Brovst var i middelalderen en vejklyngelandsby ved Brovst Kirke, opført i 1200-tallet, syd for herregården Bratskov. I 1664 hørte byens 20 gårde og 11 huse under Bratskov, præstegården undtaget. Mellem Øland og Nørrejyske Ø førte en sejlrende ind til Brovst. I 1840 havde Brovst Sogn 1.280 indbyggere, heraf 340 i byen Brovst. De fleste husstande i Brovst levede af landbrug, men omkring en tredjedel supplerede denne indtægt med grøftegravning og daglejerarbejde. Landsbyen voksede omkring kirken med smed, to snedkere og skole.
Den centrale placering mellem Aalborg og Thisted betød, at Brovst i 1892 fik et sygehus. Byen havde også bl.a. læge, rebslager, smed, bager og to købmænd. I 1880 stod diget ved Brovst og Sønder Økse færdigt, og med dæmningerne Gjøl-Øland i 1919 og Øland-Attrup i 1921 forsvandt Brovst Havn. Med jernbanen i 1897 fulgte industri, og Brovst blev en arbejderby med en teknisk skole samt fabrikker, bl.a. Brovst Dampteglværk (grundlagt 1906), Brovst Cementstøberi (grundlagt 1910) og Brovst Bygnings- og Møbelfabrik (grundlagt 1914).
Afholdsbevægelsen og religiøse retninger prægede byen. Sidst i 1800-tallet opstod en baptistmenighed, som i 1913 indviede Brovst Baptistkirke i Kirkegade. Året før havde Indre Mission indviet et nyt missionshus i Østergade.
Efterhånden som stationsbyen voksede langs banen og hovedvejen, fik den alle stationsbyens funktioner, og Brovst Kirkeby mistede sin betydning og blev nærmest et appendiks.
Som følge af manglende faglig organisering på C.O. Jensens Maskinfabrik var Brovst 1935-37 præget af en 466 dage lang strejke. Fagbevægelsen var som følge heraf aktiv i boligbyggeriet, bl.a. med Foreningshuset kaldet Fagborgen i 1937 og arbejderboliger i 1960’erne.
I perioden 1945-80 fik Brovst parcelhuskvarterer ved det nye sygehus (1924) og Brovst Kirkeby mod syd. Jernbanestationen blev nedlagt i 1969.
Brovst Speedway Club, der åbnede en speedwaybane i 1973, fik sammen med bysbarnet og speedwaykøreren Hans Nielsen stor international betydning for sporten.
Brovst havde 2.185 indbyggere i 1970 og 2.749 i 2006. Stationsbyen og kirkebyen blev i 1970’erne til én by og voksede i 1990’erne sammen med Fredensdal. Enkelte virksomheder lukkede, bl.a. teglværket i 1984, og i 1992 måttefjerkræslagteriet dreje nøglen om.
