Voldgrave De vandfyldte voldgrave består af en ca. 41 m lang og ca. 17 m bred nordøstlig del, der i ret vinkel står i forbindelse med en 96 m lang og ligeledes 17 m bred sydøstlig del, der udmunder i den syd og vest for hovedbygningen beliggende sø. Over den syd- østlige voldgrav fører en 6 m bred kampestensbro med 1 bue. Gra- vene har ca. 2,5 m høje skråninger, der er bevokset med store træer. Fredningsgrænsen forløber langs gravenes øvre kanter. I sydvest afgrænses det fredede areal af en linje tværs over voldgraven ved dennes udmunding i søen, ca. 48 m sydvest for broen, der er indbefattet i fredningen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, beplantning, bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Voldgrav, gravet kanal anvendt som befæstningsanlæg i forbindelse med borge. I Danmark kendes voldgrave fra forhistoriske anlæg, fx trelleborge. De fleste af borgene i middelalderen var befæstet med en eller flere volde og grave. Voldgrave forekommer som regel sammen med en vold, men kan også optræde alene eller sammen med en ringmur. De kan være tørre eller fyldt med vand. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
