. Stueetagens vinduer har fire ældre, hvidmalede rundbuede vinduer, samt et enkelt ældre hvidmalet dannebrogsvindue. Sidehusets refendfugning forlænges på baghusets yderste venstre fag. I midten af baghusets stueetage findes en ældre rundbuet, gråmalet, fyldingsdør med to ruder i øverste del. På muren mellem vinduerne er stukdekoration i form af pilastre. Facadens etageadskillelse mellem stue og første sal er markeret af en kordongesims og en frise i stuk. Første etage og opefter har på hver etage seks Dannebrogsvinduer, hvoraf de fire midterste vinduer har fordakninger. I mellemrummet mellem disse er kartoucher i stuk. Taget er et sadeltag belagt med tagpap og i rygningen er tre skorstene opsat på tagryggen. Der er seks nyere kviste mod gården med hvidmalede trefagsvinduer og tag af zink. De fire kviste er placeret på selve baghuset, mens der er placeret et vindue på hver af baghusets sidebygninger der ligger mod gården. På baghusets tag mod baggården er der isat nyere velux-vinduer. Baghusets hovedindgang fører ind til et gennemgående trapperum med en original toløbstrappe med et smalt aflangt durchsicht. Trappeløbet er udstyret med enkle hvidmalede balustre og enkelt profileret håndliste. Mod baghusets baggård er der tilbygget et nyere elevatorhus og to koret sidehuse mod syd og nord, hvortil der er adgang til en elevator fra trappen på alle halvetage reposerne. På hver etage fra stueetage og til femte etage er der adgang fra trappen til to lejligheder gennem ældre tofløjede fyldingsdøre. Lejlighederne er i sin grundplan disponeret med stuer en suite mod facaden og i smigfagsrummet, hvorfra en mindre gang giver adgang til bad og mindre kamre samt et køkken, bagtrappe og et mindre depotrum. Lejlighederne er i store træk ens til begge sider, dog er lejlighederne mod nord lidt mindre end dem til venstre. Generelt for lejlighederne i baghuset gælder at stuk og rosetter er bevaret og der findes ældre fyldingsdøre i dannebrogsmønster med tidssvarende hængsler og dørhåndtag. Det originale gulv er bevaret i størstedelen af de besigtigede lejligheder, dog er stueetagens lejligheds gulv belagt med tæpper, men det formodes at det originale gulv ligger underneden. I den ene lejlighed er et nyere køkken etableret i smigfagsrummet.

Bygningens miljømæssige værdi relaterer sig til den kontekst den indgår i som en del af Frederiksstaden, hvor bygningens vinduer, gesimser og kordongesims harmonerer med resten af gadens bygninger. Der er miljømæssig værdi knyttet til at bygningen er en del af de for Frederiksstaden unikke tvillingebygninger Bredgade 63 og 65. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til det indre gårdrum, omkring hvilket for-, side- og baghuse med deres relativt ens mure danner et helstøbt miljø, hvis kvaliteter ophøjes af gårdrummets traditionelle belægning med brosten og de to lige rækker af træer.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som et fint eksempel på den såkaldte stukarkitektur, der udgjorde en del af historicismen i slutningen af 1800-tallet. Stukarkitekturens fremmarch i Danmark fra omkring 1870 nåede sit højdepunkt omkring perioden hvor Bredgade 63 bliver bygget. Bygningen er et hovedværk i dansk arkitektur inden for netop denne stil, og er et godt eksempel på, hvordan industrialiseringens fremdrift blev inkorporeret i byggerier af beboelsesejendomme, også dem af finere karakter. Dekorationerne på facaderne blev masseproduceret i Tyskland og fragtet til Danmark. Masseproduktionen gjorde den overdådige facade billigere at bygge. Det er værd at bemærke, at på trods af, at bygningen er rejst over 100 år efter Nicolai Eigtved i 1749 udstak de overordnede retningslinjer for Frederiksstadens udseende, så har Ferdinand Wilhelm Jensen overholdt og respekteret Bredgades udtryk, om end ikke i facadens stil, så i bygningens horisontale linjer i. Den kulturhistoriske værdi i forhuset knytter sig til i facadens udtryk, der er præget af en voluminøs stukkatur med halvsøjler og fordakninger, udført i cementpuds, der er tidstypisk for perioden. Den kulturhistoriske værdi i sidehusene og baghusets facade er udtrykt i den enklere men dog detaljerede ornamentering, hvorved sidehusene underordner sig forhuset i anlæggets interne hierarki. I forhuset og sidehusenes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med stuer placeret en suite mod gaden i forbindelse med en smigfagsstue samt en fordelingsgang med adgang til de funktionsbetingede rum i sidehusene. Beletagen er mest overdådigt udsmykket i både stukkatur, panelering og øvrige detaljer. Detaljeringen af udsmykningen bliver mere enkel jo højere op i bygningen man kommer. Ligeledes er etagehøjden højere på beletage end i lejlighederne på de øvre etager. Der er også stor kulturhistorisk værdi i bygningsdetaljernes udførelse, der ligesom facadekompositionen og detaljering afspejler samtidens stilmæssige idealer. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig også til forskellen mellem hoved- og bitrapper. Hovedtrappens imponerende durchsicht og herskabelige trappeløb sammenholdt med bitrappernes enkle og ydmyge udtryk, viser den hierarkiske forskel på adgangsforholdene for henholdsvis lejlighedens ejere og gæster, der brugte hovedtrappen, og tjenestefolk som færdedes ad bitrapperne. Endelige knytter der sig kulturhistorisk værdi til de ælder forammekøkkenskabe og de indbyggede skabe, der ses i enkelte af køkkenerne. Baghusets kulturhistoriske værdi knytter sig til dens position i anlæggets interne hierarki, hvor den markerer sig som en præsentabel beboelsesbygning med sin egen selvstændige facade mod gårdrummet. I det indre knyetter baghusets kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning, der forhusets dog i mindre skala. Hertil kommer fyldingsdøre med tilhørende gerichter og belsagværk, panelering og stukkatur, der afspejler den herskende smag på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede anlæg fra 1887 bestående af forhus, sidehuse og baghus. Bygningen fremstår særdeles iøjnefaldende i gadebilledet grundet den overdådige detaljerigdom af de dekorative elementer. Den arkitektoniske værdi skal ses i sammenhæng med naboejendommen, da de to tilsammen udgør en samlet facade og herved udgør en vigtig del af Bredgades gadebillede. Facadens helstøbte og hierarkiske struktur særligt er accentueret omkring de søjlebårne fordakninger over første til tredje etages vinduer. Desuden findes der en arkitektonisk værdi i variationerne mellem disse fordakninger, der på hver etage har forskellige udtryk, der understreger den hierarkiske orden og gør facaden enklere og lettere i sit udtryk opadtil. Referencerne i facaderne til den italienske renæssances bypalæer er direkte aflæselige i facadens opbygning i etageskel og detaljering af ornamentikken, og udgør herved en betydelig del af den arkitektoniske værdi. Ligeledes er der arkitektonisk værdi i den taktfaste placering af vinduerne i facaden, der danner en symmetri hvor portåbningen fungerer som akse. Dette forstærkes af, at den faste vinduestakt fortsætter i sidehusenes og baghusets sider mod gården. Vinduestakten samler de fire bygninger og samler dem til en helhed. Der ligger også arkitektonisk værdi i at sidehusenes refendfugning fortsætter i yderfaget på baghuset, hvorved baghus og sidehuse bindes visuelt sammen. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets hovedtrappe, hvor durchsichten giver et imponerende kig op gennem etagerne. Generelt gælder det for alle bygninger at lejlighedernes traditionelle grundplan og den originale udsmykning og de bevarede fajance kakkelovne, der er tidstypiske for periodens arkitektur, har betydelig arkitektonisk værdi. Der knytter sig ligeledes arkitektonisk værdi i de ældre døre med tilhørende gerichter. Endelig knytter der sig arkitektonisk værdi til de høje vinduer, som giver rigeligt lysindfald til stuerne og som gennem dørenes overvinduer belyser gangene, der ellers ikke har noget naturligt lysindfald.

Læs videre om

• Kongens Nytorv 21 og Lille Kongensgade 6, København
• Nørrebro Station, København
• Valkendorfsgade 5, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen