Bregneholm ligger på Mosegårdsvej 9 i Assens Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Beskrivelse

Det fritliggende stuehus ligger nord for de tre sammenbyggede avlsbygninger. Det er heltag med halvvalme. Over indgangsdørene midt i længen er der, både til gårdsiden og til havesiden anbragt en stor trefags frontispice. Taget på denne er gratvalmet og belagt med teglsten. Under tagudhænget er på havesiden et lille halvrundt vindue og to to-rammede vinduer. Murværket står på en tjæret kampestenssokkel, som er lagt regelmæssigt og med et lille fremspring. Murværkets fuger er trukket med et jern i lejefugerne så overfladen fremtræder med en vandret opstregning. Ydermurene er gulkalkede. Ved murkronen er en muret trukket gesims, som er hvidkalket. Gesimser findes også i gavlene og under halvvalmene ved frontispicerne.

Under gesimsen stikker smedede ankre frem, for neden afsluttet med en lille krølle. Samme ankre ses i frontispicens murværk. Vindueshullerne er med støbte tjærede sålbænke, og vinduerne er afsluttet med et lige helstensstik. Taget er med røde vingetegl og rygning samt grater med almindelig rygningssten.

I tagfladen ses enkelte glastagsten. Frontespicen er ligeledes dækket med tegl. I rygningen er tre skorstenspiber i rød blankmur med udkraget sokkel og krave. Taget har zinktagrende og nedløbsrør. Taget var oprindelig stråtækt, hvilket ses af ankrene, der har fastholdt stilladset ved nytækning.

Midt for frontispicerne er der tofløjede døre. Gårdssidens dør har dobbelte slaglister med syv udskårne fyldninger i hver fløj. Døren har et lavt diagonalt-sprosseinddelt overvindue og omkring døre er kannelerede indfatninger som bærer en udskåret fordakning. I fordakningens frise står 18* RPS MLD* 40. Dørens fyldninger, indfatningens kannelerede parti samt frisens bynd i fordakningen er gråmalet, resten rødmalet. Havedøren er tilsvarende udformet, men knap så rigt dekoreret på dørfløjene, som kun er rødmalede. Bryggersdøren er en rødmalet halvdør med to gråmalede fyldninger i hver fløj. Desuden er i vestgavlen en tofløjet dør med små ruder for oven. Vinduerne er alle med to rammer, som på langsiderne er opdelt med tre ruder, mens gavlenes vinder er opdelt med seks ruder. Vinduerne er rødmalede, og kun lodposten står gråmalet. Østlængen er en stråtækt bindingsværkslænge opført 1833. Den er forbundet til stuehuset med en gulkalket teglmur. Længen har i hele længden bevaret sin sulekonstruktion. Hver sule har i toppen to skråbånd, som er ført op til åsen. Ved portskillerummet er der endvidere lange skråbånd, som er forlængelser af bindingsværkets skråbånd.

Fra gaden er der en indkørselsport til gårdspladsen. Facaderne er i bindingsværk opsat på en glatmuret granitsokkel. Bindingsværket er opdelt med løsholter og enkeltdokke for oven og dobbeltdokke for neden. Bindingsværket har skråbånd i hjørnerne og ud for sulerne. Alle tavl er hvidkalkede og tømmeret er tjæret. Taget er stråtækt og mønningen holdt med hønsenet. Nordgavlen er halvvalmet, mens taget i syd er ført om det skrå hjørne. Det er sandsynligvis resten af en hesteomgang. Halvvalmen er så stor, at det næsten er en helvalm. Gadeporten har asymmetriske revlefløje. I gårdssiden er der almindelige revledøre, alle tjærede. Vinduerne er todelte støbejerns med seks ruder i hver. Vestlængen er i lighed med østlængen i bindingsværk og stråtækt. Længen er sammenbygget med sydlængen med tofteporten liggende imellem så kun taget forbinder de to længer.

Længen er indrettet til stald. Bindingsværket er som østlængens, men nordgavlens vestside står hvidkalket over tavl og tømmer. At dømme efter afskalninger har bindingsværket tidligere været tjæret. Vestsidens bindingsværk er enklere, idet undertavlene har enkeltdokke og ikke dobbletdokke som de øvrige facader. Der er skråbånd ved porte og ved skillerum svarende til østfløjens. Sydgavlen er grundmuret og beskrives sammen med sydlængen. Taget er dækket med rør og mønningen lagt med halm, som fastholdes med hønsenet. Midt for gårdsiden er der en stråtagskvist med tjæret revlelem. Gårdsiden har tjærede revledøre og porte. Vinduerne til gårdsiden er af støbejern. Den øverste del som vippevindue. Vestsiden har støbejernsvinduer med seks ruder samt tjærede revlelemme.

Sydlængen er sammenbygget med henholdsvis øst- og vestlængerne. Den er opført 1835 og ligesom disse i bindingsværk. Længen er formentlig omkring århundredeskiftet blevet øget i dybden, udført ved, at der er opført en ny mur mod syd og taget forhøjet med en træbeklædt trempel, noget højere end selve muren. Tremplen er beklædt med lodrette brædder pålagt lister over samlingerne. Beklædningen går ned forbi den murede ydervæg, som ikke har gesims. Ved taglinien til vestfløjen er der afsluttet med en vindskede uden dækbræt. Mod gården er taget stråtækt. Mod syd er der på taget galvaniserede pandeplader, og mønningen er udført med halm fastholdt med hønsenet. Pandepladetaget er ført lidt frem foran sydvæggens trempel, så der opstår et lille tagudhæng. I tagfladen støb udluftningsrør. Gårdsidens døre og porte er tjærede revledøre. Vinuderne er støbte med buet overkam og med seks ruder, hvor de to øverste er vippehængte. Mod syd er vinduerne tilsvarende, dog kan kun de fire øverste ruder åbnes.

Hjælmen er sammenbygget med østlængen imod syd. Hjælmen er udført, så helhedsindtrykket af den lille helstøbte gård ikke brydes, før man kommer helt bag om hjelmen. Taget er udført som et brudt tag, hvor den nederste del følger de oprindelig tag. Herover er et lavt heltag med små gavle i sydfløjens rygning mod nord og ved sydfløjens valmgrat i syd. Mod gaden er bindingsværket som beskrevet under østlængen. Sydgavlens bindingsværk i østlængen er forenklet, idet der er dobbeldokunder løsholte eller skråbånd. Hjørnerne på hjælmen er skråt afskårne, og ved vestsiden er den i grundmur. Vinduesåbningerne er rundbuede for oven og forneden uden sålbænke. Taget er stråtækt mod øst og på det første afskårne hjørne. Herefter er taget dækket med grå bølgeeternitplader. Graterne er inddækket med galvaniserede jernplader. Det øvre tag er dækket med galvaniserede pandeplader og samme materiale er brugt til gavlene. I sydsiden er der tjærede revlelemme og porte. I vest er vinduerne af støbejern. Vest for stuehusets gavl er opført en svinestald i kløvet kamp i slutningen af 1800-tallet. Længen er forbundet med stuehuset med en mur, hvori der er anbragt en dør. Alle mure er blankmurede i kløvet kamp. Der er ingen synlig sokkel, idet ydermurens sten blot fortsætter under terrænlinien. Ved murkrinen er murene glatte og uden gesims. Facademuren er sammenbygget med forbindelsesmuren til stuehuset og ligeledes udført i kløvet kamp. Over vindues- og døråbninger er stenene muret i stik. Taget er lagt med grå bølgeeternit. I længen er en lille skorsten. I længen er der rødmalede revlelemme og døre. Vinduerne er støbejern med buet overkarm. I nordgavlen er der et lille rundt vindue og i sydgavlen to små vinduer med halvrund overkarm. Alle tre vinduer er i støbejern. Kommuneatlas: Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for området.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links