Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
430931
Sted- og lokalitetsnummer
220102-192
Anlæg
Bro, Nyere tid (dateret 1779 e.Kr. - 1818 e.Kr.); Indskrift, Nyere tid (dateret 1779 e.Kr. - 1818 e.Kr.); Vadested, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1848 e.Kr.); Dige (uspecificeret), Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1848 e.Kr.)

Original fredningstekst

Gejlå bro. Hvælvet granitstensbro med 2 løb opført af tilhuggede granitplanker af forskel- lige størrelser. Hvert løb er 5 m langt, 2,2 m bredt og ca 1,4 m højt målt fra underkanten af nederste skifte til toppunktet i hvælvingen. Hele facaden måler ca 10 m i bredden og ca 2 m i højden målt fra overkanten af øverste overligger til underkanten af nederste skifte. Brofæsterne står vinkelret på åløbet. Ved slugets sydside er den forlænget med et 8 m langt stendige af kløvede kampesten. De 2 gelændere består hver af 4 tilhuggede granitplanker, der er sat i en vand- ret liggende granitplanke. De 4 granitplanker og de 2 jernstænger er forbundet med en jernstang. Vejbanen over broen er belagt med Chaussesten. Fredningen omfatter også det 18 m lange og 0,65 m høje stendige, der nord for sluget markerer afgrænsningen af voldstedet. 1989: Omtinglyst med følgende fredningstekst: Bommerlund Plantage, afd. 496: Hvælvet granitstensbro med to gennemløb, opført af tilhuggede granitsten- planker af forskellige størrelser. Hvert løb er 5 m langt, 2,2 m bredt og ca. 1,4 m højt fra underkanten af nederste skifte til toppen af hvælvingen. Hele facaden måler ca. 10 m i bredden og ca. 2 m i højden, målt fra under- kanten af nederste skifte til overkanten af øverste overligger. Broen er orienteret ca. nord-syd. Sluget er mod øst og afgang mod vest. Brofæsterne er vinkelret på åløbet. Ved sluget på sydsiden er broens facade forlænget med en 8 m lang stensætning. De 2 gelændere består hver for sig af 4 granitstolper plus 2 jernstolper, forbundet med en tværstang af jern. De 2 jernstolper, som er anbragt i midten, er forankret i en fritliggende granitbjælke. På gelænderstolpen længst mod NV er på nordsiden af stolpen indhugget årstallet 1779. På vestsiden af gelænderstolpen længst mod SØ er indhugget følgende: øverst: et trekantet motiv med et kors øverst herunder bygmesterens navn: T Fris nederst opførelsesåret: A 1818. Vejbanen er delvist belagt med brosten og pigsten. Fredningen omfatter også det 18 m lange og 0,65 m høje stendige, der ved sluget på nordsiden markerer adgangen til vadestedet langs broens østside.

Undersøgelseshistorie

1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIngen bemærkninger. Foto: S/H og F 03.04-05 fra SØ (2 stk.) og 03.06 fra NV.
1986
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceN02 1830/86, FFF F. 53-2277. Sb. 22.01.02-192. Ang. tinglysning af Gejlå bro på matr.nr. 1 Bommerlund by, Bov, Bov kommune, Sønderjyllands amt. Sb. 22.01.02-192. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 17/9 1986 ml. SNS, og FFF.
1986
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 4309:31, Status: B.
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningGejlå Bro. Hvælvet granitstensbro med 2 løb opført af tilhuggede granitplanker af forskellig størrelser. Hvert løb er 5 m langt, 2,2 m bredt og ca. 1,4 m højt målt fra underkanten af nederste skifte til toppunktet i hvælvingen. Hele facaden måler ca. 10 m i bredden og ca. 2 m i højden målt fra overkanten af øverste overligger til underkanten af nederste skifte. Brofæsterne står vinkelret på åløbet. Ved slugets sydside er den forlænget med et 8 m langt stendige af kløvede kampesten. De 2 gelændere består hver af 4 tilhuggede granitplanker, der er sat i en vandret liggende granitplanke. De 4 granitplanker og de 2 jernstænger er forbundet med en jernstang. Vejbanen over broen er belagt med Chaussesten. Fredningen omfatter også det 18 m lange og 0,65 m høje stendige, der nord for sluget markerer afgrænsningen af voldstedet.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1989
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRestaureringsrapport for istandsættelsen af Gejlå Bro.
1989
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTinglyst med ny fredningstekst (den gamle fredning aflyst): Bommerlund Plantage, afd. 496: Hvælvet granitstensbro med to gennemløb, opført af tilhuggede granitstenplanker af forskellige størrelser. Hvert løb er 5m langt, 2,2m bredt og ca. 1,4m højt fra underkanten af nederste skifte til toppen af hvælvingen. Hele facaden måler ca 10m i bredden og ca 2m i højden, målt fra underkant af nederste skifte til overkant af øverste overligger. Broen er orienteret ca. nord-syd. Sluget er mod øst og afgang mod vest. Brofæsterne er vinkelret på åløbet. Ved sluget på sydsiden er broens facade forlænget med en 8m lang stensætning. De 2 gelændere består hver for sig af 4 granitstolper plus 2 jernstolper, forbundet med en tværstang af jern. De 2 jernstolper, som er anbragt i midten, er forankret i en fritliggende granitbjælke. På gelænderstolpen længst mod NV er på nordsiden af stolpen indhugget årstallet 1779. På vestsiden af gelænderstolpen længst mod SØ er indhugget følgende: øverst: et trekantet motiv med et kors øverst, herunder bygmesterens navn: T Friis, nederst opførelsesåret: A 1818. Vejbanen er delvist belagt med brosten og pigsten. Fredningen omfatter også der 18m lange og 0,65m høje stendige, der ved sluget på nordsiden markerer adgangen til vadestedet langs broens østside.
1989
Aflysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceN02 1679/89, SN 6111-0269. Sb. 22.01.02-192. Tinglysningsdokument (kopi) samt kort med fundsted afsat, modtaget d. 9/11 1989 på N02. Gejlå bro. Brommerlund Plantage, afd. 496. Sb. 22.01.02-192.
1989
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceN02 1679/89, N02 1830/86, SN 6111-0269. Sb. 22.01.02-192. Ang. Fredning af GEJLÅ bro, Bommerlund, matr. nr. 1, Bov s., sb. nr. 192, Åbenrå a. Vedlagt sagen: Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat, modtaget i 1990 på N02. Korresp. af d. 9/11 1989 ml. DKC, og N02. Aflysningsdokument af d. 16/10 1989. Korresp. af d. 2/11 1989 ml. Gråsten Statsskovdistrikt, Gråsten, og SNS.
1989
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske Centralregister
1990
Uspecificeret museal aktivitet - Haderslev Museum
1990
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceN02 1679/89, HAM 2554. Sb. 22.01.02-192. Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat, modtaget i 1990 på N02. Bro, historisk tid. Gejlå-broen. Sb. 22.01.02 159 & 192. Meddelt i 1990 til Anna-Elisabeth Jensen, HAM. Ved gennemgang af sognebeskrivelsen for Bov sogn. Dobbeltindberetning NM 1. afd: sb. 159 NM 2. afd: sb. 192 [[Sb 159 slettet 3.7.91 (anført som Gammelt Sb-nr ved Sb. 192)]]
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Dige

Dige, bygværk opført med det formål at hindre oversvømmelse af lavtliggende landområder langs kyster, floder, vandløb og søer. Diger opbygges i hovedsagen af finkornede jordmaterialer, som hindrer vandgennemtrængning. I modsætning til dæmninger, der udføres på vanddækket område, står diger på tørt land ved normale vandstandsforhold. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links