Lægeforeningens Boliger, også kaldet Brumleby, på Østerbro i København blev opført 1853‑72 som et alternativ til de overfyldte karréer i den indre by.
Den asiatiske kolera nåede i 1853 til København, hvor den resulterede i ca. 4.700 dødsfald. En gruppe læger dannede Lægeforeningen mod Choleraens Udbredelse, og de gik i gang med et forebyggende arbejde og forsøgte at skaffe sundere boliger til fattige familier. Der blev oprettet udflytterlejre, og Lægeforeningen arbejdede på planer om mere permanente boliger. Efter mange forhandlinger blev opførelsen af Lægeforeningens Boliger vedtaget. Kommunen donerede grunden, og Lægeforeningen skaffede midlerne til opførelsen bl.a. gennem indsamlinger. Planen var opførelse af otte toetagers bygninger hver til 32 familier.
Den første del af bebyggelsen blev opført i perioden 1853‑56 af Gottlieb Bindesbøll. Opførelsen blev påbegyndt, allerede mens koleraen hærgede, og i de følgende år blev de otte boligblokke og inspektørboligen bygget. Til hver boligblok hørte en andel i en pumpe fælles for fire blokke, en andel i et vaskehus, fælles for to blokke, og fire latrinbygninger fælles for fire blokke. Til hver af boligblokkene hørte en lille have på husenes forside og en lidt større på køkkensiden. Mellem bygningerne blev placeret grønne friarealer.
Allerede da Bindesbølls blokke stod færdige, var der planer om udvidelse af bebyggelsen. De nye bygninger blev opført af Vilhelm Klein; Bindesbøll var død i 1856. De nye bygninger fik større lejligheder og bedre isolering end de gamle, men i samme enkle arkitektur. De sidste boligblokke blev opført i 1872. I alt blev der opført 18 boligblokke med tilsammen 550 boliger. Blokkenes beliggenhed uden for byen gjorde boligerne til et lille samfund for sig. Her kom et børneasyl, en badeanstalt, et forsamlingshus samt en del mindre udsalgssteder.
Lægeforeningens Boliger blev allerede tidligt kaldt Brumleby pga. de græssende køer tæt herved. Bygningerne, der blev fredet i 1959, blev saneret i 1990’erne.
