Stenplankebro. Broen er ca. 4,70 m bred og dens gennemløb er ca. 1 m højt og 1,10 m bredt. På den sydligste overliggers underside findes skålformede fordybninger. Vejbanen, der er gruset, flankeres umiddelbart vest for broen af 2 runde stenbårner. Bæklejet er stensat 1,50 m på begge sider af broen, der er belig- gende på bivejen fra Knebel til Rolsøgård. Fredningen omfatter broen, bæklejets stensætninger samt stenbårnene. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, flyttes, udjævnes, ombygges ændres eller beskadiges på nogen måde. Henkastning af jord, sten og affald i åløbet må ikke finde sted. Ændringer i den nuværende vejbanes niveau og belægning må kun ske i samråd med fredningsnævnet og rigsantikvaren.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
