En astronom er i gang med at tilse meridiankredsen i den åbne kikkertbygning en kold januardag i 1956. En meridiankreds er en særlig slags stjernekikkert, der kan registrere stjernernes position på himlen. Den var opstillet i Brorfelde i årene 1953‑76, hvorefter den i 1983 efter en gennemgribende modernisering blev placeret i det internationale La Palmaobservatorium på den kanariske ø La Palma.
.
Kvæg græsser i det åbne, kuperede landskab, som præger området omkring Observatoriet i Brorfelde. Det dramatiske bakkeland, som kaldes Brorfeldemassivet eller De Sjællandske Alper, blev skabt af isen i slutningen af sidste istid og strækker sig østpå forbi Maglesø og Sofieholm. En del af landskabet er skovdækket, mens kvæggræssede overdrev dominerer massivets lysåbne arealer.
.
Udsigt over det bakkede landskab ved Brorfelde, hvor Observatoriet ligger med de fire stjernekikkertbygninger yderst th. i billedet; tv. ses de tidligere tjenesteboliger, der i dag bl.a. er indrettet som værksteder. Observatoriet ligger på toppen af en issøbakke, hvis materiale blev aflejret af smeltevand på bunden af en sø i isen. Da isen smeltede væk, blev ler, silt og sand fra søens bund efterladt som en stejlrandet bakke.
.

Højt i landskabet, langt fra bebyggelse og forstyrrende lys, finder man Observatoriet i Brorfelde, der er Danmarks største observatorium og i dag et naturvidenskabeligt opdagelsescenter.

Det bakkede landskab

Brorfeldebakkelandskabet i området mellem Mørkøv og Tølløse blev dannet for 17.000 år siden i slutningen af sidste istid. Det storslåede bakkelands udformning skyldes særlige aflejringsforhold i forbindelse med afsmeltningen af dødis. Først skred Nordøstisen hen over Brorfeldeegnen fra en nordøstlig retning og aflejrede et lag af moræneler oven på et lag af ældre istidsaflejringer. Under isens afsmeltning blev store dele af gletsjerens randzone efterladt som dødis for 20.000‑19.000 år siden. Store smeltevandsstrømme løb ud over området fra en sydlig retning og skar sig gennem bræmmen af opsprækket dødis. Smeltevandet aflejrede tykke lag af sand og grus i dødisens sprækker. Med tiden blev dødisen helt begravet, så der opstod en vidtstrakt smeltevandsslette. Efterfølgende skred den Ungbaltiske Is for 17.000 år siden hen over Brorfeldeegnen fra en sydlig retning og dækkede smeltevandssletten og den begravede dødis. Isen aflejrede et flere meter tykt lag af moræneler. Bortsmeltningen af den begravede dødis efterlod et landskab, der i dag fremstår med store dødishuller omgivet af stejlrandede bakker. Hvis ikke der mod istidens slutning havde ligget begravet dødis, ville Brorfeldeegnen i dag have fremstået som et jævnt bundmorænelandskab, som er den mest udbredte landskabsform i Danmark.

Observatorium og forskerby

Observatoriet i Brorfelde blev opført i perioden 1953‑64 af Københavns Universitet, der flyttede sit Astronomisk Observatorium fra Østervold i København til Brorfelde på toppen af De Sjællandske Alper pga. den stigende lysforurening, hvilket hindrede observationer. Anlægget blev anlagt af arkitekt Kaj Gottlob og landskabsarkitekt Georg Georgsen og bestod af fire stjernekikkertbygninger, hovedbygningen, fem tjenesteboliger og værkstedsbygningen. Den største af kikkertbygningerne rummer stadig Schmidtteleskopet, Danmarks største teleskop fra 1965. Fra 1953 til 1996 var observatoriet en form for forskerby med omkring 35 ansatte. Ud over astronomisk udforskning blev der på stedet bygget diverse astronomiske instrumenter og teleskoper, der også blev eksporteret til udlandet.

I 1996 rykkede Københavns Universitet sin forskerenhed tilbage til København, hvorefter observatoriet lå øde hen. De to amatørastronomiske foreninger Brorfeldes Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening gjorde en aktiv indsats for at holde liv i stedet. I 2009 overtog Freja Ejendomme området, der blev sat til salg. Holbæk Kommune købte observatoriet i efteråret 2013 for at etablere et opdagelsescenter med fokus på astronomi, geologi og natur. I 2010 blev bygningerne, det omkringliggende landskab og selv mørket fredet, bl.a. så stjernehimmelen kunne studeres uforstyrret.

Fra observatorium til opdagelsescenter

Efter en omfattende restaurering, hvor mange af bygningerne blev ført tilbage til deres oprindelige udseende, kunne Observatoriet i Brorfelde i 2016 slå dørene op som et nyt opdagelsescenter, der arbejder for at gøre udforskningen af universets hemmeligheder til en håndgribelig, meningsfuld og sjov oplevelse med det formål at udbrede interessen for astronomi, naturvidenskab og den nære natur. Tidligere tjenesteboliger er forvandlet til at indeholde små udstillinger og værksteder, hvor de besøgende selv kan finde redskaber til at undersøge områdets sten, biologi og stjernehimmel. Observatoriet blev landskendt i december 2012, da det var rammen om DR’s julekalender Julestjerner.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Holbæk Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv