Faktaboks
- Kommune
- Næstved Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 372520
- Sted- og lokalitetsnummer
- 050708-36
- Anlæg
- Bro, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2012 e.Kr.)
Bro, Rislev
1714 oversigt bro. Set fra NV.
1713 vejkiste bro, udløb i SV. Set fra SV.
1712 bro. Set fra SV.
Original fredningstekst
Fr.nr. 3725:20 Ganges Bro. Broen er ca. 12 m lang og 13 m bred, og opbygget af tilhuggede granitkvadre. Oven på granitkonstruktionen er anlagt en nyere betonoverbygning. Betonoverbygningen samt asfaltbelægningen er ikke omfattet af fredningen.
Undersøgelseshistorie
- 2009
- Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske Centralregister"Gangesbro". Stenkiste i granit der fører "valmose grøft" under sorøvej.
- 2012
- Museal besigtigelse - Næstved Museum
- 2016
- Museal besigtigelse - Museum SydøstdanmarkVejkiste og bro. Vejkisten er orienteret NØ-SV med indløb i NØ og udløb i SV. Broen er orienteret NV-SØ. Broen er markeret på Original 1 kort gældende 1806-1856 og har eksisteret mindst siden 1842, hvor den er markeret på højt målebordsblad. Vejkiste/stenkiste. Ved ind- og udløb er kvadrene finere tilhugget end i inde i selve gennemløbet og der er 4 skifter lodret i hver side med en overligger. I hver side er overliggeren forlænget med ca. 60 cm lange sten, overliggere er ca. 375 cm tilsammen. Gennemløbet er ca. 120 cm bredt og ca. 11 m langt. vanddybden er anslået 50-150 cm og højere end ved NÆMs museal besigtigelse i 2012. Broen og muligvis også vejkisten er ombygget mindst en gang, over vejkisten er to tilføjelser udført med beton. Belægningen på vejbane og fortove/cykelstier på broen består af asfalt. Vandet i gennemløbet kommer i mindre grad fra den gamle Valmose Grøft og mere fra et nyt rør/omlagt vandføring i øst under banen. Sorøvej førte over broen før 2015, hvor den blev flyttet knap 100 meter mod nord.
- 2016
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
Bro
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
