Brolæggerstræde 3, København

Brolæggerstræde er opkaldt efter Per Jensen Brolægger, der omkring år 1500 ejede en del af grundene i gaden. Gaden blev i tidens løb adresse for mange ølbryggere og brændevinsbrændere. I 1640 var der ikke færre end seks bryggergårde i gaden. På nr. 5 grundlagde J.C. Jacobsen sit første bryggeri. Brolæggerstræde 3 er opført i 1796 af murermester Lauritz Laurberg Thrane (1757-1809) for brændevinsbrænder Jeppe Hans Lijndgaard. L.L. Thrane hørte til de mest produktive af det hold af håndværkere, der var opdraget i Harsdorffs arkitektoniske formsprog, og som stod for genopførelsen af den brændte by. Han arbejdede ofte sammen med murermester Franz Philip Lange og i et enkelt tilfælde med tømrermester Andreas Hallander, og det er her umuligt at afgøre, hvem af dem der har det arkitektoniske ansvar. De huse, han opførte alene, er alle præget af sikker sans for proportionering og anvendelsen af dekorative elementer. På Brolæggerstræde 3 er det navnlig den fine stukfrise med rosetter og ophængt bladranke, der særligt udmærker sig. Fra starten var væggene ikke panelerede, men har muligvis stået med bemaling på de pudsede vægge. Der er i hvert fald på 2. sal fundet spor af bemaling bag ved vinduesvæggens panelering fra 1816. Facaden blev overpudset i 1869 og oliemalet i 1886. De to kviste mod gaden er kommet til i 1890'erne. Der blev indrettet badeværelser i hele ejendommen i 1957.

Brolæggerstræde 3 består af et grundmuret forhus i seks fag med kælder, fire etager og gavlkvist på et fag samt et grundmuret sidehus, som ikke er fredet. Det lille gårdrum er belagt med brosten. Forhuset har teglhængt heltag med røde tegl, mod gaden sidder to kviste med lavt heltag og mod gården to teglhængte bindingsværkspultkviste samt i tagryggen og op mod nr. 5's gavl sidder en filtset skorstenspibe med sokkel. Facaden står pudset og lys gulmalet over en sortmalet sokkel med hvidmalet kordongesims, blændingsfelt med stuk mellem 1. og 2. sal, bånd mellem 2. sal og 3. sal samt en profileret hovedgesims. I to fag er en port med tofløjet nyere grønmalet fyldingsport med rundbuet overvindue delt i tre ruder. Vinduerne er hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer i de tre underste etager og torammede, trerudede vinduer på 3. sal og i kvisten. På 2. og 3. sal er de oprindelige vinduer med hjørnebånd, stabler, hulposte og smedede indvendige beslag, mens de øvrige er nyere vinduer med koblede rammer. Dog har 3. sal bevaret den gamle post. Til kælderen er der etrammede, nyere vinduer med gitter foran. Mod gården står muren pudset og gulkalket over en sortmalet murfod med hvidmalede korspostvinduer og torammede vinduer. Kun vinduerne til trappeopgangen er de oprindelige, mens de øvrige er nyere koblede vinduer eller termovinduer. Til kælderen er der en nyere dør, men ingen vinduer. I portrummet, der har brostensbelægning og granitafvisersten, fører den gamle hovedtrappe med firkantede listebalustre og udkehlet håndliste op til etagerne. Mægleren er kanneleret med sokkel og gesims, og trappen er belagt med linoleum. Under trappen er et lille rum med nyere dør. Indtil 1904, hvor portrummet blev brudt igennem, var der her på traditionel vis en gennemgående forstuegang. Ved gennembrydningen blev kælderen fyldt op under porten, og et fag af stuelejligheden blev sløjfet. Alle entrédøre er traditionelle tofyldingsdøre med brandsikring. Den gamle planløsning på de øvre etager er genkendelig med forskelligt indrettede forstuer, midterskillevæg, stuer mod gaden og køkken mod gården. Her er også badeværelserne indrettet i 1950'erne. På 2. sal er der fjernet en skillevæg mod gaden, således at der her findes en stor stue på fire fag og et værelse på to fag. På 2. sal er vinduesvæggens paneler fra 1817, mens brystningspanelerne i stuen i øvrigt er nyere. Loftet står pudset med ny trægesims, og der er parketgulve. Der er bevaret gamle tofyldingsdøre med indstukne hængsler, mens gerichterne er udført som kopi af de gamle. Mod gården er der badeværelse og et stort køkken uden spor af det gamle ildsted, og op mod gavlen er et lille mørkt værkstedsrum. På 3. sal er der forstue, tre stuer mod gaden og badeværelse og køkken mod gården. Der er pudsede lofter og ældre bræddegulve. Der findes enkelte ældre tofyldingsdøre med indstukne hængsler samt forskellige genanvendte døre. Køkkenet får bl.a. lys via skakte fra to ovenlysvinduer. På den øverste repos på hovedtrappen er en revledør, og en oprindelig smal stigetrappe fører herfra op til en lille del af spidsloftet. Resten hører til taglejligheden, der er indrettet til kip.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Brolæggerstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af klassicistiske bygninger opført efter Københavns brand i 1795, og som får kvarteret til at fremstå som en historisk helhed.

Den kulturhistoriske værdi ved Brolæggerstræde 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nyklassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Nyklassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets facade, der er forsynet med en kordongesims, stukfrise, dekorativt bånd og profileret hovedgesims. Hertil kommer den repræsentative facades taktfaste placerede vinduer med korspostvinduer med todelte underrammer, som er karakteristisk for periodens bygninger. I kontrast hertil står den lille traditionelle gavlkvist, der ikke længere var på mode, men måske har været funktionelt betinget i forbindelse med brændevinsbrænderiet, samt de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede gesims er den eneste dekoration. Forhuset har ikke det for tiden almindelige smigfag ved sammenbygningen til sidehuset, hvilket måske skyldes, at der er bygget videre på rester af et gammelt hus. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i den til dels genkendelige planløsning, der kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset mod gården, stuer mod gaden og køkken og kamre mod gården og i sidehuset. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de oprindelige og ældre bygningsdele som de oprindelige vinduer med hjørnebånd, stabler, gamle glas, hulposte med ¾ staf og håndsmedede beslag, den gamle hovedtrappe med alle dens detaljer samt den traditionelle loftstrappe.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facade-komposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af den dekorative stukfrise mellem 1. og 2. sal, båndet mellem 2. og 3. sal og den profilerede hovedgesims. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og den enkle farvesætning, der skaber en sammenhæng i gården.

Læs videre om

• Borchs Kollegium, København
• Nyhavn 25, København
• Sparekassen Bikuben (tidl.), København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen