Brolæggerstræde 4, København

Brolæggerstræde er opkaldt efter Per Jensen Brolægger, der omkring år 1500 ejede en del af grundene i gaden. Gaden blev i tidens løb adresse for mange ølbryggere og brændevinsbrændere. I 1640 var der ikke færre end seks bryggergårde i gaden. På nr. 5 grundlagde J.C. Jacobsen sit første bryggeri. Brolæggerstræde 4 er opført af murermester Anton Christopher Wilcken (ca. 1760-1816) i 1796-97. I starten af 1970'erne blev der indrettet beboelse i det tidligere pakhus og skabt forbindelse mellem side- og baghus. Forhusets tagetage blev indrettet i 1906 efter en brand og moderniseret i 1978, hvor de to lejligheder blev slået sammen til én.

Brolæggerstræde 4 indgår som en integreret del af husrækken langs Brolæggerstrædes nordlige side, hvor den passer sig ind imellem tilsvarende klassicistiske bygninger opført efter branden i 1795. Brolæggerstræde 4 består af et grundmuret forhus på fem fag med kælder og tre etager og mansardtag med to kviste mod gaden, den ene med glastag, samt en kvist med altan mod gården. Mansarden er belagt med flade røde falstagsten mod gaden, vingetegl mod gården, og den flade del med tagpap. Her er en høj skorstenspibe i gule sten. Sammenbygget med forhuset er et grundmuret tofags sidehus med samme højde som forhuset og med teglhængt halvtag med en kvist med altan og en skorstenspibe. Sammenbygget med sidehuset er et grundmuret baghus på tre etager med teglhængt heltag med kvist med altan mod gården og en kvist mod karréens store gård. De tre bygninger danner sammen med naboens bagvant et lille lukket gårdrum, der er belagt med chaussésten. Under kordongesimsen står facaden gråpudset, mens overfacaden står med indfarvet terracotta farvet puds. Hovedgesimsen er profileret og hvidmalet. I det venstre fag er der opgang ad tre granittrin og et trætrin til den oprindelige mørk grønmalede hoveddør, der er en tofløjet beklædt revledør med klassicistisk udsmykket, tredelt front. Herover sidder et opsprosset overvindue. Nedgang til kælderen er i det højre fag med en nyere dør og skoddeafdækning af kælderhalsen. Til kælderen er nyere nirudede vinduer, hvoraf de to er med jernsprosser. Facaden har ældre og hvidmalede vinduer med overfalsede to- eller tredelte rammer forneden og todelte tophængte overvinduer. Gårdsiderne står gråpudsede med en simpel retkantet hovedgesims og med grønmalede nyere døre, der i forhuset fører til den gennemgående forstuegang, i sidehuset til kælderen og i baghuset dels til varme- og vaskerum og dels til bagtrappen. I for- og sidehus er bevaret de oprindelige to- og trefags kryds- og korspostvinduer med opsprossede rammer, til dels med gammelt glas og beslåning, mens kælderetage og baghuset har nyere torammede, trerudede vinduer til både den lille gård og i bagsiden mod den store fælles gård. I baghusets første og anden sal er der bevaret stabler fra pakhusets tidligere lemme. Fra forhusets gennemgående forstuegang, der er belagt med linoleum, fører trappen med firkantede listebalustre, vangesnirkel og udkehlet håndliste op gennem etagerne. Under trappen er en inddækning med malede brædder. Den oprindelige planløsning er bevaret i stueetagen, på første og på anden sal med to stuer mod gaden med brystnings-, pille- og lysningspaneler, kakkelovnspilastre, pudsede lofter med hulkehls gesimser, tofyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler samt lærredsbetrukne overvægge. Der er nyere bræddegulve. Mod gården er der forstue/kammer og køkken eller spisestue, som fortsætter ind i sidehuset. I 1970erne er baghuset indrettet til beboelse, og der blev etableret forbindelse fra sidehus til baghus. I stueetagen har sidehuset forbindelse til baghusets første sal, hvor der er indrettet badeværelse og køkken samt et soveværelse til bagsiden, som går gennem to etager og har vinduer ud mod den store gård. På første sal har sidehuset forbindelse til baghusets anden og tredje sal, og her er indrettet en stue i to etager mod den lille gård og sove- og badeværelse på tredje sal. På anden sal har sidehuset opgang til baghusets tagetage, som er ét rum indrettet til kip og med en nyere trappeforbindelse til den ældre bagtrappe, der fører fra tredje sal og ned til gården. I baghuset er der generelt synlige bjælkelofter, pudsede vægge og lofter samt nyere trægulve. Forhusets tagetage består af en stor stue i hele facadens bredde med pudset loft med gesims, køkken mod gården samt indretning under sidehusets halvtag. Alle overflader er nyere.

Ejendommens miljømæssige værdi ved Brolæggerstræde 4 knytter sig til beliggenheden i Brolæggerstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af klassicistiske bygninger opført efter Københavns brand i 1795, og som får kvarteret til at fremstå som en historisk helhed. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den lille grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehus og baghus omkring et lille trangt gårdrum, som er karakteristisk for den tætte indre by. Brolæggerstræde 4 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og er et yderst velbevaret eksempel på et tæt historisk gård- og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Brolæggerstræde 4 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets facade, der ved kordongesimsen bliver opdelt i en tungere underfacade og en overfacade, der afsluttes med en profileret hovedgesims. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning, de helt enkle gårdsider, hvor den retkantede gesims er den eneste dekoration, samt skorstenspiberne. Jernstablerne på baghuset vidner om de forsvundne lemme, der fortæller, at bygningen oprindeligt var indrettet til pakhus. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i den bevarede planløsning i for- og sidehuset, der kendetegnes ved den gennemgående forstuegang med hovedtrappen placeret mod gården, de fint udsmykkede stuer mod gaden med pille-, lysnings- og brystningspaneler, fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, kakkelovnsindfatninger, udspændte lærreder og pudsede lofter med stukgesimser og forstue eller køkken samt spisestue mod gården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til ejendommens oprindelige og ældre vinduer med hjørnebånd, stabler, gamle glas og håndsmedede beslag samt til den oprindelige hovedtrappe med skab under det nederste løb og alle øvrige detaljer samt til bagtrappen i baghuset.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved den smukt detaljerede indgangsdør, den enkle facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers høje og smalle facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige fremtræden. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk.I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de velproportionerede stuer mod gaden samt hovedtrapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes diskrete elegance.

Læs videre om

• Gammel Mønt 21, København
• Gammel Strand 46, København
• J.F. Willumsens Villa, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen