Brolæggerstræde 6, København

Snarens Kvarter, der ligesom Snaregade, i 1500-tallet har fået navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare. Han lejede grunden, der nu er Snaregade 14, hvor han lod opføre en gård, som kaldtes Snarens Gård. Først i 1607 bliver hans navn knyttet til gaden. Bydelen afgrænses af Naboløs, Hyskenstræde, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade, Gammel- og Nytorv, Rådhusstræde, Frederiksholms Kanal og Nybrogade. Branden i 1795 ødelagde store dele af kvarteret. Brolæggerstræde har sit navn efter Per Jenssøn Brolægger, som i årene 1486-1510 ejede grunden til det nuværende nr. 14. Det er dog først fra midten af 1500-tallet, at man i kilderne ser den omtalt som Brolæggerstræde, idet Benickestræde indtil da var strædets navn. De fleste af gadens huse er i lighed med en stor del af kvarteret opført i årene efter bybranden i 1795. I Brolæggerstræde 5 lå i øvrigt brygger Chr. Jacobsens bryggeri indtil det flyttedes til Valby af sønnen I.C. Jacobsen under navnet Carlsberg. Både forhuset og sidehuset i Brolæggerstræde 6 blev opført i 1797-98 for brændevinsbrænder Jens Rasmussen Lund. Forhusets facade var oprindelig prydet med en fordybning med gipsornamenter over første sals vinduer. Bygningerne blev restaureret i 1856.

Ejendommen er beliggende i Brolæggerstræde i København, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens nordlige husrække. Ejendommen omfatter ud over forhuset et sidehus i gården. Forhuset er grundmuret i ti fag, er opført i tre etager med kælder og har en udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og malet i grønlige nuancer over en let fremspringende pudset og gråmalet sokkel. Over stueetagen er en enkel kordongesims, og øverst er en profileret hovedgesims, som begge er hvidmalede. Der er pudsede og hvidmalede sålbænke under alle hovedetagernes vinduer. I de to midterste fag er der, let forsænket i facaden, en halvrund portniche med slutsten. I nichen er en ældre, tofløjet fyldingsport med bosser. Herover er en profileret hammer samt et halvrundt, tredelt og opsprosset overvindue. Porten og overdelene er malet mørkegrønne. Der er to kældernedgange fra gaden, henholdsvis i tredje og tiende fag fra vest. I kældernedgangene er nyere, mørkegrønne butiksdøre. I kælderetagen er traditionelt udførte firerammede vinduer, mens der på hovedetagerne er ældre og traditionelt udførte korspostvinduer med todelte underrammer. Alle vinduer til gaden er hvidmalede. Forhuset bærer et heltag hængt med skifer, og i tagfladen mod gaden er parvist placeret fire brede heltagskviste. I kvistene er seksrammede og hvidmalede vinduer. I forhusets rygning er en skorstenspibe, og i tagfladen mod gården er yderligere en skorstenspibe. Sammenbygget med forhuset er et grundmuret sidehus i fire fag samt to smigfag mod forhuset. Sidehuset er opført i tre etager med kælder og har en udnyttet tagetage. Sidehuset har et tag med ensidig taghældning hængt med skifer, og øverst midtfor er der en skorstenspibe. Til gårdsiden har forhuset yderst mod vest et fremspring med et smigfag. Dette fremspring har øverst et ensidigt tag beklædt med zink. Gårdsiden af for- og sidehuset er pudset og kalket med jernvitriol. Øverst er der en gennemgående, profileret hovedgesims. Over smigfagene mellem for- og sidehuset følger tagudhænget sidehusets fire fremspringende fag. Portåbningen til gården har flad overkant, men over denne er der en fladbuet fordybning. I faget vest for portgennemkørslen er der en opgang til stueetagen via en ydre, muret trappe med et sortmalet smedejernsgelænder. I dørnichen er en ældre, mørkegrøn fyldingsdør med bosser, og over døren er der et nyere, enkeltrudet overvindue. I faget ved siden af trappen er en kældernedgang med en traditionelt udført, tofløjet, mørkegrøn skrålem. På forhusets gårdvendte fremspring er en ældre retirade med tre mørkegrønne døre med fyldinger og luftriste. I sidehusets fjerde regulære fag mod nord er et indgangsparti, der giver adgang til ejendommens bagtrappe. I dørnichen er en ældre mørkegrøn fyldingsdør, og over denne er et fyldingsfelt og et torammet overvindue. Til gårdsiden har forhuset og sidehuset en ældre og traditionelt udført vinduessætning. I kælderetagen er torammede, opsprossede vinduer, mens der på hovedetagerne er firerammede korspostvinduer med todelte underrammer samt et enkelt fag med seksrammede vinduer med todelte underrammer. Alle vinduer i for- og sidehus er malet mørkegrønne. I tagfladen mod gården er der på sidehuset tre heltagskviste, og i kvistene er der firerammede, hvidmalede korspostvinduer. I de besigtigede dele af ejendommen er der i det indre en velbevaret etage- og planløsning, herunder en bevaret, gennemgående midtskillevæg. Der er tillige bevarede opgange og en aflæselig fordeling af rum efter deres funktion i lejlighederne. I kælderen th. i forhuset er der indrettet erhverv, og planen omfatter et forlokale og en bagbutik uden væsentlige ændringer og tilføjelser. Lejligheden i stueetagen th. er indrettet til erhverv. Planløsningen omfatter i forhuset en gadevendt stue og et værelse, mens der er et gårdvendt kammer og en smigfagsstue, der giver adgang til et sammenlagt rum i sidehuset. De sammenlagte rum omfatter et tidligere køkken og et værelse med adgang til bagtrappen. Lejligheden på første sal, der anvendes til erhverv, omfatter hele etagen i for- og sidehus. Mod gaden er der i alt fem rum, hvor et centralt forrum med adgang fra opgangen på hver side har en stue og et værelse. Mod gården er der i forhuset tre større, gårdvendte rum foruden hovedopgangen. I sidehuset er bevaret den oprindelige fordeling af rum. Fra forhuset er der adgang til et køkken og et værelse, hvor sidstnævnte har adgang til bagtrappen. I ejendommen er både den ældre hovedtrappe og bagtrappe bevaret. Hovedtrappen i forhuset udgøres af en, oprindelig stort formet toløbstrappe med aflang durchsicht, panelerede vanger og afrundede hjørnepartier, vangesnirkel, enkle balustre og en profileret håndliste. Fra indgangsdøren kommer man via en lille fortrappe til hovedtrappen. Reposet, hvor hovedtrappen begynder, er afskærmet af et gelænder udformet i stil med hovedtrappens gelænder, men det fremstår nyere. Bagtrappen, placeret i bagerste fag i sidehuset og fra hvilken der er adgang til baghuset, omfatter en toløbstrappe med enkle, runde balustre og en profileret håndliste. I ejendommen er der generelt en ældre og traditionel materialeholdning og mange ældre bygningsdetaljer, mens der i kælderen er støbte gulve, samt pudsede vægge og lofter. I lejlighederne er der traditionelt udførte forsatsvinduer, og i de ydre vinduesrammer er der en del ældre stormkroge. Der er på begge de besigtigede etager bevarede skorstenskerner, og i en stue på første sal er der tilkoblet en ældre fajanceovn. I sidehuset er der i forbindelse med de tidligere og nuværende køkkener bevaret ældre kogenicher, og i kogenichen på første sal er der et ældre støbejernskomfur. Der er ældre og traditionelt udførte, én- og tofløjede fyldingsdøre. På gulvene i stueetagen er der tæpper. Første sals gulve er traditionelt udført parket i sildebensmønster. Der er ældre fuldpanelerede vægge mod gaden i de fleste rum, og dertil kommer fuldpanelerede ydervægge i enkelte gårdvendte rum. Derudover er der brystningspaneler samt listeinddelte felter. I lofterne er der i de fleste rum i forhuset ældre og traditionelt udført stukkatur, og i en enkelt stue på første sal er der tillige en ældre loftsbemaling af kant- og loftstukkaturen samt en omløbende frise med planteranker i loftet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Brolæggerstræde, hvor forhuset indgår som et helstøbt element i husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som et værdifuldt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Brolæggerstræde 6 er opført i 1797-98, og ejendommen viser på helstøbt vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved det grundmurede for- og sidehus. Dertil hører den enkle og nøgterne facade, der er glatpudset, vinduernes regelmæssige takt og lidt forskellige højde opefter på facaden, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal samt den profilerede hovedgesims under heltaget. På den skæve matrikel, der viser, at man i store træk opretholdt bebyggelseslinjerne fra den gamle by efter branden i 1795, opførte man et fra gaden fuldstændig symmetrisk og regelret anlæg. Først i gården og i det indre ses for alvor bygningens tilpasning til grunden. Klassicismens bygningspraksis sigtede altid mod det konsekvente og mådeholdne, hvorfor man i høj grad prioriterede den gadevendte fremtoning. Således er hovedetagernes ensartede vinduessætning af korspostvinduer med todelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Dertil kommer den centralt placerede portåbning med den tofløjede port og et opsprosset overvindue i den halvbuede portniche, der udgør et tidstypisk og repræsentativt indslag i klassicistiske københavnerejendomme. Den centrale placering fremstår herskabelig og i tråd med klassicismens præference for symmetri. Der knytter sig derudover en vigtig kulturhistorisk værdi til den klare skelnen mellem den repræsentative facade på forhuset og den mere funktionelt betingede gårdside af ejendommen, hvor sidehuset er forbundet til forhuset via et dobbelt smigfag. Det sidste muliggjorde dels et dybere sidehus i de fire fremspringende fag, dels at skaffe lys til såvel forhusets smigfagsstuer typisk spisestuerne som til køkkenerne i sidehuset. Yderligere vidnesbyrd fra det ældre anlægs kulturhistorie er skorstenspiberne i taget samt den lille retirade placeret i forlængelse af fremspringet på forhusets gårdside. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører, hvortil der knytter sig betydelig kulturhistorisk værdi. I Brolæggerstræde 6 gælder dette de bevarede etage- og planløsninger, hvor man ser periodens differentierede etagebyggeri afspejlet: I kælderen blev levnet plads til erhverv, mens der i stueetagen og på de øvrige etager er lejligheder af forskellige størrelser. Som et grundtræk, der er fastholdt i ejendommen, ligger de repræsentative stuer og værelser mod gaden, mens øvrige stuer og værelser samt hovedtrappe ligger mod gården. Køkkenerne er placeret i sidehuset, hvor også ejendommens bagtrappe er. De velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens boformer, udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige og generøse, toløbede hovedtrappe og den mindre, funktionsbetingede bagtrappe, der afspejler fordelingen mellem herskab og tjenestefolk. De bevarede skorstenskerner afspejler ligeledes behovet for opvarmning i datiden ved ovne, mens der i køkkenerne er bevaret de oprindelige kogenicher, hvor man lavede mad. Først som deciderede køkkenildsteder og i 1800-tallet på støbejernskomfurer som det bevarede i køkkenet på første sal. I lejlighederne knytter der sig endvidere kulturhistorisk værdi til de ældre én- og tofløjede fyldingsdøre og profilerede gerichter. Dertil kommer de ældre brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gade og gård i de repræsentative rum. Derudover knytter der sig kulturhistorisk værdi til stukarbejderne samt til de malede loftsdekorationer i den ene af de gadevendte stuer på første sal.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets enkle facadekomposition med den glatpudsede murflade, kordongesimsen og den profilerede hovedgesims, der giver den brede facade et afbalanceret, helstøbt og roligt udtryk. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance og opdeler murplanet, ligesom den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens overordnet ganske stilfærdige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. Hvad der yderligere må betragtes som en arkitektonisk kvalitet ved ejendommen er tilpasningen af for- og sidehuset til den skæve matrikel, på hvilken forhuset til gaden fremstår helt regulært og helstøbt. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og generelt velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb, de generøse lysindfald og placeringen af udsmykning, hovedsageligt i de gadevendte rum. Som i bygningens ydre disciplinering af en skæv byggegrund er hovedtrappens skæve opgangsrum et skoleeksempel på, hvordan konsekvent udformning og ensartet materialeholdning er anvendt til at skabe et helstøbt og roligt udtryk.

Læs videre om

• Nikolaj Plads 3, København
• Nyhavn 39, København
• Toldbodgade 85, De Engelske Rækkehuse, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen