Faktaboks
- Kommune
- Fredericia Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 331110
- Sted- og lokalitetsnummer
- 170301-56
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1850 e.Kr.)
Bredstrup Kirkegård - Krigergrave
Krigergrave
Krigergrave
Krigergrav 2
Original fredningstekst
Fr.nr. 3311:10 Mindesten på Brovst Kirkegård. Mindestenen er 120 x 120 cm stor, og 250 cm høj. På forsiden står: "Minde om de i Krigene 1848-50 og 1864 fra Brovst Sogn faldne". Derefter følger navn og oplysninger på de 11 faldne. På bagsiden af stenen står: "De faldt som Korn i Slesvigs Jord. Men Troskab er en Sæd der gror. Og den bar Frugt det Hjemkomstaar. Da Glæden kom til Danmarks Gaard". Inskriptionen er opmalet med sort farve. Inskriptionen kan opmales som hidtil.
Undersøgelseshistorie
- 2017
- Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenKrigergrave fra 1849 og 1850. Gravstedet er 150x220 cm, hvorpå der står to jernkors. Det ene jernkors er 3x73x115 cm, hvor der nederst er en firkantet jernplade. På det sortmalede kors og jernplade er den støbte tekst opmalet med hvid farve. Inskriptionen lyder: ”Her nedlagtes Støvet af Ole Iensen, Født 20. Iuni 1823. Saaret i Slaget ved Idsted 25. Iuli 1850. Død paa Lazarettet i Fredericia 9. August 1851. Han Døde med Gud for Konge og Fædreland. I Kampens Ild han mødte Uforsagt da det gjaldt for Danmarks Ret at stride. Fra Idstedslaget blev han saaret bragt og meget ont han siden maatte Lide til Øiet Brast og nu i tause Muld hans matte Legem finder Roligheden. Tilbage her vi stande Haabefuld. At skue Ham hos Gud i Evigheden. Medborgere i Bredstrup satte Mindet”. Det andet jernkors er 2x75x108 cm. På det sortmalede kors er den støbte tekst opmalet med hvid farve. Inskriptionen lyder: ”Knud Schott Deichmann Bruun föd paa Ormholt i Jylland d. 13. Januar 1829, faldt som Frivillig ved II. Bataillon d. 13. Mai 1849. Han var sin Gud og Konge tro”. Knud Schott Deichmann Bruun faldt ved udfaldet mod de fjendtlige skanser ved Fredericia den 13. maj 1849. Grusbelægning, hæk og blomster kan vedligeholdes som hidtil. Jernkorsene kan fortsat opmales i samme omfang som hidtil.
- 2017
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
