Broager har siden middelalderen været centrum for et stort sogn, men selve landsbyen var længe temmelig lille. Fra 1700-tallet og frem voksede en betydelig teglværksindustri frem langs kysterne i sognets vestlige del. Teglværkerne lå i nogen afstand fra byen Broager, som i stedet i anden halvdel af 1800-tallet udviklede sig til et handels- og håndværksmæssigt midtpunkt for det folkerige sogn, der som halvø samtidig var afsondret fra den øvrige omegn til de fleste sider. Også mange teglværksarbejdere slog sig ned i byen, hvis ældre dele derfor er præget af mange små huse. Mere fornemme huse fra tiden ses dog også, fx i Vestergade.

Broager bevarede grundlæggende sin karakter fra 1920 til 1970, selv om den voksede. Befolkningstallet voksede i perioden fra 1.065 i 1921 til 2.143. Byen havde en stærk position inden for sognet, men intet opland uden for det. Den specielle erhvervsog socialstruktur gjorde tidligt Broager til en højborg for arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet. Fra 1960’erne begyndte en vækst i form af parcelhuskvarterer.

Broager blev ikke direkte berørt af Kommunalreformen i 1970. Byen fik de nye og udvidede offentlige institutioner, som hørte tiden til, men ingen centralfunktion ud over sognegrænsen. Byen oplevede heller ingen nævneværdig industriel vækst, og som handelsby kunne den ikke klare sig i konkurrence med Sønderborg og Gråsten. Teglværksindustriens dominans aftog. I stedet udviklede Broager sig til en boligby med en attraktiv beliggenhed med både rig natur i omegnen og kort afstand til Sønderborg, Gråsten og Padborg. Hvor befolkningstallet i 1990 lå på 2.964, var det i 2006 vokset til 3.314.

Videre læsning

Læs mere om Broager

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie